Bygmester Solness
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(rejser sig pludselig, som i angst, fra tegne-
bordet, ånder tungt og besværligt idet han går frem
i døråbningen)
(går hen til ham)
(har rejst sig og kommer nærmere)
(utålmodig)
( hæftig .)
(angst.)
(trækker vejret besværligt.)
(lyttende.)
(peg ved døren, peger mod tegneværelset
og spørger hviskende:)
(sagte, ryster på hodet.)
(højt.)
(farer sammen.)
(skrivende, sagte.)
(som før.)
(smiler.)
(skotter halvt op til ham.)
(stryger hende let over håret.)
(dukker hodet.)
(rejser sig.)
(brummende.)
(nærmere, noget nølende.)
(som før.)
(ser op.)
(skyder brillerne op i panden og ser studsende
på ham.)
(utålmodig.)[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.]
(rejser sig.)
(mut.)
(til Kaja.)
(urolig.)
(noget dæmpet.)
(rykker lænestolen lidt tilrette.)
(har sat sig med besvær.)
(uden at sé på ham.)
(ser med lønligt had på ham og siger hæst)
(hvast.)
(arrig.)
(urolig, studsende)
(noget nølende)
(opfarende)
(i undertrykt forbittrelse )
(opfarende)
(rejser sig med møje.)
(vender sig halvt til siden og mumler)
(går efter ham, halvt fortvilet.)
(ser på Solness)
(usikker)
(kort.)
(angst, sagte)
(peger befalende med fingeren mod gulvet)
(nølende)
(som før)
(adlyder)
(sagte)
(mildere)
(lidenskabelig, folder hænderne imod ham)
(afvisende)
(vrider hænderne)
(fatter hende med begge <...> hænder om hodet og
hvisker)
(nervøst henrevet.)
(kysser hende på håret)
( hæftig )
(i døren)
(vender sig)
(med et blik på Kaja)
(ser mistænksom på hende)
( lér stille)
(atter med et blik til Kaja)
(sagte)
(strængt)
(angstfuldt)
(opfarende)
(fortvilet)
(bruser ud)
(ser på ham med forskrækkede øjne)
(glad)
(lægger mappen fra sig.)
(endnu i døren.)
(til Kaja, som skruer pultlampen ned)
(forvirret)
(mildt bebrejdende)
(ser prøvende på ham)
(smiler)
(kort)
(rykker sin stol nærmere)
(ser på ham og rejser sig)
(kort og bestemt)
(sætter sig)
(ser fast på ham og siger dæmpet)
(ryster på hodet)
( afbrydende , rejser sig igen)
(ser på doktoren med et lunt smil)
(noget ærgerlig)
(dæmpet, langsomt)
(læner sig over stolryggen og hvisker)
(rejser sig)
(ser forundret på ham.)
(afbrydende, slår ud med hånden)
( lér )
(undertrykker et tungt smil)
(ser sky hen til ham)
(fast og sikker)
( lér )
(farer sammen)
(højt)
(ser uviss på hende)
( lér )
(går nærmere)
(fornøjet)
(truer med fingeren.)
( lér )
(ser lystig forundret på ham)
(som før)
(alvorligere)
(ser fast på ham)
(henkastende)
(går imod ham)
(oplivet)
(standser og ser på ham)
(går nærmere.)
(smiler)
(oprømt.)
(ser nedad ham)
(ligesom fortsættende)
(lystig)
( lér )
(studser et øjeblik)
(smiler.)
(kort, afbrydende)
(ligesom afledende)
(tindrende glad)
(fæster øjnene stivt på hende)
(atter livfuld)
(afvisende)
(ser forundret på hende)
(ryster på hodet)
(tankefuld)
(tier en stund, ser på ham og siger dæmpet)
(tindrende livlig)
(uden at svare ham)
( lér lidt)
(som før)
( lér stille)
(med åben mund, rejser sig op fra stolen)
(rejser sig)
(ser hån{ <...> }lig på ham)
(tier og rører sig ikke)
(gør en utålmodig bevægelse med armen)
(som om en tanke skyder op i ham)
(rører sig ikke)
(dæmpet men med eftertryk)
(tier fremdeles)
(drejer lidt på hodet, men uden at sé på ham)
(vender sig rask imod ham og har igen det tin-
drende glade udtryk i øjnene)
(drager på smilebåndet)
(atter lidt mut, går fra ham)
(ser iagttagende på hende)
(atter livfuld, ser på ham)
(nikker flere gange langsomt med hodet)
(ser forskende på hende)
(ryster på hodet)
(henkastende)
( lér uvilkårligt)
(lystig)
(skyver gyngestolen nærmere og sætter sig)
(studser)
(grubler lidt)
(utålmodig)
(ryster på hodet)
(sidder med hånden under kind og stirrer på hende)
(som før)
(har lænet sig tilbage i stolen og ser fremdeles på
hende)
(ser dybt på ham)
(blæser)
(rejser sig, ser på ham og siger med en dirrende
trækning om munden)
(til fruen)
(nikker til Hilde)
(ser på ham)
(sagte og hurtigt til Solness)
(tar sagerne fra hende)
(ser på ham med glade forundrede øjne og slår
hænderne sammen)
(spændt)
(uvilkårlig)
(atter med det dirrende drag om munden)
(vender hodet og siger ligegyldig henkastend{ <...> }e)
(henne ved planterne)
(ser hen på hende)
(uden at svare)
( sér på ham)
(ligegyldig)
(efter et {h}kort ophold)
(lukker mappen, rejser sig og går nærmere)
(ser på ham)
(betvinger sig)
(forstemt)
(unddrager sig)
(med en viss hæftighed )
(ivrig)
(dæmpet)
(udbrydende i klage)
(går henover gulvet)
(standser brat og ser på hende)
(med forbausede øjne)
(uvilkårligt, hen for sig)
(heftig)
(i udbrud)
(sagte, rystet, går nærmere)
(knuger hænderne og går henover gulvet)
( hæftig )
(skotter mistænksomt til hende)
(går nærmere)
(stiller sig foran hende)
( lér )
(angstfuld)
(bryder ud)
(famler efter stolryggen og sætter sig)
(rolig)
(sagte, bevæget)
(rejser sig langsomt)
(tungt)
(nikker)
(smiler lidt)
(tar parasollen)
(vil kaste sig om hendes hals)
(fortrydelig, spidser munden)
(blæser)
(i dulgt, ondt lune)
(peger sig på panden)
(lidt efter)
(undvigende)
(utålmodig) [HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.]
(ser på hende)
(sætter sig)
(ser på ham og ryster på hodet)
(studser)
(rejser sig, halvt alvorlig, halvt leende)
(ser lidt spejdende på hende)
(går henover gulvet)
(går nærmere)
(ser på ham)
(med et halvt smil)
(sænker stemmen)
(ser spændt på ham)
(varsomt)
(stille bevæget)
(rykker en stol nærmere)
(sætter sig)
(peger mod karnapvinduet)
(spændt)
(nikker langsomt)
(ser forskende på ham)
(formørket)
(langsomt)
(lidt usikker)
(ser fast på hende, uden at svare)
(blir ved at sé på hende)
(besinder sig forgæves)
(med dæmpet eftertryk)
(ivrig)
(varsomt)
(nikker langsomt)
(som før)
(alvorlig)
(tænker sig om)
(rejser sig)
(dæmpet, i indre bevægelse)
(ryster på hodet)
(blødt og bevæget)
(fæster øjnene på hende og nikker langsomt)
(ser bekymret på ham)
(da han ser Hilde)
( hæftig )
(undvigende)
(vånder sig)
(går derhen)
(lægger hånden på mappen)
(som fortvilet)
(ser vred på Solness)
(rejser sig)
(spændt, sætter sig)
(utålmodig, banker sig på knæet)
(fortrolig)
(med et ubestemmeligt udtryk i øjnene)
(ser opmærksomt på ham)
(brummer)
(med en dirrende dragning om munden)
(halvt alvorlig, halvt drillende)
(helt alvorlig)
(ivrig)
(går om på gulvet)
(standser)
(følger ham med øjnene)
(standser ved konsolbordet)
(læner sig til bordet)
(ser hen for sig med et halvt tilsløret blik)
(ser et øjeblik på hende)
(ligesom afbrydende)
(ser eftertænksom på hende)
(med en halv latter)
(varmt og stille)
(sagte og langsomt)
(smiler)
(nikker langsomt)
(med glade tindrende øjne (rækker mappen mod ham)
(kort, afvisende)
(trækker mappen lidt til sig)
(går mod døren)
(nærmere, ser på hende og hvisker)
(ser stille bebrejdende på ham)
(i angst, holder sig for ørerne)
(tar sin tegnebog frem)
(lægger mappen på sofabordet)
(bag ham, læner sig over stolryggen)
(skriver nogle linjer, drejer hodet og ser op på hende)
(hurtig)
(bøjer sig fremover og ser til mens han skriver)
(skrivende)
(ser op på hende)
(læser det skrevne igennem)
(lægger tegningerne i mappen)
(tar mappen fra ham)
(ser forskræmt på ham)
(rækker hende mappen)
(sagte og bævende)
(som før)
(lystig)
(stirrer på ham med tindrende øjne)
( hæftigt )
(angst)
(ser spændt på ham)
(ser mod karnapvinduet)
(går nærmere)
(ubestemmeligt, mellem alvor og spøg)
(varsomt)
(hvast)
(i kækt udbrud)
(med et bittert drag)
(ser ud for sig med et tilsløret blik og hvisker med sig
selv. Der høres kun ordene:)
(vender hodet lidt)
[HIS: Et tilføyelsestegn viser at sceneanvisningen skal inn under rollenavnet.]
(lægger hånden let på hendes nakke)
(ser varmt på hende)
(ser deltagende på hende og nikker langsomt)
(med et suk)
(ser spørgende på hende)
(sagte)
(lægger armene på hendes knæ og ser varmt op til
hende.)
(grådkvalt)
(rejser sig)
(lystig, rejser sig)
(sagte, forskrækket til Hilde)
(kaster sig voldsomt om hendes hals)
(gør sig læmpeligt løs)
S (skotter mod husdøren, som lukkes varsomt inden-
fra.)
(langsomt)
(efter et lidet ophold)
(står ubevægelig og svarer ikke)
(tier, som før)
(tier fremdeles)
(vender sig og ser på ham med store, alvorlige
øjne)
(skarpt)
(ser nedad ham)
(uoverlagt)
( hæftig )
(vedblivende)
(med det ubestemmelige udtryk i øjnene)
(sidder og ser en stund på ham)
(i udbrud)
(drejer lænestolen og sætter sig ved bordet)
(ubevægelig, svarer ligesom halvt i søvne)
(som før)
(fremdeles som før)
(lar blikket hvile på hende)
(med vanlig stemme, åbner øjnene, men rører sig
ikke)
(nikker til ham)
(nikker igen)
(mere og mere oplivet)
( lér )
(alvorligere, læner sig nærmere, med { <...> }armene på
bordet)
(langsomt)
(griber sig uvilkårlig om panden)
(dæmpet)
(sagtere)
(nikker)
(livfuldt)
(spændt)
(ser smilende på ham, ryster lidt på hodet, spidser
munden og taler som til et barn)
(tier lidt og siger med et ubestemmeligt udtryk i øjnene)
(nikker)
(rejser sig i hæftighed og slår ligesom afvisende ud
med hånden)
(rejser sig)
(med et halvt tvilende smil)
(i glædesudbrud)
(forundret)
(lettet)
(noget usikker)
(ser mørkt på ham)
(undertrykker et spottende smil)
(ved rækværket)
(dæmpet)
(ser efter ham; derpå vender hun sig til Ragnar)
(uden at svare hende)
(ildfuld)
( lér i forbittrelse)
(ligesom anende noget)
(med et sæt imod ham)
(truende, med knyttede hænder)
(som ude af sig)
(med gnistrende øjne)
(hurtig)
(tænker efter)
(hånligt)
(voldsom, ustyrlig)
(ser sig om)
(i skræk)
(nærmere)
(ser mod haven)
kaster sin hat på borde
(kaster sin hat på bordet)
(nikker)
(hånlig)
(springer op)
(med store, tindrende øjne)
(ser mistrøstig på hende)
(med liv)
(ser fast på hende ham)
( hæftig )
(lidenskabelig)
(står og ser dybt på hende)
(i stigende spænding)
(henreven)
(med udstrakte arme)
(ser på hende med sænket hode)
(jublende, klapper i hænderne)
(til Ragnar)
(angst)
(kort)
(råber efter ham over rækværket)
(til fru Solness.)
(lystig)
(med undertrykt latter, halv sagte)
(harmfuld og hånlig)
(smiler)
( lér )
(peger henover)
(stirrer vantro og råber)
(i udbrydende jubel)
(skriger i forfærdelse)
(halvt fra sig selv)
(ubevægelig, følger Solness med øjnene)
(åndeløs)
(jubler i stille inderlighed)
(næsten målløs)
(samtidigt)
(stirrer ufravendt opad og siger som forstenet)
(støtter sig skælvende til rækværket)
\ (medens fru Solnes bæres ind i huset.) /
(forsøger at råbe)
(nede i haven)
(nærmere)
(ligesom i stille, forvildet triumf)
˹
Faksimile
1.
Bygmester Solness.
Skuespil i tre akter
1892.
Faksimile
Bygmester Solness.
Faksimile
Personerne:
Bygmester Halvard Solness.
Fru Aline Solness, hans hustru.
Doktor Herdal, huslæge.
Knut Brovik, forhen arkitekt, nu assistent hos Solness.
Ragnar Brovik, hans søn, tegner.
Kaja Fosli, hans søsterdatter, bogholderske.
Frøken Hilde Wangel.
Nogle damer.
Folkemængde
på gaden.
Handlingen foregår hos bygmester Solness.
Faksimile
2.
1.
FØRSTE AKT.
(Et tarvelig udstyret arbejdsværelse hos
bygmester Solness. Fløjdør på væggen til
venstre fører ud til forstuen. Til højre er
døren til husets indre værelser. På bag-
væggen en åben dør til tegneværelset. For-
an til venstre en pult med bøger, papirer
og skrivesager. Ovenfor døren en ovn. I
hjørnet til højre en sofa med bord og et par
stole. På bordet vandkaraffel og glas Et min-
dre bord med gyngestol og lænestol i forgrun-
den til højre. Tændte arbejdslamper på bor-
det i tegneværelset, på bordet i hjørnet og på
pulten.)
bygmester Solness. Fløjdør på væggen til
venstre fører ud til forstuen. Til højre er
døren til husets indre værelser. På bag-
væggen en åben dør til tegneværelset. For-
an til venstre en pult med bøger, papirer
og skrivesager. Ovenfor døren en ovn. I
hjørnet til højre en sofa med bord og et par
stole. På bordet vandkaraffel og glas Et min-
dre bord med gyngestol og lænestol i forgrun-
den til højre. Tændte arbejdslamper på bor-
det i tegneværelset, på bordet i hjørnet og på
pulten.)
(Inde i tegneværelset sidder Knut Brovik
og hans søn Ragnar beskæftiget med kon-
struktioner og beregninger. Ved pulten i
arbejdsværelset står Kaja Fosli og skriver
i hovedbogen. Knut Brovik er en gammel,
tynd mand med hvidt hår og skæg. Han er
klædt i en noget luvslidt men vel vedligeholdt
sort frakke. Bærer briller og hvidt, noget gul-
net halstørklæde. Ragnar Brovik er i tre-
tiårene, velklædt, lyshåret, med en lidt luden-
de holdning. Kaja Fosli er en spædbygget,
ung pige på nogle og tyve år, omhyggeligt klædt,
men af et sygeligt udseende. Hun har en grøn
skærm for øjnene. – Alle tre arbejder nogen tid
i taushed.)
og hans søn Ragnar beskæftiget med kon-
struktioner og beregninger. Ved pulten i
arbejdsværelset står Kaja Fosli og skriver
i hovedbogen. Knut Brovik er en gammel,
Faksimile
2.
tynd mand med hvidt hår og skæg. Han er
klædt i en noget luvslidt men vel vedligeholdt
sort frakke. Bærer briller og hvidt, noget gul-
net halstørklæde. Ragnar Brovik er i tre-
tiårene, velklædt, lyshåret, med en lidt luden-
de holdning. Kaja Fosli er en spædbygget,
ung pige på nogle og tyve år, omhyggeligt klædt,
men af et sygeligt udseende. Hun har en grøn
skærm for øjnene. – Alle tre arbejder nogen tid
i taushed.)
Knut Brovik
(rejser sig pludselig, som i angst, fra tegne-
bordet, ånder tungt og besværligt idet han går frem
i døråbningen)
Nej, nu {k}holder jeg det snart ikke længer ud!
Kaja
(går hen til ham)
Det er visst rent dårlig med dig ikveld, onkel?
Brovik
.Å, jeg synes, det blir værre dag for dag.
Ragnar
(har rejst sig og kommer nærmere)
Brovik
(utålmodig)
Gå til sengs kanske? Vil du
da
at jeg rent
skal kvæles!
skal kvæles!
Kaja
.Men ta’ dig en liden tur da.
Ragnar
.Ja, gør det. Jeg skal gå med dig.
Brovik
( hæftig .)
Jeg går
ikke
før han kommer! Ikveld vil
jeg snakke rent ud med – (indædt harmfuld)
med ham – principalen.
jeg snakke rent ud med – (indædt harmfuld)
med ham – principalen.
Kaja
(angst.)
Å nej, onkel, – vent da endelig med det!
Ragnar
.Ja, heller vente, far!
Brovik
(trækker vejret besværligt.)
Hah, – hah –! Jeg har nok ikke tid til at ven-
te ret længe, jeg.
te ret længe, jeg.
Faksimile
4.
Kaja
(lyttende.)
Hys! Der hører jeg ham nede i trappen!
(
De
går alle tre til sit arbejde igen. Kort
stilhed.)
stilhed.)
(Bygmester Halvard Solness kommer
ind gennem forstuedøren. Han er en ˹noget˺ mid-
˹ældre˺ delaldrende mand, sund og kraftig, med tæt-
klippet, kruset, lidt grånet hår, mørk kne-
belsbart og mørke, tykke øjenbryn. Han bæ-
rer en grågrøn, tilknappet jakke med stå-
krave og brede brystslag. På hodet har
han en blød, grå filthat og under armen et
par mapper.)
ind gennem forstuedøren. Han er en ˹noget˺ mid-
˹ældre˺ delaldrende mand, sund og kraftig, med tæt-
klippet, kruset, lidt grånet hår, mørk kne-
belsbart og mørke, tykke øjenbryn. Han bæ-
rer en grågrøn, tilknappet jakke med stå-
krave og brede brystslag. På hodet har
han en blød, grå filthat og under armen et
par mapper.)
Bygmester Solness
(peg ved døren, peger mod tegneværelset
og spørger hviskende:)
Er de gået?
Kaja
(sagte, ryster på hodet.)
Nej.
(
Hun
tar øjenskærmen af.)
(Solness går fremover gulvet, kaster sin hat
på[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] en stol, lægger mapperne på sofabor-
det og nærmer sig så atter pulten. Kaja
skriver uafbrudt men synes nervøst urolig.)
Faksimile
3.
5.
på[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] en stol, lægger mapperne på sofabor-
det og nærmer sig så atter pulten. Kaja
skriver uafbrudt men synes nervøst urolig.)
Solness
(højt.)
Hvad er det for noget, De står og fører ind
der, frøken Fosli?
der, frøken Fosli?
Kaja
(farer sammen.)
Å, det er bare noget, som –
Solness
.La’ mig få
sé
, frøken. (bøjer sig over hende,
lader, som om han ser i hovedbogen og hvisker:)
Kaja?
lader, som om han ser i hovedbogen og hvisker:)
Kaja?
Kaja
(skrivende, sagte.)
Ja?
Solness
.Hvorfor tar De altid den skærmen
af
når jeg
kommer?
kommer?
Kaja
(som før.)
Jo, for jeg ser så styg ud med den.
Faksimile
6.
Solness
(smiler.)
Vil De ikke gerne det da, Kaja?
Kaja
(skotter halvt op til ham.)
Ikke for alt i verden. Ikke i Deres øjne.
Solness
(stryger hende let over håret.)
Stakers, stakers lille Kaja –
Kaja
(dukker hodet.)
Hys, – de kan høre Dem!
(Solness driver henover gulvet mod højre,
vender om og standser ved døren til tegneværelset.)
vender om og standser ved døren til tegneværelset.)
Solness
.Har nogen været her og spurgt efter mig?
Ragnar
(rejser sig.)
Ja, de unge folk, som vil ha’ bygget villaen ude
ved Løvstrand.
ved Løvstrand.
Solness
(brummende.)
Ragnar
(nærmere, noget nølende.)
Det var dem så svært om at gøre at få tegnin-
gerne snart.
gerne snart.
Solness
(som før.)
Ja,
gudbevar’s
, – det vil de jo allesammen!
Brovik
(ser op.)
For de går og længter så urimelig efter at få
flytte ind i sit eget, sa’ de.
flytte ind i sit eget, sa’ de.
Solness
.Ja vel; ja vel. En kender det! Og så tar
de det slig, som det bedst kan falde sig. Får
sig så’n en – en bolig. Et slags tilholdssted
bare. Men ikke noget hjem. Nej mange tak!
La’ dem så heller vende sig til en anden. Sig
dem det når de kommer igen.
de det slig, som det bedst kan falde sig. Får
sig så’n en – en bolig. Et slags tilholdssted
bare. Men ikke noget hjem. Nej mange tak!
La’ dem så heller vende sig til en anden. Sig
dem det når de kommer igen.
Brovik
(skyder brillerne op i panden og ser studsende
på ham.)
Til en anden? Vilde De gi’ det arbejde fra Dem?
Faksimile
8.
Solness
(utålmodig.)[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.]
Ja, ja, ja, for fan’! Hvis det endelig så skal væ-
re, så –. Heller det, end at bygge bort i vejr og vind.
(udbrydende) For jeg kender jo ikke videre til de
folk endnu!
re, så –. Heller det, end at bygge bort i vejr og vind.
(udbrydende) For jeg kender jo ikke videre til de
folk endnu!
Brovik
.Folkene er solide nok. Ragnar kender dem. Han
vanker i familjen. Svært solide folk.
vanker i familjen. Svært solide folk.
Solness
.Å, solide, – solide! Det er jo sletikke det, jeg mener.
Herregud, – forstår ikke De mig heller nu? ( hæftig )
Jeg vil ikke ha’ noget med de fremmede mennesker
at skaffe. La’ dem vende sig til hvem de vil for
mig!
Herregud, – forstår ikke De mig heller nu? ( hæftig )
Jeg vil ikke ha’ noget med de fremmede mennesker
at skaffe. La’ dem vende sig til hvem de vil for
mig!
Brovik
(rejser sig.)
Er det Deres alvorlige mening?
Solness
(mut.)
Ja, det er. – For
en
gangs skyld.
(
Han
går fremover gulvet.)
(Brovik veksler et blik med Ragnar, som gør
en advarende bevægelse. Derpå går han ind
i det forreste værelse.)
Faksimile
4.
9.
en advarende bevægelse. Derpå går han ind
i det forreste værelse.)
Brovik
.Må jeg få lov til at t<...>
snakke et par ord med
Dem?
Dem?
Solness
.Gerne det.
Brovik
(til Kaja.)
Gå der ind sålænge, du.
Kaja
(urolig.)
Å, men onkel –
Brovik
.Gør som jeg siger, barn. Og luk døren efter dig.
(Kaja går nølende ind i tegneværelset, skotter
angst og bønligt til Solness og lukker døren.)
angst og bønligt til Solness og lukker døren.)
Brovik
(noget dæmpet.)
Jeg vil
ikke
at de stakkers barnene skal vide,
hvor ilde det har sig med mig.
hvor ilde det har sig med mig.
Solness
.Ja, De ser svært klejn ud nu om dagene.
Faksimile
10.
Brovik
Med mig er det snart forbi. Kræfterne tar
af – fra den ene dagen til den anden.
af – fra den ene dagen til den anden.
Solness
.Sæt Dem lidt.
Brovik
.Tak, – må jeg det?
Solness
,
(rykker lænestolen lidt tilrette.)
Her. Vær så god. – Nå?
Brovik
(har sat sig med besvær.)
Ja, det er jo dette her med Ragnar. Det er det,
som er det tyngste. Hvad skal det bli’ til med
ham?
som er det tyngste. Hvad skal det bli’ til med
ham?
Solness
.Deres søn, han blir naturligvis her hos
mig
så
længe han bare vil.
længe han bare vil.
Brovik
.Men det er jo netop det, han ikke vil. Ikke
sy-
nes at han kan – nu længer.
nes at han kan – nu længer.
Solness
.Nå, han er da ganske godt aflagt, skulde
jeg tro. Men skulde han forlange mere, så
skal jeg ikke være uvillig til at –
Faksimile
11.
jeg tro. Men skulde han forlange mere, så
skal jeg ikke være uvillig til at –
Brovik
.Nej, nej! Det er sletikke det. (utålmodig)
Men han må da engang få lejlighed til at
arbejde på egen hånd, han også!
Men han må da engang få lejlighed til at
arbejde på egen hånd, han også!
Solness
(uden at sé på ham.)
Tror
De
at Ragnar har alle de rigtige evner
til det?
til det?
Brovik
.Solness
.Nå, men han har jo ingenting lært – sådan
grundigt. Undtagen det at tegne da.
grundigt. Undtagen det at tegne da.
Brovik
(ser med lønligt had på ham og siger hæst)
De havde heller ikke lært stort af
faget
dengang
De stod i tjeneste hos mig. Men De la’ i vej lige
fuldt, De. (drager vejret tungt.) Og slog Dem op.
Og tog luven både fra mig og – og fra så man-
ge andre.
De stod i tjeneste hos mig. Men De la’ i vej lige
Faksimile
12.
fuldt, De. (drager vejret tungt.) Og slog Dem op.
Og tog luven både fra mig og – og fra så man-
ge andre.
Solness
.Ja, ser De, – det føjed sig nu slig for mig.
Brovik
.
Det
har De ret i. Alting føjed sig for Dem. Men
så kan De da ikke ha’ hjerte til at la’ mig gå i
graven – uden at få sé , hvad Ragnar duer til.
Og så vilde jeg jo gerne sé dem gifte også –
før jeg går bort.
så kan De da ikke ha’ hjerte til at la’ mig gå i
graven – uden at få sé , hvad Ragnar duer til.
Og så vilde jeg jo gerne sé dem gifte også –
før jeg går bort.
Solness
(hvast.)
Er det hende, som vil ha’ det så?
Brovik
.Ikke Kaja så meget. Men Ragnar går og snak-
ker hver dag om det. (bønlig) De må, – De må
hjælpe ham til noget selvstændigt arbejde nu!
Jeg må få sé noget, som gutten har gjort. Hører
De det!
ker hver dag om det. (bønlig) De må, – De må
hjælpe ham til noget selvstændigt arbejde nu!
Jeg må få sé noget, som gutten har gjort. Hører
De det!
Solness
(arrig.)
Brovik
.Han kan få en pen bestilling nu netop. Et
stort arbejde.
stort arbejde.
Solness
(urolig, studsende)
Kan han?
Brovik
.Hvis De vilde gi’ Deres samtykke.
Solness
.Hvad slags arbejde er det?
Brovik
(noget nølende)
Han kan få bygge den villaen ude på Løv-
strand.
strand.
Solness
.
Den! Men den skal jo jeg selv bygge!
Brovik
.Å, De har jo ikke videre lyst til det.
Solness
(opfarende)
Ikke lyst! Jeg! Hvem tør sige det?
Solness
.Å, hør aldrig på, hvad jeg så’n – siger. – Kan
Ragnar få bygge den villaen?
Ragnar få bygge den villaen?
Brovik
.Ja. Han kender jo familjen. Og så har han, –
bare så’n for moros skyld, – gjort tegninger og
overslag og altsammen –
bare så’n for moros skyld, – gjort tegninger og
overslag og altsammen –
Solness
.Og de tegningerne, de er de fornøjet med? De,
som skal bo der?
som skal bo der?
Brovik
.Ja. M Dersom bare De vilde
sé
dem igennem
og godkende dem, så –
og godkende dem, så –
Solness
.Så vilde de la’ Ragnar bygge hjemmet for
sig?
sig?
Brovik
.De likte så svært godt det, som han vilde ha’
frem. De syntes, det var noget så aldeles nyt,
dette her, sa’ de.
frem. De syntes, det var noget så aldeles nyt,
dette her, sa’ de.
Solness
.Brovik
.De syntes, det var noget andet.
Solness
(i undertrykt forbittrelse )
Det var altså til Ragnar de kom her – mens
jeg var ude!
jeg var ude!
Brovik
.De kom her for at hilse på Dem. Og så spørge
om De kunde være villig til at træde tilbage –
om De kunde være villig til at træde tilbage –
Solness
(opfarende)
Træde tilbage! Jeg!
Brovik
.Ifald De
fandt
at Ragnars tegninger –
Solness
.Jeg! Træde tilbage for Deres søn!
Brovik
.Træde tilbage fra aftalen, mente de.
Solness
.Å, det kommer jo ud på
et
. (
lér
forbittret
)
Ja så da! Halvard Solness, – han skal begyn-
de at træ{g}de tilbage nu! Gi’ plads for de, som
som yngre er. For de aller yngste, kanské ! Ba-
re gi’ plads! Plads! Plads!
Ja så da! Halvard Solness, – han skal begyn-
de at træ{g}de tilbage nu! Gi’ plads for de, som
Faksimile
16.
som yngre er. For de aller yngste, kanské ! Ba-
re gi’ plads! Plads! Plads!
Brovik
.Herregud, her er da vel plads til flere end en
eneste én –
eneste én –
Solness
.Å, her er nu ikke så svært rundeligt med
plads heller. Nå, det får nu være som det
vil. Men jeg træder aldrig tilbage! Viger
aldrig for nogen! Aldrig frivilligt. Aldrig
i denne verden gør jeg det!
plads heller. Nå, det får nu være som det
vil. Men jeg træder aldrig tilbage! Viger
aldrig for nogen! Aldrig frivilligt. Aldrig
i denne verden gør jeg det!
Brovik
(rejser sig med møje.)
Solness
(vender sig halvt til siden og mumler)
Hm, – spør’ da ikke mere nu.
Brovik
.Jo, svar mig på det. Skal jeg gå så rent fat-
tig ud af livet?
tig ud af livet?
De får gå ud af livet slig, som De bedst véd
<...> og kan.
<...> og kan.
Brovik
.Må så være da.
(
Han
går opover gulvet.)
Solness
(går efter ham, halvt fortvilet.)
Ja, for jeg kan ikke andet, skønner De! Jeg er
nu engang slig, som jeg er! Og jeg kan da ikke
skabe mig om heller!
nu engang slig, som jeg er! Og jeg kan da ikke
skabe mig om heller!
Brovik
.Nej, nej, – De kan vel ikke det. (vakler og
standser ved sofabordet.) Får jeg lov til at ta’
et glas vand?
standser ved sofabordet.) Får jeg lov til at ta’
et glas vand?
Solness
.Vær så god.
(
Skænker
i og rækker ham glasset)
Brovik
.Tak.
(
Drikker
og sætter glasset fra sig)
Solness
.Ragnar, – De får komme og følge Deres far
hjem.
hjem.
(Ragnar rejser sig hurtig. Han og Kaja
kommer ind i arbejdsværelset.)
kommer ind i arbejdsværelset.)
Ragnar
.Hvad er det, far?
Brovik
.Ta’ mig under armen. Så går vi.
Ragnar
.Ja vel. Ta’ på dig, du også, Kaja.
Solness
.Frøken Fosli må bli’ efter. Bare et lidet øje-
blik. Jeg har et brev, som må skrives.
blik. Jeg har et brev, som må skrives.
Brovik
(ser på Solness)
God nat. Sov godt – om De kan.
Solness
.God nat.
(Brovik og Ragnar går ud gennem forstue-
døren. Kaja går hen til pulten. Solness står
med ludende hode tilhøjre ved lænestolen.)
døren. Kaja går hen til pulten. Solness står
med ludende hode tilhøjre ved lænestolen.)
Faksimile
19.
Kaja
(usikker)
Er der noget brev –?
Solness
(kort.)
Nej visst er der ikke, nej. (ser barskt på hende)
Kaja!
Kaja!
Kaja
(angst, sagte)
Ja?
Solness
(peger befalende med fingeren mod gulvet)
Kom her hen! Straks!
Kaja
(nølende)
Ja.
Solness
(som før)
Nærmere!
Kaja
(adlyder)
Hvad vil De mig?
Er det Dem, jeg kan takke for dette her?
Kaja
.Nej, nej, tro da ikke det!
Solness
.Men gifte Dem, – det vil De jo nu.
Kaja
(sagte)
Ragnar og jeg har været forlovet i fire-fem år,
og så –
og så –
Solness
.Og så synes De, det får ha’ en ende. Er det ik-
ke så?
ke så?
Kaja
.Ragnar og onkel
siger
at jeg skal. Og så får jeg
jo føje mig da.
jo føje mig da.
Solness
(mildere)
Kaja, holder De nu ikke i grunden lidt af Rag-
nar også?
nar også?
Kaja
.Jeg holdt svært meget af Ragnar engang. – Før
jeg kom her til Dem.
jeg kom her til Dem.
Faksimile
7.
21.
Solness
.Men ikke nu længer? Slet ikke?
Kaja
(lidenskabelig, folder hænderne imod ham)
Å, De véd
jo
at nu holder jeg bare af en eneste
én! Ikke af nogen anden i hele verden! Kom-
mer aldrig til at holde af nogen anden!
én! Ikke af nogen anden i hele verden! Kom-
mer aldrig til at holde af nogen anden!
Solness
.Ja, det siger De. Og så går De fra mig alli-
gevel. La’r mig sidde her alene med det alt-
sammen.
gevel. La’r mig sidde her alene med det alt-
sammen.
Kaja
.Men kunde jeg da ikke få bli’ hos
Dem
om og-
så Ragnar –?
så Ragnar –?
Solness
(afvisende)
Nej, nej, det la’r sig sletikke gøre. Går Rag-
nar sin vej og gi’r sig til at arbejde på egen
hånd, så får han jo selv brug for Dem.
nar sin vej og gi’r sig til at arbejde på egen
hånd, så får han jo selv brug for Dem.
Kaja
(vrider hænderne)
Å, jeg synes
ikke
at jeg kan skilles fra Dem!
Det er da så rent, rent umuligt, synes jeg!
Det er da så rent, rent umuligt, synes jeg!
Faksimile
Solness
.Så
sé
til
at De kan få Ragnar bort fra disse
her dumme indfaldene. Gift Dem med ham
så meget De vil – (forandrer tonen) Ja, ja, jeg
mener, – få ham til at bli’ i sin gode stilling
her hos mig. For så kan jeg jo få beholde Dem
også, kære Kaja.
her dumme indfaldene. Gift Dem med ham
så meget De vil – (forandrer tonen) Ja, ja, jeg
mener, – få ham til at bli’ i sin gode stilling
her hos mig. For så kan jeg jo få beholde Dem
også, kære Kaja.
Kaja
.
Å
ja, hvor dejligt det vilde være, om det kun-
de mage sig så!
de mage sig så!
Solness
(fatter hende med begge <...> hænder om hodet og
hvisker)
For jeg kan ikke være Dem foruden, skønner
De. Må ha’ Dem hos mig her hver eneste dag.
De. Må ha’ Dem hos mig her hver eneste dag.
Kaja
(nervøst henrevet.)
Å
gud
! Å
gud
!
Solness
(kysser hende på håret)
Kaja, – Kaja!
Solness
( hæftig )
Rejs Dem! Rejs Dem da, for –! Jeg synes, jeg
hører nogen!
hører nogen!
(
Han
hjælper hende op. Hun vakler hen til
pulten.)
pulten.)
(Fru Solness kommer i døren
tilhøjre
.
Hun ser mager og forgræmmet ud, med spor
af fordums skønhed. Blonde hængekrøller.
Elegant, helt sort klædt. Taler noget langsomt
og med klagende stemme.)
Hun ser mager og forgræmmet ud, med spor
af fordums skønhed. Blonde hængekrøller.
Elegant, helt sort klædt. Taler noget langsomt
og med klagende stemme.)
Fru Solness
(i døren)
Halvard!
Solness
(vender sig)
Å, er du der, kære –?
Fru Solness
(med et blik på Kaja)
Jeg kommer nok til ulejlighed, jeg, kan jeg skønne.
Fru Solness
.Ja, jeg ser det.
Solness
.Hvad var det så du vilde mig, Aline?
Fru Solness
.Jeg vilde bare si’ at doktor Herdal sidder inde i
hjørnestuen. Kommer du kanske ind, du også,
Halvard?
hjørnestuen. Kommer du kanske ind, du også,
Halvard?
Solness
(ser mistænksom på hende)
Hm, – vil doktoren så nødvendig snakke med
mig, du?
mig, du?
Fru Solness
.Nej, så nødvendig just ikke. Han kom indom
på besøg til mig. Og så vilde han jo gerne hilse på
dig med det samme.
på besøg til mig. Og så vilde han jo gerne hilse på
dig med det samme.
Solness
( lér stille)
Kan tænke mig det, ja. Nå, så får du be’ ham
vente lidt.
vente lidt.
Solness
.Kanske det. Siden, – siden, kære. Om lidt.
Fru Solness
(atter med et blik til Kaja)
Ja, glem det nu bare ikke, Halvard.
(
Træker
sig tilbage og lukker døren efter sig)
Kaja
(sagte)
Å
gud
, å
gud
, – fruen tænker visst noget ondt
om mig!
om mig!
Solness
.Å, sletikke det. Ikke mere end vanlig ialfald.
Men det er bedst at De går nu alligevel, Kaja.
Men det er bedst at De går nu alligevel, Kaja.
Kaja
.Ja, ja, nu må jeg gå.
Solness
(strængt)
Og så bringer De dette her andet i orden for mig.
Hører De det!
Hører De det!
Kaja
.Å, gid det så sandt stod til mig, så –
Kaja
(angstfuldt)
Går det ikke på anden måde, så skal jeg gerne
gøre det forbi med ham.
gøre det forbi med ham.
Solness
(opfarende)
Gøre det forbi! Er De ble’t rent gal! Vil De gøre
det forbi?
det forbi?
Kaja
(fortvilet)
Ja, heller det. For jeg må, – jeg må få bli’ her
hos Dem! Kan ikke gå ifra Dem! Så rent, –
rent umuligt, det!
hos Dem! Kan ikke gå ifra Dem! Så rent, –
rent umuligt, det!
Solness
(bruser ud)
Men, for fan’, – Ragnar da! Det er jo netop Rag-
nar, som jeg –
nar, som jeg –
Kaja
(ser på ham med forskrækkede øjne)
Er det mest for Ragnars
skyld
at – at De –?
Kaja
.Ja, ja, god nat da.
Solness
.God nat. (idet hun vil gå) Å, hør her! Ligger
{t}Ragnars tegninger derinde?
{t}Ragnars tegninger derinde?
Kaja
.Ja, jeg så
ikke
han tog dem med sig.
Solness
.Så gå ind og find dem til mig. Jeg kunde
kanske sé lidt på dem alligevel.
kanske sé lidt på dem alligevel.
Kaja
(glad)
Å ja, gør endelig det!
Solness
.For Deres skyld, kære Kaja. Nå, la’ mig så
få dem i en fart{!}, hører De!
få dem i en fart{!}, hører De!
(Kaja skynder sig ind i tegneværelset, roder
ængstelig i bordskuffen, finder frem en mappe
og bringer den.)
Faksimile
28.
ængstelig i bordskuffen, finder frem en mappe
og bringer den.)
Kaja
.Her er alle tegningerne.
Solness
.Godt. S Læg dem der borte på bordet.
Kaja
(lægger mappen fra sig.)
God nat da. (bønlig) Og tænk godt og snilt
på mig.
på mig.
Solness
.Å, det gør jeg jo altid. God nat,
kære,
lille Ka-
ja. (skotter til højre) Gå så da!
ja. (skotter til højre) Gå så da!
(Fru Solness og doktor Herdal kommer gen-
nem døren til højre. Han er en ældre, fyldig
herre med rundt, veltilfreds ansigt, skægløs, har
tyndt, lyst hår og bærer guldbriller)
nem døren til højre. Han er en ældre, fyldig
herre med rundt, veltilfreds ansigt, skægløs, har
tyndt, lyst hår og bærer guldbriller)
Fru Solness
(endnu i døren.)
Halvard, nu kan jeg ikke holde på doktoren
længer.
længer.
Solness
.Nå, kom De bare her.
Faksimile
9.
29.
Fru Solness
(til Kaja, som skruer pultlampen ned)
Alt færdig med brevet, frøken?
Kaja
(forvirret)
Brevet –?
Solness
.Ja, det var et ganske kort et.
Fru Solness
.Det må visst ha’ været svært kort.
Solness
.De kan gerne gå, frøken Fosli. Og kom så be-
tids igen imorgen.
tids igen imorgen.
Kaja
.Det skal jeg nok. – God nat, frue.
(
Hun
går ud gennem forstuedøren.)
Fru Solness
.Det må være godt for dig, det, Halvard, at du
har fået fat på denne frøkenen.
har fået fat på denne frøkenen.
Solness
.Ja
såmænd
. Hun er brugbar til noget af hvert,
hun.
hun.
Doktor Herdal
.Flink i bogførsel også?
Solness
.Nå, – en del øvelse har hun jo altid fåt i disse to åre-
ne. Og så er hun snil og villig til hvad det skal være.
ne. Og så er hun snil og villig til hvad det skal være.
Fru Solness
.Ja, det må jo være en stor behagelighed –
Solness
.
Det er det. Især når en ikke er forvænt i så hen-
seende.
seende.
Fru Solness
.
(mildt bebrejdende)
Kan du sige det, Halvard?
Solness
.Å nej, nej, kære Aline. Jeg be’r om forladelse.
Fru Solness
.Ingen årsag. – Ja, doktor, så kommer De alt-
så igen siden og drikker té hos os?
så igen siden og drikker té hos os?
Doktor Herdal
.Bare jeg har gjort det
sygebesøget
så kommer
jeg.
jeg.
(
Hun
går {in}ud gennem døren til højre)
Solness
.Har De hastværk, doktor?
Doktor Herdal
.Nej, på ingen måde.
Solness
.Må jeg så få snakke lidt med Dem da?
Doktor Herdal
.Ja, særdeles gerne.
Solness
.Så lad os sætte os ned.
(
Han
anviser doktoren plads i gyngestolen
og sætter sig selv i lænestolen)
og sætter sig selv i lænestolen)
Solness
(ser prøvende på ham)
Sig mig, – mærked De noget hos Aline?
Doktor Herdal
.Nu, da hun var her inde, mener De?
Solness
.Ja. Ligeover for mig. La’ De mærke til noget?
Doktor Herdal
(smiler)
Faksimile
32.
Ja, for fanden, – en kunde da ikke godt undgå
at lægge mærke til at Deres hustru, – hm –
at lægge mærke til at Deres hustru, – hm –
Solness
.Nå?
Doktor Herdal
.– at Deres hustru ikke synes videre godt om den-
ne frøken Fosli.
ne frøken Fosli.
Solness
.Ikke andet? Det har jeg selv mærket, det.
Doktor Herdal
.Og det er jo ikke så underligt endda.
Solness
.Hvilket?
Doktor Herdal
.At
˹hun˺
Deres hustru
ikke præcist liker, at De sådan
dagstødt har et andet fruentimmer hos Dem.
dagstødt har et andet fruentimmer hos Dem.
Solness
.Nej, nej, De kan ha’ ret i det. Og Aline også. Men
den ting, – det kan nu ikke være anderledes, det.
den ting, – det kan nu ikke være anderledes, det.
Doktor Herdal
.Kunde De ikke ta’ Dem en kontorist da?
Solness
.Doktor Herdal
.Men når nu Deres hustru –? Så svag, som
hun er –. Når hun nu ikke tåler at sé på dette
her?
hun er –. Når hun nu ikke tåler at sé på dette
her?
Solness
.Ja, det får i
guds
navn være det samme, –
havde jeg nær sagt. Jeg må beholde Kaja Fos-
li. Kan ikke bruge nogen anden end netop hende .
havde jeg nær sagt. Jeg må beholde Kaja Fos-
li. Kan ikke bruge nogen anden end netop hende .
Doktor Herdal
.Ingen anden?
Solness
(kort)
Nej, ingen anden.
Doktor Herdal
(rykker sin stol nærmere)
Hør nu her, kære herr Solness. Må jeg få lov
til at gøre Dem et spørsmål i al fortrolighed?
til at gøre Dem et spørsmål i al fortrolighed?
Solness
.Ja, vær så god.
Doktor Herdal
.Fruentimmer, ser De, – de har i visse ting en for-
bandet fin sporsans –
bandet fin sporsans –
Faksimile
34.
Solness
.Det har de. Det er visst og sandt. Men –?
Doktor Herdal
.Nå. Hør så bare. Når nu Deres hustru aldeles ik-
ke kan udstå denne Kaja Fosli –?
ke kan udstå denne Kaja Fosli –?
Solness
.Ja, hvad så?
Doktor Herdal
– har hun da ikke sådan en – en bitte liden grund
for denne uvilkårlige uvilje?
for denne uvilkårlige uvilje?
Solness
(ser på ham og rejser sig)
Åhå!
Doktor Herdal
.Ta’ mig det ikke ilde op. Men har hun ikke det?
Solness
(kort og bestemt)
Nej.
Doktor Herdal
.Slet aldeles ingen grund altså?
Solness
.Ingen anden grund end sin egen mistænksomhed.
Solness
.Ja, det har jeg.
Doktor Herdal
.Og syntes ganske godt om enkelte af dem også.
Solness
.Å ja, det med.
Doktor Herdal
.Men i dette her med frøken Fosli –? Her er der alt-
så ikke sligt noget med i spillet?
så ikke sligt noget med i spillet?
Solness
.Nej. Ikke nogetsomhelst – fra min side.
Doktor Herdal
.Men fra hendes da?
Solness
.Det synes jeg
ikke
De har ret til at spørge om, doktor.
Doktor Herdal
.Det var Deres hustrus sporsans, vi gik ud fra.
Solness
.Var så, ja. Og for så vidt –. (sænker stemmen)
Alines sporsans, som De siger, – den har på en
ma viss måde ståt sin prøve, den.
Alines sporsans, som De siger, – den har på en
ma viss måde ståt sin prøve, den.
Faksimile
36.
Doktor Herdal
.Nå, – ser vi det!
Solness
(sætter sig)
Doktor Herdal, – nu skal jeg fortælle Dem en under-
lig historie. Hvis De vil høre på den da.
lig historie. Hvis De vil høre på den da.
Doktor Herdal
.Jeg hører gerne på underlige historier.
Solness
.Nå, godt og vel. De husker
sagtens
at jeg tog
Knut Brovik og sønnen i min tjeneste, – dengang
det var gåt så rent til agters med den gamle.
Knut Brovik og sønnen i min tjeneste, – dengang
det var gåt så rent til agters med den gamle.
D{
et
}oktor Herdal
.Det kender jeg så nogenlunde, ja.
Solness
.For de er i grunden et par flinke fyrer, de to, ser De.
De har evner, hver på sin måde. Men så fandt
sønnen på at forlove sig. Og så, naturligvis, så
skulde han til at gifte sig, – og begynde at bygge
selv. For allesammen så tænker de nu på sligt
noget, de unge.
De har evner, hver på sin måde. Men så fandt
sønnen på at forlove sig. Og så, naturligvis, så
skulde han til at gifte sig, – og begynde at bygge
selv. For allesammen så tænker de nu på sligt
noget, de unge.
Solness
.Nå. Men det kunde jo ikke jeg være tjent med.
For jeg havde jo selv brug for Ragnar. Og for den gam-
le også. Han er nu så svært flink til beregninger af
bæreevne og kubikindhold – og alt det dævelskab, han,
ser De.
For jeg havde jo selv brug for Ragnar. Og for den gam-
le også. Han er nu så svært flink til beregninger af
bæreevne og kubikindhold – og alt det dævelskab, han,
ser De.
Doktor Herdal
.Å ja, det hører vel med, det også.
Solness
.Gør ja så, ja.
<...>
Men Ragnar, han skulde og
han vilde begynde på egen hånd. Der var ingen
råd med det.
han vilde begynde på egen hånd. Der var ingen
råd med det.
Doktor Herdal
.Men han er da ble’t hos Dem alligevel.
Solness
.Ja, nu skal De bare høre. En dag så kom hun,
Kaja Fosli, ind til dem i et ærende. Havde aldrig
været her før. Og da jeg fik sé , hvor inderlig forga-
bet de to var i hverandre, så slog den tanke ned i mig:
kunde jeg få hende her på kontoret, så blev kanske
Ragnar siddende, han også.
Kaja Fosli, ind til dem i et ærende. Havde aldrig
været her før. Og da jeg fik sé , hvor inderlig forga-
bet de to var i hverandre, så slog den tanke ned i mig:
kunde jeg få hende her på kontoret, så blev kanske
Ragnar siddende, han også.
Solness
.Ja, men jeg ymted ikke et levende ord om sligt
noget dengang. Stod bare og så’ på hende – og
ønsked så rigtig ihærdig at jeg havde hende her.
Så snakked jeg lidt venlig til hende, – så’n om
løst og fast. Og dermed gik hun sin vej.
noget dengang. Stod bare og så’ på hende – og
ønsked så rigtig ihærdig at jeg havde hende her.
Så snakked jeg lidt venlig til hende, – så’n om
løst og fast. Og dermed gik hun sin vej.
Doktor Herdal
.Nå?
Solness
.Men så næste dag, så’n udover kvælden, da gam-
le Brovik og Ragnar var gå’t hjem, så kom hun
til mig her igen og téde sig som om jeg havde
truffet en aftale med hende.
le Brovik og Ragnar var gå’t hjem, så kom hun
til mig her igen og téde sig som om jeg havde
truffet en aftale med hende.
Doktor Herdal
.En aftale? Om hvad?
Solness
.Akkurat om det, som jeg bare havde ståt her
og ønsket. Men som jeg sletikke havde sagt et
eneste ord om.
og ønsket. Men som jeg sletikke havde sagt et
eneste ord om.
Doktor Herdal
.Det var ret mærkeligt.
Solness
.Faksimile
39.
Ja, var det ikke? Og nu vilde hun vide, hvad
hun skulde bestille her. Om hun kunde få be-
gynde straks den næste mod sligt noget morgen.
Og sligt noget.
hun skulde bestille her. Om hun kunde få be-
gynde straks den næste mod sligt noget morgen.
Og sligt noget.
Doktor Herdal
.Tror De
ikke
hun gjorde det for at få være sam-
men med kæresten?
men med kæresten?
Solness
.Det faldt mig også ind i førstningen. Men nej,
det var ikke så. Fra ham gled hun ligesom rent
bort, – da hun vel var kommen her til mig.
det var ikke så. Fra ham gled hun ligesom rent
bort, – da hun vel var kommen her til mig.
Doktor Herdal
.Gled over til Dem da?
Solness
.Ja, så helt og holdent. Jeg kan
mærke
at hun
føler det når jeg ser på hende bagfra. Hun dir-
rer og hun ryster bare jeg kommer i nærheden af
hende. Hvad synes De om det?
føler det når jeg ser på hende bagfra. Hun dir-
rer og hun ryster bare jeg kommer i nærheden af
hende. Hvad synes De om det?
Doktor
Herdal
.Hm, – det lar sig jo nok forklare.
Solness
.Nå, men det andet da? Det, at hun
<...>
trode
jeg
havde sagt hende, hvad jeg bare havde ønsket
og villet – sådan i stilhed. Indvendig. For mig
selv. Hvad siger De om det ? Kan De forklare mig
sligt noget, {D}doktor Herdal?
havde sagt hende, hvad jeg bare havde ønsket
Faksimile
40.
og villet – sådan i stilhed. Indvendig. For mig
selv. Hvad siger De om det ? Kan De forklare mig
sligt noget, {D}doktor Herdal?
Doktor Herdal
.Nej, det indlader jeg mig ikke på.
Solness
.Kunde tænke mig det på forhånd. Derfor så
har jeg aldrig før villet snakke om det heller. –
Men det er så forbandet bydsomt for mig læ i læng-
den, skønner De. Her må jeg gå dagstødt og la-
de som om jeg –. Og det er jo synd imod hende,
stakker. (heftig) Men jeg kan ikke andet! For
render hun ifra mig, – så går Ragnar sin vej
også.
har jeg aldrig før villet snakke om det heller. –
Men det er så forbandet bydsomt for mig læ i læng-
den, skønner De. Her må jeg gå dagstødt og la-
de som om jeg –. Og det er jo synd imod hende,
stakker. (heftig) Men jeg kan ikke andet! For
render hun ifra mig, – så går Ragnar sin vej
også.
Doktor Herdal
.Og De har ikke fortalt Deres hustru sammenhængen
i dette?
i dette?
Solness
.Nej.
Doktor Herdal
.Hvorfor i alverden gør De ikke det da?
Solness
(ser fast på ham og siger dæmpet)
Faksimile
12.
41.
Fordi jeg synes der ligger ligesom – ligesom en
slags velgørende selvpinsel for mig i det at la’
Aline få gøre mig uret.
slags velgørende selvpinsel for mig i det at la’
Aline få gøre mig uret.
Doktor Herdal
(ryster på hodet)
Dette her forstår jeg ikke det
guds
skabte ord af.
Solness
.Jo, ser De, – for det er da ligesom en smule afdrag
på en bundløs, umådelig gæld –
på en bundløs, umådelig gæld –
Doktor Herdal
.
{
<...>
}Til Deres hustru?
Solness
.Ja. {–}Og det letter jo altid lidt op i sindet. En kan
få puste frrere ud en stund da, forstår De.
få puste frrere ud en stund da, forstår De.
Doktor Herdal
.Nej, ved
gud
, om jeg forstår et ord –
Solness
( afbrydende , rejser sig igen)
Ja, ja, ja, – S så snakker vi ikke mere om det heller.
(
Han
driver henover gulvet, kommer tilbage og
standser ved bordet.)
standser ved bordet.)
Solness
(ser på doktoren med et lunt smil)
Faksimile
42.
De synes
vel
at De har fåt mig dygtig godt på glid
nu, doktor?
nu, doktor?
Doktor Herdal
(noget ærgerlig)
På glid? Det skønner jeg heller ikke et gran af, herr Solness.
Solness
.Å, si’ Det De det bare rent ud. For jeg har så inder-
lig godt mærket det, ser De!
lig godt mærket det, ser De!
Doktor Herdal
.
Hvad har De mærket for noget?
Solness
(dæmpet, langsomt)
At De går her så lunt og holder øje med mig.
Doktor Herdal
.Gør jeg! Hvorfor i alverden skulde jeg gøre det?
Solness
.Fordi De
tror
at jeg – (opfarende) Nå for
fan’
, – De
tror om mig det samme, De, som Aline tror?
tror om mig det samme, De, som Aline tror?
Doktor Herdal
.Og hvad tror så hun om Dem da?
Doktor Herdal
.
{
<...>
}Syg! De! Det har hun aldrig sagt et levende
ord om til mig. Hvad skulde der da fejle Dem,
kære?
ord om til mig. Hvad skulde der da fejle Dem,
kære?
Solness
(læner sig over stolryggen og hvisker)
Aline går her og
tror
at jeg er gal. Det gør hun.
Doktor Herdal
(rejser sig)
Men, kæreste, bedste herr herr Solness –!
Solness
Jo
så min
sæl’
og salighed –! Således er det. Og
det har hun fåt Dem til at tro på også! Å, jeg kan
forsikre Dem, doktor, – jeg mærker det så godt, så
godt på Dem. For jeg la’r mig ikke lure så let, jeg,
skal jeg si’ Dem{!}.
det har hun fåt Dem til at tro på også! Å, jeg kan
forsikre Dem, doktor, – jeg mærker det så godt, så
godt på Dem. For jeg la’r mig ikke lure så let, jeg,
skal jeg si’ Dem{!}.
Doktor Herdal
(ser forundret på ham.)
Aldrig, herr Solness, – aldrig med en tanke er
sligt noget faldet mig ind.
sligt noget faldet mig ind.
Ja så? Virkelig ikke det?
Doktor Herdal
.
Nej
aldrig! Og visst aldrig Deres hustru heller.
Det tror jeg næsten jeg tør sværge på.
Det tror jeg næsten jeg tør sværge på.
Solness
.Nå, det skulde De dog helst la’ være. For på en må-
de, ser De, så – så kunde hun jo kanske også ha’
grund til at tro noget sligt.
de, ser De, så – så kunde hun jo kanske også ha’
grund til at tro noget sligt.
Doktor Herdal
.Nej, nu må jeg rigtignok sige –!
Solness
(afbrydende, slår ud med hånden)
Ja, ja, kære doktor, – la’ os så ikke komme nærme-
re ind på dette her. Det er bedst at hver blir ved
sit. (slår over i en stille lystighed) Men hør nu,
doktor – hm –
re ind på dette her. Det er bedst at hver blir ved
sit. (slår over i en stille lystighed) Men hør nu,
doktor – hm –
Doktor Herdal
.Ja?
Solness
.Når De nu altså ikke
tror
at jeg er – sådan – syg –
og forrykt – og gal og sligt noget –
og forrykt – og gal og sligt noget –
Solness
.Så må De vel sagtens bilde Dem
ind
at jeg er
en svært lykkelig mand da?
en svært lykkelig mand da?
Doktor Herdal
.Skulde det bare være en indbildning?
Solness
,
( lér )
Nej, nej, – forstår sig! Gud bevar’s vel! Tænk det,
– at være bygmester Solness! Halvard Solnes ! Jo,
jeg takker, jeg!
– at være bygmester Solness! Halvard Solnes ! Jo,
jeg takker, jeg!
Doktor Herdal
.Ja, jeg må virkelig sige, at for mig står det,
som om De har havt lykken med Dem i en ganske
utrolig grad.
som om De har havt lykken med Dem i en ganske
utrolig grad.
Solness
(undertrykker et tungt smil)
Det har jeg. Kan ikke klage på det.
Doktor Herdal
.Først så brændte jo den gamle fæle røverborgen
ned for Dem. Og det var da sandelig et stort held.
ned for Dem. Og det var da sandelig et stort held.
Doktor Herdal
.Ja, for hende må det jo ha’ været en tung sorg.
Solness
Hun har ikke forvundet det den dag ida{
<...>
}g. Ikke i
alle disse tolv–tretten år.
alle disse tolv–tretten år.
Doktor Herdal
.Det, som fulgte bagefter, det var vel det værste slag
for hende.
for hende.
Solness
.Det ene med det andet.
Doktor Herdal
.Men De, – De selv, – De svang De svang Dem da op
på det. Var begyndt som en fattig {l}gut fra lands-
bygden, – og står nu her som f{ <...> }ørste mand på De-
res område. Å jo, herr Solness, De har da rig-
tignok havt lykken med Dem.
på det. Var begyndt som en fattig {l}gut fra lands-
bygden, – og står nu her som f{ <...> }ørste mand på De-
res område. Å jo, herr Solness, De har da rig-
tignok havt lykken med Dem.
Solness
(ser sky hen til ham)
Ja, men det d er jo netop det, som jeg går og gru-
er så forfærdelig for.
er så forfærdelig for.
Solness
.Både sent og tidlig gør det mig så ræd, – så
ræd. For engang må da vel omslaget komme,
skønner De.
ræd. For engang må da vel omslaget komme,
skønner De.
Doktor Herdal
.Å, snak! Hvor skulde det omslag komme fra?
Solness
(fast og sikker)
Det kommer fra ungdommen.
Doktor Herdal
.Pyt! Ungdommen!
Der
er da vel ikke aflægs,
De, skulde jeg tro. D Å nej, – De står visst nu så
grundmuret her, som De kanske aldrig før har
ståt.
De, skulde jeg tro. D Å nej, – De står visst nu så
grundmuret her, som De kanske aldrig før har
ståt.
Solnæss
.Faksimile
48,
Doktor Herdal
( lér )
Nå,
herregud
, hvad så?
Solness
.Hvad så? Jo, så er det slut med bygmester Sol-
ness.
ness.
(Det banker på døren til venstre)
Solness
(farer sammen)
Hvad er det? Hørte De noget?
Doktor Herdal
.Der er nogen som banker.
Solness
(højt)
Kom ind!
(Hilde Wangel kommer ind gennem forstue-
døren. Hun er af middels højde, smidig, og fint
bygget. Lidt brunet af solen. Klædt i turistdragt,
med ophæftet skørt, udslået matroskrave og en
liden sømandshat på hodet.{ <...> }Randsel på ryg-
gen, plæd i rem og lang bergstok)
døren. Hun er af middels højde, smidig, og fint
bygget. Lidt brunet af solen. Klædt i turistdragt,
med ophæftet skørt, udslået matroskrave og en
liden sømandshat på hodet.{ <...> }Randsel på ryg-
gen, plæd i rem og lang bergstok)
Solness
(ser uviss på hende)
God aften –
Hilde
( lér )
Jeg tror
næsten
at De ikke kender mig igen!
Solness
.Nej, ˹–˺ jeg må rigtignok
si’
at – så’n i øjeblikket –
Doktor Herdal
(går nærmere)
Men jeg kender Dem igen, frøken –
Hilde
(fornøjet)
Å nej, er det Dem, som –!
Doktor Herdal
.Ja visst er det mig. (til Solness) Vi mødtes oppe
på en af fjeldstuerne nu isommer. (til Hilde) Hvad
blev der så af de andre damerne?
på en af fjeldstuerne nu isommer. (til Hilde) Hvad
blev der så af de andre damerne?
Hilde
.Å, de tog vejen vestover, de.
Doktor Herdal
.Hilde
Nej, de likte visst ikke det.
Doktor Herdal
(truer med fingeren.)
Og det var nu ikke frit for, heller, at De
kokettérte
en smule med os.
en smule med os.
Hilde
.Det var da vel morsommere, det, end at sidde og
binde hosesokker med alle de kærringerne.
binde hosesokker med alle de kærringerne.
Doktor Herdal
( lér )
Det er s<...>
jeg så fuldkommen enig med Dem i!
Solness
.Kom De til byen nu ikvæld?
Hilde
.Ja, nu netop kom jeg.
Doktor Herdal
.Ganske alene, frøken Wangel?
Hilde
.Ja da!
Solness
.Wangel? Heder De Wangel?
Faksimile
51.
Hilde
(ser lystig forundret på ham)
Ja visst gør jeg da vel det.
Solness
.Så er De kanske datter af distriktslægen oppe
i Lysanger?
i Lysanger?
Hilde
(som før)
Ja, hvem skulde jeg ellers være datter af?
Solness
.Nå, så har vi truffet hinanden der oppe da. Den
sommer, da jeg var der og bygged tårn på den
gamle kirken.
sommer, da jeg var der og bygged tårn på den
gamle kirken.
Hilde
(alvorligere)
Ja vel var det dengang.
Solness
.Nå, det er lange tider siden, det.
Hilde
(ser fast på ham)
Det er akkurat de ti år siden.
Solness
.Og dengang var De vel bare barnet, kan jeg tænke.
Faksimile
52.
Hilde
(henkastende)
Så’n en tolv–tretten år ialfald.
Doktor Herdal
.Er det første gang, De er her i byen, frøken
Wangel?
Wangel?
Hilde
.Ja, det er
såmænd
det.
Solness
.Og De kender kanske ingen her?
Hilde
.Ingen uden Dem. Ja, og så Deres frue.
Solness
.Så De kender hende også?
Hilde
.
Lidt bare. Vi var sammen nogen dage på sa-
natoriet –
natoriet –
Solness
.Nå der oppe.
Hilde
.Hun
sa’
at jeg gerne måtte besøge hende, hvis
jeg skulde komme her til byen. (smiler.) Det hav-
de hun nu for resten ikke behøvet.
jeg skulde komme her til byen. (smiler.) Det hav-
de hun nu for resten ikke behøvet.
Faksimile
15.
53.
Solness
.At hun sletikke har snakket om det –
(Hilde sætter stokken fra sig ved ovnen, spæn-
der randselen af og lægger den og plædet på sofa-
en. Doktor Herdal vil være behjælpelig. Solness
står og ser på hende.)
der randselen af og lægger den og plædet på sofa-
en. Doktor Herdal vil være behjælpelig. Solness
står og ser på hende.)
Hilde
(går imod ham)
Nå, så vil jeg
be’
at jeg må få bli’ her inat da.
Solness
.Det kan visst så godt la’ sig gøre.
Hilde
.For jeg har ikke andre klæ’r, end de, jeg går i.
Ja, og så et sæt undertøj i randselen. Men det
må vaskes. For det er så svært skiddent.
Ja, og så et sæt undertøj i randselen. Men det
må vaskes. For det er så svært skiddent.
Solness
.Å ja, det blir der nok råd for. Nu skal jeg bare si’
min hustru til –
min hustru til –
Doktor Herdal
.Så vil jeg gøre mit sygebesøg imens.
Solness
.Ja, gør det. Og siden så kommer De jo igen.
Ja, det kan De rigtignok forbande Dem på[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.]! (
lér
)
De spåde sandt alligevel, De, herr Solness!
De spåde sandt alligevel, De, herr Solness!
Solness
.Hvorledes det?
Doktor Herdal
.Ungdommen kom altså dog og banked på hos
Dem.
Dem.
Solness
(oplivet)
Ja, det var nu på en anden måde, det.
Doktor Herdal
.Var så, ja. Unægtelig det!
(
Han
går ud gennem forstuedøren.[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] Solness åb-
ner døren tilhøjre og taler ind i sideværelset)
ner døren tilhøjre og taler ind i sideværelset)
Solness
.Aline! Du må være så snil at komme ind. Her
er en frøken Wangel, som du kender.
er en frøken Wangel, som du kender.
(
Fru Solness
kommer frem i døren)
Hvem er det, si’r du? (ser Hilde) Å, er det Dem,
frøken? (går nærmere og rækker hende hånden) Så
kom De da til byen alligevel.
frøken? (går nærmere og rækker hende hånden) Så
kom De da til byen alligevel.
Solness
.Faksimile
55.
Frøken Wangel er kommet nu netop. Og så be’r
hun at hun må få bli’ her natten over.
hun at hun må få bli’ her natten over.
Fru Solness
.Her hos os? Ja, så gerne det.
Solness
.For at få sit tøj gjort lidt istand, skønner du.
Fru Solness
.Jeg skal ta’ mig af Dem så godt jeg kan. Det er ba-
re pligt, det. Deres kuffert kommer vel efter?
re pligt, det. Deres kuffert kommer vel efter?
Hilde
.Jeg har ingen kuffert.
Fru Solness
.Solness
.Kan vi ikke ta’ et af barnekammerserne{,}? {f}For de står
jo fuldt færdige, de.
jo fuldt færdige, de.
Fru Solness
.Å jo. Der har vi mere end plads nok. (til Hilde) Sæt
Dem nu ned og hvil Dem lidt.
Dem nu ned og hvil Dem lidt.
(
Hun
går ud til højre)
(Hilde, med hænderne på ryggen, driver omkring
i stuen og ser på et og andet. Solness står foran
ved bordet, ligeledes mede med hænderne på ryg-
gen, og følger hende med øjnene.)
Faksimile
56.
i stuen og ser på et og andet. Solness står foran
ved bordet, ligeledes mede med hænderne på ryg-
gen, og følger hende med øjnene.)
Hilde
(standser og ser på ham)
Har De flere barnekammerser, De?
Solness
.Her er tre barnekammerser i huset.
Hilde
Det var svært. Så har De vel fælt mange barn da?
Solness
.Nej. Vi har ingen barn. Men nu kan jo De få være
barn her sålænge.
barn her sålænge.
Hilde
.For inat, ja. Jeg skal ikke skrike. Jeg vil
prøve
om jeg
ikke kan få sove som en sten.
ikke kan få sove som en sten.
Solness
.Ja, for De er vel svært træt, kan jeg tro.
Hilde
.Nej da! Men alligevel –. For det er så rasende dejligt
at ligge så’n og drømme.
at ligge så’n og drømme.
Solness
.Drømmer De tidt så’n om nætterne?
Faksimile
16.
57.
Hilde
.Ja da! Næsten altid.
Solness
.Hvad drømmer De så mest om da?
Hilde
Det si’r jeg ikke ikvel ikvæld. En anden gang –
kanske.
kanske.
(
Hun
driver atter hen over gulvet, standser ved
pulten og roder lidt om mellem bøgerne og papirerne)
pulten og roder lidt om mellem bøgerne og papirerne)
Solness
(går nærmere.)
Er det noget, De leder efter?
Hilde
.Nej, jeg står bare og ser på alt dette her. (vender
sig) Kanske jeg ikke må?
sig) Kanske jeg ikke må?
Solness
.
Jo
vær så god.
Hilde
.Er det Dem, som skriver i den store protokollen?
Solness
.Nej, det er bogholdersken.
Hilde
.Et fruentimmer?
Faksimile
58.
Solness
(smiler)
Ja naturligvis.
Hilde
.En så’n en, som De har her hos Dem?
Solness
.Ja.
Hilde
.Er hun gift, hun?
Solness
(oprømt.)
Nej, det er en frøken.
Hilde
.Nå så.
Solness
.Men hun gifter sig visst snart nu.
Hilde
.Det er jo bra’ for hende, det.
Solness
.Men ikke videre bra’ for mig. For så har jeg ingen
til at hjælpe mig.
til at hjælpe mig.
Hilde
.Kan De ikke få fat på en anden en, som er lige så
god da?
god da?
Faksimile
59.
Solness
.Kanske De vilde bli’ her og – og sk˹r˺ive i proto-
kollen?
kollen?
Hilde
(ser nedad ham)
Jo, det kan De tro! Nej tak, – det skal vi ikke ha’
noget af.
noget af.
(
Hun
driver atter hen over gulvet og sætter sig i
lænes gyngestolen. Solness går også til bordet)
lænes gyngestolen. Solness går også til bordet)
Hilde
(ligesom fortsættende)
– for her er da vel andet at ta’ sig til, end sligt
noget. (ser smilende på ham) Mener ikke De og-
så det?
noget. (ser smilende på ham) Mener ikke De og-
så det?
Solness
.Forstår sig. Først og fremst så skal De vel om-
kring i butikkerne og få fiffet Dem rigtig op.
kring i butikkerne og få fiffet Dem rigtig op.
Hilde
,
(lystig)
Nej, jeg tror helst jeg la’r være det!
Solness
.Så?
Faksimile
60.
Hilde
.Ja, for jeg har sat alle pengene mine overstyr,
må De vide.
må De vide.
Solness
( lér )
Hverken kuffert eller penge altså!
Hilde
.Ingen af delene. Men skidt, – det kan også være
det samme nu.
det samme nu.
Solness
.Se, det kan jeg rigtig like Dem for!
Hilde
.Bare for det?
Solness
.For det ene med det andet. (sætter sig i lænestolen)
Lever Deres far endnu?
Lever Deres far endnu?
Hilde
.Ja, far lever.
Solness
.Og nu tænker De kanske på at studere herinde?
Hilde
.Nej, det er ikke faldt mig ind.
Hilde
.Alt efter som det føjer sig.
(
Hun
sidder en stund og gynger sig og ser
på ham, halvt alvorlig, halvt med et under-
trykt smil. Derpå tager hun hatten af og læg-
ger den foran sig på bordet.)
på ham, halvt alvorlig, halvt med et under-
trykt smil. Derpå tager hun hatten af og læg-
ger den foran sig på bordet.)
Hilde
.Bygmester Solness?
Solness
.Ja?
Hilde
.Er De svært glemsom, De?
Solness
.Glemsom? Nej, ikke så vidt jeg véd.
Hilde
.Men vil De da sletikke til at snakke med mig
om det deroppe fra?
om det deroppe fra?
Solness
(studser et øjeblik)
Oppe fra Lysanger? (ligegyldig) Nå, det er da
ikke stort at snakke om, det, synes jeg.
ikke stort at snakke om, det, synes jeg.
Hvorfor skal De nu sidde og si’ sligt!
Solness
.Nå, så snak De til mig om det da.
Hilde
.Da tårnet var færdigt, så havde vi stor stads i
byen.
byen.
Solness
.Ja, den dagen glemmer jeg ikke så let.
Hilde
(smiler.)
Ikke det? Det er snildt af Dem, det!
Solness
.
Snildt
?
Hilde
.Der var musik på kirkegården. Og mange, man-
ge hundrede mennesker. Vi skolepiger var hvid-
klædte, vi. Og så havde vi flag allesammen.
ge hundrede mennesker. Vi skolepiger var hvid-
klædte, vi. Og så havde vi flag allesammen.
Solness
.Å jo, de flagene, – de husker jeg rigtignok!
Hilde
.Så steg De rakt opover stilladset. Lige op til det
allerøverste. Og en stor krans havde De med Dem.
{o}Og den kransen hængte De helt oppe på vi{d}nd-
fløjen.
allerøverste. Og en stor krans havde De med Dem.
Faksimile
63.
{o}Og den kransen hængte De helt oppe på vi{d}nd-
fløjen.
Solness
(kort, afbrydende)
Jeg brugte så dengang. For det er en gammel skik,
det.
det.
Hilde
.Det var så vidunderlig spæn{
<...>
}dende at stå der-
nede og sé op til Dem. Tænk, om han nu faldt
h udover! Han, – bygmesteren selv!
nede og sé op til Dem. Tænk, om han nu faldt
h udover! Han, – bygmesteren selv!
Solness
(ligesom afledende)
Ja, ja, ja, det kunde
sgu’
godt ha’ hændt, det. For
en af disse her hvidklædte dævelungerne, – hun
bar sig slig og skreg slig op til mig –
en af disse her hvidklædte dævelungerne, – hun
bar sig slig og skreg slig op til mig –
Hilde
(tindrende glad)
«Hurra for bygmester Solness»! Ja!
Solness
.– og vifted og svinged slig med flaget si{g}t at jeg –
at jeg næsten blev ør i hodet af sé på det.
at jeg næsten blev ør i hodet af sé på det.
Solness
(fæster øjnene stivt på hende)
Det er jeg viss på nu. Det må ha’ været Dem.
Hilde
(atter livfuld)
For det var så forfærdelig dejligt og spændende. Jeg
kunde ikke skønne at der fandtes en bygmester i
hele verden, som kunde bygge så umådelig højt
tårn. Og så at De stod allerøverst deroppe selv! Lys-
levende! Og at De sletikke blev en smule svimmel!
Det var nu det aller mest – så’n – svimlende at tæn-
ke sig.
kunde ikke skønne at der fandtes en bygmester i
hele verden, som kunde bygge så umådelig højt
tårn. Og så at De stod allerøverst deroppe selv! Lys-
levende! Og at De sletikke blev en smule svimmel!
Det var nu det aller mest – så’n – svimlende at tæn-
ke sig.
Solness
.Hvoraf vidste De da så
sikkert
at jeg ikke var –?
Hilde
(afvisende)
Nej da! Fy! Det kendte jeg indvendig. For ellers så
kunde De jo ikke ståt og sunget deroppe.
kunde De jo ikke ståt og sunget deroppe.
Solness
(ser forundret på hende)
Sunget? Sang jeg?
Solness
(ryster på hodet)
Jeg har aldrig sunget en tone i mit liv.
Hilde
.Jo, De sang dengang. Det hørtes som harper
i luften.
i luften.
Solness
(tankefuld)
Det no er noget forunderligt noget, – dette her.
Hilde
(tier en stund, ser på ham og siger dæmpet)
Men så, – bagefter, – så kom jo det rigtige.
Solness
.Det rigtige?
Hilde
(tindrende livlig)
Ja, det behøver jeg da vel ikke at minde Dem om?
Solness
.Å jo, mind mig lidt om det også.
Hilde
.Kan De ikke
huske
at der blev holdt stor middag
for Dem i klubben?
for Dem i klubben?
Faksimile
66.
Solness
.Jo vel. Det må ha’ været samme eftermiddagen,
det. For næste morgen så rejste <...> jeg.
det. For næste morgen så rejste <...> jeg.
Hilde
.Og fra klubben var De bedt hjem hos os til aftens.
Solness
Det er ganske rigtig, frøken Wangel. Mærkvær-
dig, hvor godt De har <...> indpræntet Dem alle disse
småtingene.
dig, hvor godt De har <...> indpræntet Dem alle disse
småtingene.
Hilde
.Småting! Jo, De er god! Var det kanske en små-
ting, det også, at jeg var alene i stuen da De kom?
ting, det også, at jeg var alene i stuen da De kom?
Solness
.
Var De altså det?
Hilde
,
(uden at svare ham)
Dengang kaldte De mig ikke for dævelunge.
Solness
.Nej, det gjorde jeg vel ikke.
Hilde
.De
sa’
at jeg var dejlig i den hvide kjolen. Og at
jeg så’ ud som en liden prinsesse.
jeg så’ ud som en liden prinsesse.
Solness
.Faksimile
67.
Det gjorde De visst også, frøken Wangel. Og
dertil – så let og fri, som jeg kendte mig den dagen –
dertil – så let og fri, som jeg kendte mig den dagen –
Hilde
.Og så sa’ De, at når jeg blev stor, så skulde jeg
være Deres prinsesse.
være Deres prinsesse.
Solness
( lér lidt)
Se, se, – sa’ jeg det også?
Hilde
.Ja, De gjorde det. Og da jeg så
spurte
, hvor
længe jeg skulde vente, så så sa’ De, at De vilde
komme igen om ti år, – som et trold, – og bortføre
mig. Til Spanien eller noget sligt. Og der skulde
De købe et kongerige til mig, lovte De.
længe jeg skulde vente, så så sa’ De, at De vilde
komme igen om ti år, – som et trold, – og bortføre
mig. Til Spanien eller noget sligt. Og der skulde
De købe et kongerige til mig, lovte De.
Solness
(som før)
Ja, efter en god middag ser en ikke så nøje på
skillingen. Men sa’ jeg virkelig alt dette her?
skillingen. Men sa’ jeg virkelig alt dette her?
Hilde
( lér stille)
Ja. Og De sa’ også, hvad det kongeriget skulde
hede.
hede.
Hilde
.Det skulde hede kongeriget Appelsinia, sa’ De.
Solness
.Nå, det var jo et appetitligt navn.
Hilde
.Nej, jeg likte det sletikke. For det var jo som
om De vilde gøre N nar af mig.
om De vilde gøre N nar af mig.
Solness
.Men det var da visst ikke min mening.
Hilde
.Nej, det skulde en jo rigtignok også tro. Efter det,
som De gjorde bagefter, så –
som De gjorde bagefter, så –
Solness
.Hvad i alverden gjorde jeg da bagefter?
Hilde
.Jo, det mangled
bare
at De havde glemt det og-
så! For sligt noget må en da vel sagtens huske,
véd jeg.
så! For sligt noget må en da vel sagtens huske,
véd jeg.
Solness
.Ja, ja, sæt mig bare lidt på glid, så kanske –. Nå?
Solness
(med åben mund, rejser sig op fra stolen)
Gjorde jeg!
Hilde
.Jaha, De gjorde det. De tog mig med begge ar-
mene og bøjed mig bagover, og kyssed mig. Man-
ge gange.
mene og bøjed mig bagover, og kyssed mig. Man-
ge gange.
Solness
.Nej, men kære, snille frøken Wangel –!
Hilde
(rejser sig)
De vil da vel aldrig nægte det?
Solness
.Jo, det vil jeg rigtignok nægte!
Hilde
(ser hån{ <...> }lig på ham)
Nå så.
(
Hun
vender sig og går langsomt tæt hen til
ovnen, hvor hun blir stående bortvendt og ube-
vægelig med hænderne på ryggen. Kort ophold)
ovnen, hvor hun blir stående bortvendt og ube-
vægelig med hænderne på ryggen. Kort ophold)
Hilde
(tier og rører sig ikke)
Solness
.Stå nu ikke der som en stenstøtte. Dette her, De
sa’, det må være noget, som De har drømt. (lægger
hånden på hendes arm) Hør nu her –
sa’, det må være noget, som De har drømt. (lægger
hånden på hendes arm) Hør nu her –
Hilde
(gør en utålmodig bevægelse med armen)
Solness
.
(som om en tanke skyder op i ham)
Eller –! Bi lidt! – Her stikker noget dybere un-
der, skal De sé !
der, skal De sé !
Hilde
(rører sig ikke)
Solness
(dæmpet men med eftertryk)
Jeg må ha’ tænkt på alt dette her. Jeg må ha’ villet
det. Ha’ ønsket det. Havt lyst til det. Og så –. Skul-
de det ikke hænge slig sammen?
det. Ha’ ønsket det. Havt lyst til det. Og så –. Skul-
de det ikke hænge slig sammen?
Hilde
(tier fremdeles)
Nå ja, ja, for fan’, – så har jeg gjort det også da!
Hilde
(drejer lidt på hodet, men uden at sé på ham)
Tilstår De altså nu?
Solness
.Ja. Alt, hvad De vil.
Hilde
.At De tog og slog armene om mig?
Solness
.Ja da!
Hilde
.Og bøjed mig bagover?
Solness
.Svært langt bagover.
Hilde
.Og kyssed mig?
Solness
.Ja, jeg gjorde det.
Hilde
.Mange gange?
Solness
.Så mange, De bare vil.
Faksimile
72.
Hilde
(vender sig rask imod ham og har igen det tin-
drende glade udtryk i øjnene)
Nå, ser
De
at jeg fik lokket det ud af Dem tilslut!
Solness
(drager på smilebåndet)
Ja, tænk bare, – at jeg kunde glemme sligt noget.
Hilde
(atter lidt mut, går fra ham)
Å, De har vel kysset så mange i Deres dage, De, kan
jeg tænke.
jeg tænke.
Solness
.Nej, det må De da ikke tro om mig.
(Hilde sætter sig i lænestolen. Solness står og
støtter sig til gyngestolen)
støtter sig til gyngestolen)
Solness
(ser iagttagende på hende)
Frøken Wangel?
Hilde
.Ja?
Solness
.Hvorledes var det nu? Hvad blev det så videre
til, – dette med os to?
til, – dette med os to?
Faksimile
20.
73.
Hilde
.Det blev jo ikke til noget mere. Det véd De da
vel. For så kom jo de andre fremmede, og så – isch!
vel. For så kom jo de andre fremmede, og så – isch!
Solness
.Ja rigtig! De andre kom. At jeg kunde glem-
me det også.
me det også.
Hilde
.Å, De har
såmænd
ingenting glemt. Bare skam-
met Dem lidt. En glemmer da ikke sligt noget,
véd jeg.
met Dem lidt. En glemmer da ikke sligt noget,
véd jeg.
Solness
.Nej, det skulde jo synes så.
Hilde
(atter livfuld, ser på ham)
Eller har De kanske også glemt, hvad dag det
var?
var?
Solness
.Hvad dag –?
Hilde
.Ja, hvad dag hejste De kransen på tårnet? Nå?
Sig det straks!
Sig det straks!
Solness
.Hm, – selve dagen har jeg, min
sæl’
, glemt.
Jeg véd bare at det var for ti år siden. Så’n ud-
over høstparten.
Faksimile
74.
Jeg véd bare at det var for ti år siden. Så’n ud-
over høstparten.
Hilde
,
(nikker flere gange langsomt med hodet)
Det var for ti år siden. Den 19de September.
Solness
.Jaha, det var vel så ved lag.
Sé
, det mindes De
også, De! (standser) Men bi lidt –! Jo, – idag har
vi også den 19de September.
også, De! (standser) Men bi lidt –! Jo, – idag har
vi også den 19de September.
Hilde
.Ja, vi har det. Og de ti år er gåt. Og
De
kom ik-
ke, – som De havde lovet mig.
ke, – som De havde lovet mig.
Solness
.Lovet Dem? Skræmt Dem med, mener De vel?
Hilde
.Jeg synes ikke, det var noget at skræmme med, det.
Solness
.Nå, narret Dem lidt med da.
Hilde
.Var det bare det, De vilde? Narre mig?
Solness
.Nå, eller spøge lidt med Dem da! Jeg husker det,
gud hjælpe mig, ikke. Men noget sligt noget har
det vel været. For De var jo bare et barn dengang.
gud hjælpe mig, ikke. Men noget sligt noget har
Faksimile
75.
det vel været. For De var jo bare et barn dengang.
Hilde
.Å, jeg var kanske ikke så rent barn heller. Ik-
ke så’n en tøsunge, som De tror.
ke så’n en tøsunge, som De tror.
Solness
(ser forskende på hende)
Har De rigtig for ramme alvor gåt og
tænkt
at jeg vilde komme igen?
at jeg vilde komme igen?
Hilde
D
(dølger et halvt drillende smil)
Ja da! Jeg havde ventet mig det af Dem.
Solness
.At jeg vilde komme hjem til Deres og ta’ Dem med
mig?
mig?
Hilde
.Akkurat som et trold, ja.
Solness
.Og gøre Dem til prinsesse?
Hilde
.De lovte mig jo det.
Solness
.Og gi’ Dem et et kongerige også?
Hvorfor ikke det da? For det behøvte jo ikke at
netop at være så’nt et almindeligt, rigtigt konge-
rige heller.
netop at være så’nt et almindeligt, rigtigt konge-
rige heller.
Solness
.Men noget andet, som var lige så godt?
Hilde
.Ja, mindst lige så godt. (ser lidt på ham) Kun-
de De bygge de højeste kirketårne i verden, så
måtte De vel sagtens kunde gøre udvej til et
eller andet slags kongerige også, – tænkte jeg
mig.
de De bygge de højeste kirketårne i verden, så
måtte De vel sagtens kunde gøre udvej til et
eller andet slags kongerige også, – tænkte jeg
mig.
Solness
(ryster på hodet)
Jeg kan ikke rigtig få rede på Dem, frøken
Wangel.
Wangel.
Hilde
.Kan De ikke det? Jeg synes, det er så ligetil, jeg.
Solness
Nej, jeg kan ikke bli’ klog
på
om De mener alt
det, som De siger. Eller om De bare sidder så’n
og driver spas –
det, som De siger. Eller om De bare sidder så’n
og driver spas –
Gør nar, kanske? Jeg også?
Solness
.Ja netop. Gør nar. Af os begge to. (ser hen
på hende) Har De længe vidst at jeg var gift?
på hende) Har De længe vidst at jeg var gift?
Hilde
.Ja, det har jeg da vidst hele tiden. Hvorfor
spør’ De om det?
spør’ De om det?
Solness
(henkastende)
Nej, nej, det faldt mig bare så’n ind. (ser al-
vorlig på hende og siger dæmpet) Hvorfor er De
kommen?
vorlig på hende og siger dæmpet) Hvorfor er De
kommen?
Hilde
.Fordi jeg vil ha’ fat i mit kongerige. Nu er jo
fristen ude.
fristen ude.
Solnes
( lér uvilkårligt)
Jo, De er god, De!
Hilde
(lystig)
Ryk ud med mit kongerige, bygmester! (banker
med fingeren) Kongeriget på bordet!
med fingeren) Kongeriget på bordet!
Faksimile
78.
Solness
(skyver gyngestolen nærmere og sætter sig)
Alvorlig talt, – hvorfor er De kommen? Hvad vil
De egentlig ˹gøre˺ her?
De egentlig ˹gøre˺ her?
Hilde
.Å, for det første så vil jeg nu gå omkring og
sé
på alt det, som De har bygget.
på alt det, som De har bygget.
Solness
.Da får De mere end nok at løbe om efter.
Hilde
.Ja, De har jo bygget så forfærdelig meget.
Solness
.Jeg har det. Mest i de senere årene.
Hilde
.Mange kirketårne også? Så’ne
unådelig
høje?
Solness
.Nej. Jeg bygger ingen kirketårne nu
mere
Og in-
gen kirker heller.
gen kirker heller.
Hilde
.Hvad bygger De nu da?
Solness
.Hjem for mennesker.
Kunde De ikke gøre lidt – lidt så’n kirketårn
over de hjemmene også?
over de hjemmene også?
Solness
(studser)
Hvad mener De med det?
Hilde
.Jeg mener, – noget, som peger – ligesom frit til-
vejrs. Med fløjen så svimlende højt oppe.
vejrs. Med fløjen så svimlende højt oppe.
Solness
(grubler lidt)
Mærkværdig nok, at De siger det. For det er jo
netop det, jeg allerhelst vilde.
netop det, jeg allerhelst vilde.
Hilde
(utålmodig)
Men hvorfor gør De det så ikke da!
Solness
(ryster på hodet)
Nej, for menneskene vil ikke ha’ det.
Hilde
Tænk, – at de ikke vil de{
<...>
}t
<...>
!
Hilde
.Til Dem selv?
Solness
.Ja. Det er omtrent færdigt. Og på det er der et
tårn.
tårn.
Hilde
.Højt tårn?
Solness
.Ja.
Hilde
.Svært højt?
Solness
.Folk vil visst
si’
at det er altfor højt. For et hjem
at være.
at være.
Hilde
.Det tårnet vil jeg ud og
sé
på straks imorgen tidlig.
Solness
(sidder med hånden under kind og stirrer på hende)
Sig mig, frøken Wangel, – hvad heder De? Til for-
navn, mener jeg.
navn, mener jeg.
Solness
(som før)
Hilde? Så?
Hilde
.Sanser De ikke det da? De kaldte mig jo selv
Hilde. Den dagen, da De var uskikkelig.
Hilde. Den dagen, da De var uskikkelig.
Solness
.Gjorde jeg det også?
Hilde
.Men dengang sa’ De lille Hilde. Og det likte
jeg ikke.
jeg ikke.
Solness
.Så De likte ikke det, frøken Hilde?
Hilde
.Nej. Ikke ved den lejlighed. – For resten – «prinsesse
Hilde» –. Det vil komme til at ta’ sig ganske godt
ud, synes jeg.
Hilde» –. Det vil komme til at ta’ sig ganske godt
ud, synes jeg.
Solness
.Ja vel. Prinsesse Hilde af – af –. Hvad var det
nu, kongeriget skulde hede?
nu, kongeriget skulde hede?
Hilde
.Isch d{et}a da! Det dumme kongerige vil jeg ikke
vide noget af. Jeg vil ha’ mig et ganske andet et,
jeg!
Faksimile
82.
vide noget af. Jeg vil ha’ mig et ganske andet et,
jeg!
Solness
(har lænet sig tilbage i stolen og ser fremdeles på
hende)
Er det ikke underligt –? Jo mere jeg tænker o-
ver det nu, – så står det for mig, som om jeg i hele
lange år har gåt her og pint mig med – hm –
ver det nu, – så står det for mig, som om jeg i hele
lange år har gåt her og pint mig med – hm –
Hilde
.Med hvad?
Solness
.Med at komme på noget – noget sådan
{
<...>
}oplevet,
som jeg syntes, jeg måtte ha’ glemt igen. Men al-
drig så fik jeg tag i, hvad det kunde være.
som jeg syntes, jeg måtte ha’ glemt igen. Men al-
drig så fik jeg tag i, hvad det kunde være.
Hilde
.De skulde slåt knude på Deres lommetørklæde,
bygmester.
bygmester.
Solness
.Så havde jeg vel bare gåt og funderet på, hvad
den knuden kunde betyde.
den knuden kunde betyde.
Hilde
.Å ja, der gi’es vel slige trold i verden også.
Det var inderlig
godt
at De kom til mig nu.
Hilde
(ser dybt på ham)
Var det godt?
Solness
.For jeg har siddet her så alene. Og stirret så rent
hjælpeløs på det altsammen. (sagtere) Jeg skal
si’ Dem, – jeg er begyndt at bli’ så ræd, – så ra-
sende ræd for ungdommen.
hjælpeløs på det altsammen. (sagtere) Jeg skal
si’ Dem, – jeg er begyndt at bli’ så ræd, – så ra-
sende ræd for ungdommen.
Hilde
(blæser)
Pyh, – er ungdommen noget at bli’ ræd for!
Solness
.Ja, just den. Derfor så har jeg låset og stængt
mig inde. (hemmelighedsfuldt) De skal vide, at
ungdommen vil komme her og dundre på port- ˹døren˺
ten! Bryde ind til mig!
mig inde. (hemmelighedsfuldt) De skal vide, at
ungdommen vil komme her og dundre på port- ˹døren˺
ten! Bryde ind til mig!
Hilde
.Så synes jeg, De skulde gå ud til og lukke op
for ungdommen da.
for ungdommen da.
Solness
.Lukke op?
Faksimile
84.
Hilde
.Ja. Så ungdommen kunde få slippe ind til
Dem. Så’n med det gode.
Dem. Så’n med det gode.
Solness
.Nej, nej, nej! Ungdommen, – det er gengæl-
delsen, det, ser De. Den kommer i spidsen for
omslaget. Ligesom under en ny fane.
delsen, det, ser De. Den kommer i spidsen for
omslaget. Ligesom under en ny fane.
Hilde
(rejser sig, ser på ham og siger med en dirrende
trækning om munden)
Kan De bruge mig til noget, bygmester?
Solness
.Ja, det kan jeg da rigtignok nu! For De kom-
mer også – ligesom under en ny fane, synes jeg.
Ungdom imod ungdom altså –!
mer også – ligesom under en ny fane, synes jeg.
Ungdom imod ungdom altså –!
(Doktor Herdal kommer ind gennem forstue-
døren)
døren)
Doktor Herdal
.Nå, – er De og frøkenen her endnu?
Solness
.Ja. Vi har havt mangt og meget at snakke om,
vi to.
vi to.
Doktor Herdal
.Nej, har De det?
Hilde
.Å, det har været så svært morsomt. For byg-
mester Solness – han har så’n en rent ubegribe-
lig hukommelse, han. Alle mulige småting så
husker han dem på flækken.
mester Solness – han har så’n en rent ubegribe-
lig hukommelse, han. Alle mulige småting så
husker han dem på flækken.
(Fru Solness
kommer
gennem døren
tilhøjre
)
Fru Solness
.Se så, frøken Wangel, nu er værelset i orden
til Dem.
til Dem.
Hilde
.Å, hvor snil De er imod mig!
Solness
(til fruen)
Barnekammerset?
Fru Solness
.Ja. Det mellemste. Men først så skulde vi vel
tilbords.
tilbords.
Solness
,
(nikker til Hilde)
Hilde skal sove i barnekammerset, hun.
Faksimile
86.
Fru Solness
(ser på ham)
Hilde?
Solness
.Ja, frøken Wangel heder Hilde. Jeg har kendt
hende da hun var barn.
hende da hun var barn.
Fru Solness
.Nej, har du det, Halvard? Nå, vær så god da.
Der er dækket.
Der er dækket.
(
Hun
tar doktor Herdals arm og går ud med
ham til højre)
ham til højre)
(Hilde har imens samlet sine rejsesager sammen)
Hilde
,
(sagte og hurtigt til Solness)
Er det sandt, som De sa’? Kan De bruge mig
til noget?
til noget?
Solness
(tar sagerne fra hende)
De er den, som jeg sårest har har savnet.
Hilde
(ser på ham med glade forundrede øjne og slår
hænderne sammen)
Men du store, dejlige verden –!
Faksimile
87.
Solness
(spændt)
Nå –?
Hilde
.Så har jeg jo kongeriget da!
Solness
(uvilkårlig)
Hilde –!
Hilde
,
(atter med det dirrende drag om munden)
Næsten, – havde jeg nær sagt.
(
Hun
går ud til højre. Solness følger hende)
Faksimile
88.
Anden akt.
(En smukt udstyret, mindre salon hos byg-
m{ <...> ndr }ester Solness. På bagvæggen glasdør ud til
veranda og have. Til højre et brudt hjørne med
karnap, hvori blomsteropsatser og et stort vin-
du. Et tilsvarende brudt hjørne til venstre. I
dette en liden tapet{ <...> }dør. På hver af sidevægge-
ne en almindelig dør. Foran til højre konsol-
bord med stort spejl. Blomster og planter i rig
opstilling. Foran til venstre sofa med bord og
stole. Længere tilbage et bogskab. Ude på gul-
vet, foran karnappet, et lidet bord og et par sto-
le. Det er tidlig formiddag)
m{ <...> ndr }ester Solness. På bagvæggen glasdør ud til
veranda og have. Til højre et brudt hjørne med
karnap, hvori blomsteropsatser og et stort vin-
du. Et tilsvarende brudt hjørne til venstre. I
dette en liden tapet{ <...> }dør. På hver af sidevægge-
ne en almindelig dør. Foran til højre konsol-
bord med stort spejl. Blomster og planter i rig
opstilling. Foran til venstre sofa med bord og
stole. Længere tilbage et bogskab. Ude på gul-
vet, foran karnappet, et lidet bord og et par sto-
le. Det er tidlig formiddag)
(Bygmester Solness sidder ved det lille bord
med Ragnar Broviks mappe opslået foran sig.
Han blader i tegningerne og ser nøje på nogle
af dem. Fru Solness går lydløst om med en li-
den vandkande og steller med blomsterne. Hun
er sortklædt som før. Hendes hat, overtøj og para-
sol ligger på en stol ved spejlet. Solness følger
hende et par gange uformærket med øjnene.
Ingen af dem taler)
med Ragnar Broviks mappe opslået foran sig.
Han blader i tegningerne og ser nøje på nogle
af dem. Fru Solness går lydløst om med en li-
den vandkande og steller med blomsterne. Hun
er sortklædt som før. Hendes hat, overtøj og para-
sol ligger på en stol ved spejlet. Solness følger
Faksimile
24.
89.
hende et par gange uformærket med øjnene.
Ingen af dem taler)
(Kaja Fosli kommer stilfærdig i døren
tilven-
stre )
stre )
Solness
(vender hodet og siger ligegyldig henkastend{ <...> }e)
Nå, er det Dem?
Kaja
.Jeg vilde bare
melde
at jeg er kommen.
Solness
.Ja, ja, det er godt. Er ikke Ragnar der også?
Kaja
.Nej, ikke endnu. Han måtte bli’ lidt og vente på
doktoren. Men siden vilde han komme og forhøre
sig –
doktoren. Men siden vilde han komme og forhøre
sig –
Solness
.Hvorledes
<...>
står det sig med den gamle idag?
Kaja
.Dårlig. Han be’r så meget
undskylde
at han må
bli’ liggende dagen over.
bli’ liggende dagen over.
Solness
.Bevar’s vel. La’ ham endelig det. Men gå så De
til Deres arbejde.
til Deres arbejde.
Faksimile
90
Kaja
Ja. (standser ved døren) Vil De kanske snakke
med Ragnar når han kommer?
med Ragnar når han kommer?
Solness
.Nej, – jeg véd ikke noget så’n særligt.
(Kaja går ud igen til venstre)
(Solness sidder fremdeles og blader i tegningerne)
Fru Solness
(henne ved planterne)
Gad vide, om han ikke dør, han også.
Solness
(ser hen på hende)
Han også? Hvem andre da?
Fru Solness
(uden at svare)
Jo, jo; gamle Brovik – han dør visst også nu, Hal-
vard. Du skal nok få sé det.
vard. Du skal nok få sé det.
Solness
.Kære Aline, skulde du ikke ud og gå lidt?
Fru Solness
.Jo, jeg skulde jo egentlig det.
(
Hun
blir ved at stelle med blomsterne)
Sover hun endnu?
Fru Solness
( sér på ham)
Er det frøken Wangel, du sidder og tænker på?
Solness
(ligegyldig)
Jeg kom så’n til at huske på hende.
Fru Solness
.Frøken Wangel er oppe for længe siden.
Solness
.Nå, er hun det?
Fru Solness
.Da jeg var
derinde
sad hun og stelled med sit
tøj.
tøj.
(
Hun
går foran spejlet og begynder lang-
somt at sætte hatten på)
somt at sætte hatten på)
Solness
(efter et {h}kort ophold)
Så fik vi da brug for et barnekammers allige-
vel, vi, Aline.
vel, vi, Aline.
Fru Solness
.Ja, vi fik jo det.
Faksimile
92.
Solness
.Og jeg synes, det er bedre, det, end at altsammen
skal stå tomt .
skal stå tomt .
Fru Solness
.Dette tomme er så rent forfærdeligt. Det har du
ret i.
ret i.
Solness
(lukker mappen, rejser sig og går nærmere)
Du skal bare få
sé
det, Aline, at herefter blir det
nok bedre for os. Langt hyggeligere. Lettere at le-
ve. – Især da for dig.
nok bedre for os. Langt hyggeligere. Lettere at le-
ve. – Især da for dig.
Fru Solness
(ser på ham)
Herefter?
Solness
.Ja, tro du mig, Aline –
Fru Solness
.Mener du, – fordi hun er kommen her?
Solness
(betvinger sig)
Jeg mener naturligvis, – når vi først får flyttet
ind i det nye huset.
ind i det nye huset.
Ja, tror du det, Halvard? At det blir bedre da?
Solness
.Jeg kan da aldrig tænke mig andet. Og det tror
da vel sagtens du også?
da vel sagtens du også?
Fru Solness
.Jeg tror ingen verdens ting om det nye huset.
Solness
,
(forstemt)
Det er rigtignok ilde at høre for mig, dette her.
For det er da vel mest for din skyld at jeg har byg-
get det.
For det er da vel mest for din skyld at jeg har byg-
get det.
(
Han
vil hjælpe hende med tøjet)
Fru Solness
(unddrager sig)
I ˹grunden˺ gør du så altfor meget for min skyld.
Solness
(med en viss hæftighed )
Nej, nej, sligt noget må du sletikke sige, Aline! Jeg
tåler ikke at høre den slags ting af dig!
tåler ikke at høre den slags ting af dig!
Fru Solness
.Nå, så skal jeg ikke sige det da, Halvard.
Solness
.Faksimile
94.
Men jeg blir ved mit, jeg. Du skal nok få
sé
det, at
det vil lage sig bra’ for dig der over i det nye.
det vil lage sig bra’ for dig der over i det nye.
Fru Solness
.Å
gud
, – bra’ for mig –!
Solness
(ivrig)
Jo da! Jo da! Vær bare sikker på det, du! For der,
ser du, – der blir der så utrolig meget, som kom-
mer til at minde dig om dit eget –
ser du, – der blir der så utrolig meget, som kom-
mer til at minde dig om dit eget –
Fru Solness
.Om det, som havde været fars og mors. – Og som brænd-
te op – altsammen.
te op – altsammen.
Solness
(dæmpet)
Ja, ja, du stakkers Aline. Det var et forfærdelig hårdt
slag for dig, det.
slag for dig, det.
Fru Solness
(udbrydende i klage)
Du kan bygge så meget, du i verden vil, Halvard,
– for mig får du aldrig bygget noget rigtigt hjem
op igen!
– for mig får du aldrig bygget noget rigtigt hjem
op igen!
Solness
(går henover gulvet)
Faksimile
95.
Nå, så la’ os i
guds
navn ikke snakke mere
om dette her da.
om dette her da.
Fru Solness
.Vi plejer jo ellers aldrig at snakke om det heller.
For du skyder det bare ifra dig –
For du skyder det bare ifra dig –
Solness
(standser brat og ser på hende)
Gør jeg? Og hvorfor skulde jeg gøre det? Skyde
det ifra mig?
det ifra mig?
Fru Solness
.Å jo, jeg forstår dig så godt,
Halvard.
Du vil
jo så gerne skåne mig. Og undskylde mig også.
Alt, – hvad du bare kan.
jo så gerne skåne mig. Og undskylde mig også.
Alt, – hvad du bare kan.
Solness
(med forbausede øjne)
Dig! Er det dig, – dig selv, du taler om, Aline!
Fru Solness
.Ja, det må da vel være om mig, véd jeg.
Solness
(uvilkårligt, hen for sig)
Det også!
Fru Solness
.For med det gamle huset, – med det fik det nu
endda være som det være vilde. Herregud, – når
nu engang ulykken var ude, så –
Faksimile
96.
endda være som det være vilde. Herregud, – når
nu engang ulykken var ude, så –
Solness
.Ja, det har du ret i. Ulykken rå’r en jo ikke
for, – siges der.
for, – siges der.
Fru Solness
.Men det forfærdelige, som branden drog efter sig –!
Det er det! Det, det, det!
Det er det! Det, det, det!
Solness
(heftig)
Bare ikke tænke på det, Aline!
Fru Solness
.Jo, just det må jeg tænke på. Og få tale om det
endelig engang også. For jeg synes ikke jeg kan
bære det længer. Og så at jeg aldrig har lov til at
tilgi’ mig selv –!
endelig engang også. For jeg synes ikke jeg kan
bære det længer. Og så at jeg aldrig har lov til at
tilgi’ mig selv –!
Solness
(i udbrud)
Dig selv –!
Fru Solness
.Ja, for jeg havde jo pligter til to sider. Både imod
dig og imod de små. Jeg skulde ha’ gjort <...> mig
hård. Ikke ladt skrækken få slig magt over mig.
Ikke heller sorgen fordi hjemmet var brændt for
mig. (vrider hænderne) Å, om jeg bare havde
kunnet, Halvard!
dig og imod de små. Jeg skulde ha’ gjort <...> mig
hård. Ikke ladt skrækken få slig magt over mig.
Faksimile
26.
97.
Ikke heller sorgen fordi hjemmet var brændt for
mig. (vrider hænderne) Å, om jeg bare havde
kunnet, Halvard!
Solness
(sagte, rystet, går nærmere)
Aline, – du må love
mig
at du
allrig
mere vil
tænke de tanker. – Lov mig endelig det du!
tænke de tanker. – Lov mig endelig det du!
Fru Solness
.Å
gud
, – love! Love! En kan jo love, hvad det
så skal være –
så skal være –
Solness
(knuger hænderne og går henover gulvet)
Å, det er da også fortvilet, er det! Aldrig en solstrå-
le! Ikke så meget som et strejflys engang ind i
hjemmet!
le! Ikke så meget som et strejflys engang ind i
hjemmet!
Fru Solness
.Her er jo ikke noget hjem, Halvard.
Solness
.Å nej, du må så sige. (tungt) Og
gud
véd, om
du ikke får ret i det, at det ikke blir bedre for os i
det nye huset heller.
du ikke får ret i det, at det ikke blir bedre for os i
det nye huset heller.
Fru Solness
.Det blir det aldrig. Lige tomt. Lige øde. Der som her.
Faksimile
98.
Solness
( hæftig )
Men hvorfor i alverden har vi så bygget det da?
Kan du sige mig det?
Kan du sige mig det?
Fru Solness
.Nej, det får du svare dig selv på.
Solness
.
(skotter mistænksomt til hende)
Hvad mener du med det, Aline?
Fru Solness
.Hvad jeg mener?
Solness
.Ja, for fan’ –! Du sa’ det så underligt. Som om du
havde en bagtanke ve med det.
havde en bagtanke ve med det.
Fru Solness
.Nej, det kan jeg rigtignok forsikre dig –
Solness
(går nærmere)
Å, mange tak, – jeg véd nok, hvad jeg véd. Og jeg bå-
de ser og jeg hører også, jeg, Aline. Det kan du li-
de på!
de ser og jeg hører også, jeg, Aline. Det kan du li-
de på!
Fru Solness
.Men hvad for noget da? Hvad for noget?
Faksimile
99.
Solness
(stiller sig foran hende)
Finder du kanske ikke ud en lumsk, bortgemt
mening i det uskyldigste ord, som jeg bare siger?
mening i det uskyldigste ord, som jeg bare siger?
Fru Solness
.
Jeg, siger du! Gør jeg det!
Solness
( lér )
Håhåhå! Det er jo nokså rimeligt, det, Aline!
Når du har at trækkes med en syg mand i hu-
set, så –
Når du har at trækkes med en syg mand i hu-
set, så –
Fru Solness
(angstfuld)
Syg!
Er du s{
<...>
}yg, Halvard!
Solness
(bryder ud)
En halvg{
<...>
}al mand da! En forrykt mand!
Kald mig, hvad du vil.
Kald mig, hvad du vil.
Fru Solness
(famler efter stolryggen og sætter sig)
Halvard, – for
gud
i himmelens skyld –!
Solness
.(
Han
går op og ned ad gulvet. Fru Solness føl-
ger ham ængstelig med øjnene. Derpå går han
hen til hende)
ger ham ængstelig med øjnene. Derpå går han
hen til hende)
Solness
(rolig)
I grunden fejler der mig ingen verdens ting.
Fru Solness
.Nej, ikke sandt! Men hvad er der så ivejen med
dig da?
dig da?
Solness
.Det er det, at jeg mangen gang holder på at segne
under denne forfærdelige gældsbyrden –
under denne forfærdelige gældsbyrden –
Fru Solness
.Gæld, siger du! Men du står jo ikke i gæld til nogen,
Halvard!
Halvard!
Solness
(sagte, bevæget)
I bundløs skyld og gæld til dig, – til dig, – til dig,
Aline.
rejser sig lan
Aline.
rejser sig lan
Fru Solness
(rejser sig langsomt)
Faksimile
27.
101.
Hvad er der bagved alt dette her? Sig det lige-
så godt straks.
så godt straks.
Solness
.Men der er jo ingenting bagved! Jeg har al-
drig gjort dig noget ondt. Ikke med vidende
og vilje ialfald. Og så alligevel – så kendes det
som om en knugende skyld lå og tynged på
mig.
drig gjort dig noget ondt. Ikke med vidende
og vilje ialfald. Og så alligevel – så kendes det
som om en knugende skyld lå og tynged på
mig.
Fru Solness
.En skyld imod mig?
Solness
.Mest imod dig.
Fru Solness
.Så er du – syg alligevel, Halvard.
Solness
(tungt)
Må vel være det. Eller noget sligt noget.
(ser mod døren tilhøjre , som åbnes) Nå! Nu lys-
ner det.
(ser mod døren tilhøjre , som åbnes) Nå! Nu lys-
ner det.
(Hilde Wangel kommer ind. Hun har ændret
et og andet ved sin dragt. Kjoleskø{t}rtet er ned-
hæftet)
et og andet ved sin dragt. Kjoleskø{t}rtet er ned-
hæftet)
Solness
(nikker)
Sovet godt?
Hilde
.Vidunderlig dejligt! Ligesom i en vugge. Å, –
ligget og strækket mig som – som en prinsesse!
ligget og strækket mig som – som en prinsesse!
Solness
(smiler lidt)
Rigtig tilpas altså.
Hilde
.Skulde mene det.
Solness
.Og drømt sagtens også?
Hilde
.Ja da. Men det var fælt.
Solness
.Så?
Hilde
.Ja, for jeg
drømte
at jeg faldt udover en forfærde-
lig høj, brat fjeldvæg. Drømmer De aldrig sligt
noget, De?
lig høj, brat fjeldvæg. Drømmer De aldrig sligt
noget, De?
Hilde
.Det er så svært spændende – når en så’n daler
og daler.
og daler.
Solness
.Det kendes ligesom isnende, synes jeg.
Hilde
.Trækker De benene op under
Dem
mens det
står på?
står på?
Solness
.Ja, så højt jeg bare kan.
Hilde
.Det gør jeg også.
Fru Solness
(tar parasollen)
Nu får jeg nok gå ud i byen, jeg, Halvard. (til
Hilde) Og så skal jeg sé at ta’ et og andet med,
som De kan ha’ brug for.
Hilde) Og så skal jeg sé at ta’ et og andet med,
som De kan ha’ brug for.
Hilde
(vil kaste sig om hendes hals)
Å
, kæreste, dejligste fru Solness! De er da rigtig
altfor snil også! Forfærdelig snil –
altfor snil også! Forfærdelig snil –
Å
langt ifra da. Det er jo bare min pligt, det.
Og derfor gør jeg det så gerne.
Og derfor gør jeg det så gerne.
Hilde
(fortrydelig, spidser munden)
Forresten synes jeg
såmænd
at jeg godt kan gå i
gaderne, – så pænt, som jeg har fåt det til nu. El-
ler kan jeg kanske ikke det?
gaderne, – så pænt, som jeg har fåt det til nu. El-
ler kan jeg kanske ikke det?
Fru Solness
.Oprigtig talt så tror jeg
nok
at en og anden vilde
sé lidt efter Dem.
sé lidt efter Dem.
Hilde
(blæser)
Pyh! Ikke andet? Det er jo bare morsomt, det.
Solness
(i dulgt, ondt lune)
Ja, men folk kunde falde på at
tro
at De også var
gal, ser De.
gal, ser De.
Hilde
.Gal? Er der da så svært mange gale her i byen?
Solness
(peger sig på panden)
Her ser De
en
slig en idetmindste.
Faksimile
28.
105.
Hilde
.
De, – bygmester!
Fru Solness
.Uf! Nej men kære, snille Halvard da!
Solness
.Har De endnu ikke mærket det?
Hilde
.Nej, det har jeg da rigtignok ikke. (besinder sig
og lér lidt) Jo, kanske i en eneste ting alligevel.
og lér lidt) Jo, kanske i en eneste ting alligevel.
Solness
.Nå, hører du det, Aline?
Fru Solness
.Hvad er så det for en ting da, frøken Wangel?
Hilde
Nej, det siger jeg ikke.
Solness
.Å jo, sig det!
Hilde
.Nej tak, – så gal er jeg ikke.
Fru Solness
.Når du og frøken Wangel blir alene, så siger
hun det nok, Halvard.
hun det nok, Halvard.
Fru Solness
.Å ja da. For du har jo kendt hende så godt før.
Helt siden hun var barn, – fortæller du.
Helt siden hun var barn, – fortæller du.
(
Hun
går ud gennem døren
tilvenstre
)
Hilde
(lidt efter)
Kan Deres frue sletikke like mig, hun?
Solness
.Synes De, De kunde mærke sligt noget på hende?
Hilde
.Kunde ikke De selv mærke det da?
Solness
(undvigende)
Aline er ble’t så svært folkesky i de sidste årene.
Hilde
.Er hun det også?
Solness
.Men hvis De bare kunde få lære hende rigtig at
kende –. Ja, for hun er så snil – og så god – og så
bra’ igrunden –
kende –. Ja, for hun er så snil – og så god – og så
bra’ igrunden –
Hilde
(utålmodig) [HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.]
Faksimile
107.
Men når hun det er, – hvorfor skulde hun så
gi’ sig til at sige dette her om pligt!
gi’ sig til at sige dette her om pligt!
Solness
.Om pligt?
Hilde
.Ja, hun sa’
jo
at hun vilde gå ud og købe no-
get til mig. Fordi det var hendes pligt, ˹–˺ sa’ hun.
Å, jeg kan ikke udstå det stygge fæle ordet!
get til mig. Fordi det var hendes pligt, ˹–˺ sa’ hun.
Å, jeg kan ikke udstå det stygge fæle ordet!
Solness
.Hvorfor ikke det da?
Hilde
.Nej, for det høres så koldt og spidst og stikken-
de. Pligt – pligt – pligt. Finder ikke De også det?
At det ligesom stikker en?
de. Pligt – pligt – pligt. Finder ikke De også det?
At det ligesom stikker en?
Solness
.Hm, – har ikke tænkt så nøje over det.
Hilde
.Jo da! Og når hun er så snil, – som De fortæller,
hun er, – hvorfor skulde hun så sige sligt?
hun er, – hvorfor skulde hun så sige sligt?
Solness
.Men
herregud
, hvad skulde hun da ha’ sagt?
Hilde
.Solness
(ser på hende)
Er det så, De vil ha’ det?
Hilde
.Ja, just så.
(
Hun
går om S på gulvet, standser ved bog-
skabet og ser på bøgerne)
skabet og ser på bøgerne)
Hilde
.De har svært mange bøger, De.
Solness
.Å, jeg har lagt mig til en del.
Hilde
.Læser De i alle de bøgerne også?
Solness
.Før i tiden prøvte jeg på det. Læser De?
Hilde
.Nej da! Aldrig i verden – nu mere. For jeg kan
så ikke finde sammenhængen i det alligevel.
så ikke finde sammenhængen i det alligevel.
Solness
.Just slig er det med mig også.
Faksimile
29.
109.
(Hilde driver lidt om, standser ved det lille bord,
åbner mappen og blader i den)
åbner mappen og blader i den)
Hilde
.Er det Dem, som har tegnet alt dette her?
Solness
.Nej, det er en ung mand, jeg har til at hjælpe
mig.
mig.
Hilde
.En, som De selv har lært op?
Solness
.Å ja, han har vel sagtens lært noget af mig også.
Hilde
(sætter sig)
Så er han vel svært flink da? (ser lidt på en tegning)
Er han ikke det?
Er han ikke det?
Solness
.
Å
ikke så værst. Til mit brug, så –
Hilde
.Jo da! Han må visst være græsselig flink.
Solness
.Synes De, De kan
sé
det på tegningerne?
Hilde
.Solness
.Å, for den sags skyld –. Her er mange her, som har
lært af mig ,. Og lige klejne blir de for det.
lært af mig ,. Og lige klejne blir de for det.
Hilde
(ser på ham og ryster på hodet)
Nej, om jeg så skulde dø, så skønner jeg
ikke
at
De kan være så dum.
De kan være så dum.
Solness
.Dum? Synes
De
jeg er så svært dum da?
Hilde
.Ja, det synes jeg rigtignok. Når De kan gi’ Dem til
at gå her og lære alle de fyrene op, så –
at gå her og lære alle de fyrene op, så –
Solness
(studser)
Nå? Og hvorfor ikke det?
Hilde
(rejser sig, halvt alvorlig, halvt leende)
Isch, nej da, bygmester! Hvad skal det være godt
for! Ingen anden andre end De skulde ha’ lov til at
bygge. De skulde være ganske alene om det. Gøre
det altsammen selv. Nu véd De det.
for! Ingen anden andre end De skulde ha’ lov til at
bygge. De skulde være ganske alene om det. Gøre
det altsammen selv. Nu véd De det.
Hilde –!
Hilde
.Nå?
Solness
.Hvordan i alverden er De kommen ind på det-
te her?
te her?
Hilde
.Synes De, det er så un rent galt tænkt af mig,
det, da?
det, da?
Solness
.Nej, ikke for det. Men nu skal jeg si’ Dem noget.
Hilde
.Nå da?
Solness
.Jeg går her – uafladelig – i stilhed og i ensom-
hed – og tumler med den samme tanken.
hed – og tumler med den samme tanken.
Hilde
.Ja, det er da nokså rimeligt, det, synes jeg.
Solness
(ser lidt spejdende på hende)
{
<...>
}Og det har De sagtens alt lagt mærke til.
Solness
.Men før, – da De
sa’
at De trode jeg var –
forkért
{,}?
Så’n i én ting –?
Så’n i én ting –?
Hilde
.Å, jeg tænkte på noget ganske andet da.
Solness
.På hvad forn noget andet?
Hilde
.Det kan jo være Dem det samme, bygme{
<...>
}ster.
Solness
(går henover gulvet)
Ja, ja, – som De vil. (standser ved karnappet)
Kom her hen, så skal jeg vise Dem noget.
Kom her hen, så skal jeg vise Dem noget.
Hilde
(går nærmere)
Hvad er det?
Solness
.Ser De, – der borte i haven –?
Hilde
.Ja?
Hilde
.Det nye huset, mener De?
Solness
.Det, som er under bygning, ja. Næsten fuldt fær-
digt.
digt.
Hilde
.Det har et svært højt tårn, synes jeg.
Solness
.Stilladset står endnu.
Hilde
.Er det Deres nye hus, det?
Solness
.Ja.
Hilde
.Det huset, som De snart vil flytte ind i?
Solness
.Ja.
Hilde
(ser på ham)
Er der barnekammerser i det huset også?
Solness
.Tre, ligesom her.
Faksimile
114.
Hilde
.Og ingen barn.
Solness
.Kommer ingen heller.
Hilde
(med et halvt smil)
Ja, er det så ikke, som jeg
sa’ –?
Solness
.At –?
Hilde
.At De er – så’n – lidt gal alligevel.
Solness
.Var det dette her, De tænkte på?
Hilde
.Ja, på alle de tomme barnekammerserne, som
jeg lå og sov i.
jeg lå og sov i.
Solness
(sænker stemmen)
Vi har havt barn, – Aline og jeg.
Hilde
(ser spændt på ham)
Har De –!
Hilde
.Tvillinger da.
Solness
.Ja, tvillinger. Det er nu en elleve–tolv år siden.
Hilde
(varsomt)
Og begge to er altså –? De tvillingerne har De
altså ikke nu længer?
altså ikke nu længer?
Solness
(stille bevæget)
Vi beholdt dem bare så’n en snes dage. Eller
knapt nok det. (bryder ud) Å Hilde, hvor det
er rent utrolig godt for mig at De kom! For nu
endelig har jeg da fåt én, som jeg kan snakke
med!
knapt nok det. (bryder ud) Å Hilde, hvor det
er rent utrolig godt for mig at De kom! For nu
endelig har jeg da fåt én, som jeg kan snakke
med!
Hilde
.Kan De da ikke det med – med hende også?
Solness
.Ikke om dette her. Ikke så’n, som jeg vil og må.
(tungt) Og ikke om så meget andet heller.
(tungt) Og ikke om så meget andet heller.
Solness
.(Hilde sætter sig i sofahjørnet.)
Solness
(rykker en stol nærmere)
Har De lyst til at høre på det?
Hilde
.Ja, jeg vil svært gerne sidde og høre på Dem.
Solness
(sætter sig)
Så skal jeg si’ Dem det altsammen da.
Hilde
.Nu har jeg både haven og Dem for øjne, bygme-
ster. Fortæl mig så! Straks!
ster. Fortæl mig så! Straks!
Solness
(peger mod karnapvinduet)
Der borte på højden, – hvor De altså ser det nye
huset –
huset –
Faksimile
31.
117.
Hilde
.Ja?
Solness
.– der bode Aline og jeg i de første årene. For der-
oppe lå der dengang et gammelt hus, som havde
hørt hendes mor til. Og det ˹fik˺ vi efter hende. Og he-
le den store haven, <...> den fik vi med.
oppe lå der dengang et gammelt hus, som havde
hørt hendes mor til. Og det ˹fik˺ vi efter hende. Og he-
le den store haven, <...> den fik vi med.
Hilde
.Var der tårn på det huset også?
Solness
.Ikke spor af sligt noget. Det var en stor, styg,
mørk tr{e}ækasse at sé til udvendig. Men nokså
lunt og hyg hyggeligt inde alligevel.
mørk tr{e}ækasse at sé til udvendig. Men nokså
lunt og hyg hyggeligt inde alligevel.
Hilde
.Rev De så det gamle skrammelet ned da?
Solness
.Nej. Det brændte for os.
Hilde
.Altsammen?
Solness
.Ja.
Hilde
.Var det en svær ulykke for Dem, det?
Faksimile
118.
Solness
.Li’som en tar det til. Som bygmester kom ˹jeg˺ ivejret
på den branden –
på den branden –
Hilde
.Nå, men –?
Solness
.Vi havde netop fåt de to små gutterne dengang –
Hilde
.De stakkers tvillingerne, ja.
Solness
.De kom så sunde og trivelige til verden. Og vokse
gjorde ˹de˺ fra dag til dag, så en tydelig kunde sé det.
gjorde ˹de˺ fra dag til dag, så en tydelig kunde sé det.
Hilde
.Småbarn vokser svært i de første dagene.
Solness
.Det var det vakkreste syn,
én
kunde
sé
for sine
øjne, når Aline lå der med dem begge to. – Men så
kom brandnatten –
øjne, når Aline lå der med dem begge to. – Men så
kom brandnatten –
Hilde
,
(spændt)
Hvad skede! Si’ det da! Brændte nogen inde!
Solness
.Hilde
.Nå, men hvad så –?
Solness
.Skrækken havde rystet Aline så forfærdelig
stæ{k}rkt. Brandlarmen, – udflytningen – så’n o-
ver hals og hode, – og det til og med i den isende
nattekulden –. For de måtte jo bæres ud, slig,
som de lå der. Både hun og de små.
stæ{k}rkt. Brandlarmen, – udflytningen – så’n o-
ver hals og hode, – og det til og med i den isende
nattekulden –. For de måtte jo bæres ud, slig,
som de lå der. Både hun og de små.
Hilde
.Tålte de så ikke det da?
Solness
.Jo, de tålte det nok. Men med Aline blev det til
feber. Og den gik over i mælken. Amme dem selv,
det vilde hun jo endelig. For det var hendes pligt,
sa’ hun. Og begge vore smågutter, de – (knuger
hænderne) de – å!
feber. Og den gik over i mælken. Amme dem selv,
det vilde hun jo endelig. For det var hendes pligt,
sa’ hun. Og begge vore smågutter, de – (knuger
hænderne) de – å!
Hilde
.De stod ikke det over?
Solness
.Nej, det stod de ikke over. Det var det, som tog
dem fra os.
dem fra os.
Solness
.Svært nok for mig. Men tifold sværere for
Aline. (knytter hænderne i stille raseri) Å , at
sligt noget kan få lov til at gå for sig her i ver-
den! (kort og fast) Fra den dag, jeg misted dem,
bygged jeg nødig kirker.
Aline. (knytter hænderne i stille raseri) Å , at
sligt noget kan få lov til at gå for sig her i ver-
den! (kort og fast) Fra den dag, jeg misted dem,
bygged jeg nødig kirker.
Hilde
.Kanske ikke gerne kirketårnet oppe hos os hel-
ler?
ler?
Solness
.Ikke gerne. Jeg véd, hvor glad og let jeg
var
da
det tårnet stod færdig.
det tårnet stod færdig.
Hilde
.Det véd jeg også.
Solness
.Og nu bygger jeg aldrig – aldrig sligt noget
mere! Hverken kirker eller kirketårne.
mere! Hverken kirker eller kirketårne.
Hilde
(nikker langsomt)
Bare huse, som der kan bo folk i.
Hilde
.Men hjem med høje tårne og spir på.
Solness
.Helst det. (slår over i en lettere tone) Ja, ser
De, – som sagt, – den branden, den bragte mig
ivejret, den. Som bygmester da.
De, – som sagt, – den branden, den bragte mig
ivejret, den. Som bygmester da.
Hilde
.Hvorfor kalder De Dem ikke arkitekt lige-
som de andre?
som de andre?
Solness
.Har ikke lært grundig nok til det. Det, jeg kan,
det har jeg for det meste gåt og fundet ud selv.
det har jeg for det meste gåt og fundet ud selv.
Hilde
.Men ivejret kom De da alligevel, bygmester.
Solness
.Ovenpå branden, ja. Næsten hele haven styk-
ked jeg ud i villatomter. Og der fik jeg bygge, ak-
kurat som jeg selv vilde ha’ det. Og så gik det jo
strygende for mig.
ked jeg ud i villatomter. Og der fik jeg bygge, ak-
kurat som jeg selv vilde ha’ det. Og så gik det jo
strygende for mig.
Hilde
,
(ser forskende på ham)
Solness
,
(formørket)
Lykkelig? Siger De også det? Ligesom alle
da
andre.
Hilde
.Ja, for det synes jeg da De må. Når De bare kun-
de la’ være at tænke på de to små barnene, så –
de la’ være at tænke på de to små barnene, så –
Solness
(langsomt)
De to små barnene, – de er ikke så greje at komme
ifra, de, Hilde.
ifra, de, Hilde.
Hilde
(lidt usikker)
Står de endnu så svært ivejen. Så lange, lange
tider bagefter?
tider bagefter?
Solness
(ser fast på hende, uden at svare)
Lykkelig mand, sa’ De –
Hilde
.Ja, men er De da ikke det, – for resten?
Solness
(blir ved at sé på hende)
Da jeg fortalte Dem dette her om branden – hm –
Faksimile
123.
Hilde
.Nå da!
Solness
.Var der så ikke én særlig tanke, som De –
så’n fæsted Dem ved?
så’n fæsted Dem ved?
Hilde
(besinder sig forgæves)
Nej. Hvad for en tanke skulde det være?
Solness
(med dæmpet eftertryk)
Ene og alene ved den branden blev jeg sat i
stand til at bygge hjem for mennesker. Hygge-
lige, lune, lyse hjem, hvor far og mor og hele bar-
neflokken kunde leve leve i tryg og glad fornem-
melse af at det er en svært lykkelig ting, det, at væ-
re til i verden. Og mest det, at høre hverandre til –
så’n i stort og i småt.
stand til at bygge hjem for mennesker. Hygge-
lige, lune, lyse hjem, hvor far og mor og hele bar-
neflokken kunde leve leve i tryg og glad fornem-
melse af at det er en svært lykkelig ting, det, at væ-
re til i verden. Og mest det, at høre hverandre til –
så’n i stort og i småt.
Hilde
(ivrig)
Ja, men er det ikke en svær lykke for Dem, det, at
De kan gøre slige nogen dejlige hjem da?
De kan gøre slige nogen dejlige hjem da?
Solness
.Hilde
.Men er da sletikke det til at vinde sig udover?
Solness
.Nej. For at komme til at bygge hjem for andre,
måtte jeg gi’ afkald, – for alle tider gi’ afkald
på at få et hjem selv. Jeg mener et hjem for bar-
neflokken. Og for far og mor også.
måtte jeg gi’ afkald, – for alle tider gi’ afkald
på at få et hjem selv. Jeg mener et hjem for bar-
neflokken. Og for far og mor også.
Hilde
(varsomt)
Men måtte De da det? For alle tider, si’r De?
Solness
(nikker langsomt)
Det
var prisen for den lykken, som folk går og
snakker om. (ånder tungt) Den lykken, – hm, – den
lykken, den var ikke billigere at få, den, Hilde.
snakker om. (ånder tungt) Den lykken, – hm, – den
lykken, den var ikke billigere at få, den, Hilde.
Hilde
(som før)
Men kan ikke det kanske bli’ godt
endnu?
Solness
.Aldrig i verden. Aldrig det. Det er også en følge
af branden. Og af Alines sygdom bagefter.
af branden. Og af Alines sygdom bagefter.
Og så
bygg{r}er
De endda alle disse barnekam-
merserne.
merserne.
Solness
(alvorlig)
Har De aldrig mærket det, Hilde, at det umuli-
ge – det ligesom lokker og roper på en?
ge – det ligesom lokker og roper på en?
Hilde
(tænker sig om)
Det umulige? (livfuld) Jo da! Har De det også
på det sæt?
på det sæt?
Solness
.Ja, jeg har det.
Hilde
.Så er der vel – så’n lidt trold i Dem også da?
Solness
.Hvorfor trold?
Hilde
.Nå, hvad vil da De kalde sligt noget?
Solness
(rejser sig)
Nej, nej, kan så være, det. (
hæftig
) Men må jeg ik-
ke bli’ til et trold, – slig som det støt og stadig går
mig i alting! I alting!
ke bli’ til et trold, – slig som det støt og stadig går
Faksimile
126.
mig i alting! I alting!
Hilde
.Hvorledes mener De det?
Solness
(dæmpet, i indre bevægelse)
Læg mærke til, hvad jeg siger Dem, Hilde. Alt
det, som jeg nåde til at virke, bygge, skabe i skøn-
hed, i tryghed, i lun hygge, – i storladenhed også –
(knytter hænderne) Å, er det ikke forfærdeligt
at tænke sig bare –!
det, som jeg nåde til at virke, bygge, skabe i skøn-
hed, i tryghed, i lun hygge, – i storladenhed også –
(knytter hænderne) Å, er det ikke forfærdeligt
at tænke sig bare –!
Hilde
.
Hvad er da så forfærdeligt?
Solness
.At alt det må jeg gå her og veje op. Betale for.
Ikke med penge. Men med menneskelykke. Og
ikke med min egen lykke alene. Men med andres
også. Ja, ja, ser De det, Hilde! Den pris har min
kunstnerplads kostet mig og and – og andre.
Og hver evige dag må jeg gå her og sé på at prisen
blir betalt for mig påny. Om igen, og om igen, –
og altid om igen!
Ikke med penge. Men med menneskelykke. Og
ikke med min egen lykke alene. Men med andres
også. Ja, ja, ser De det, Hilde! Den pris har min
kunstnerplads kostet mig og and – og andre.
Og hver evige dag må jeg gå her og sé på at prisen
blir betalt for mig påny. Om igen, og om igen, –
og altid om igen!
Solness
.Ja. Nærmest på Aline. For Aline – hun
{
ku
}havde
sit livskald, have hun også. Ligeså godt, som jeg
havde mit. (dirrer i stemmen) Men hendes livs-
kald, det måtte forkludres, det, knuges, knæk-
kes sønder og sammen, – for at mit kunde vinde
frem til – til et slags stor sejr. Ja, for De skal vide
det, at Aline – hun havde sine anlæg til at bygge,
hun også.
sit livskald, have hun også. Ligeså godt, som jeg
havde mit. (dirrer i stemmen) Men hendes livs-
kald, det måtte forkludres, det, knuges, knæk-
kes sønder og sammen, – for at mit kunde vinde
frem til – til et slags stor sejr. Ja, for De skal vide
det, at Aline – hun havde sine anlæg til at bygge,
hun også.
Hilde
.Hun! Til at bygge?
Solness
(ryster på hodet)
Ikke huse og tårne og spi{
l
}r – og sligt noget, som
jeg går og driver på med –
jeg går og driver på med –
Hilde
.Nå, men hvad da?
Solness
(blødt og bevæget)
Til at bygge op små barnesjæle, Hilde. Bygge
barnesjæle op slig at de kunde rejse sig i ligevægt
og i ædle, vakkre former. Så de kunde højne sig
til ranke, voksne menneskesjæle. Dette her var
det, som Aline havde anlæg for. – Og alt det, det
ligger nu der. Ubrugt og ubrugt – og ubruge-
ligt herefter. Og til ingen verdens nytte. – Ak-
kurat som grushaugene efter en brand.
barnesjæle op slig at de kunde rejse sig i ligevægt
og i ædle, vakkre former. Så de kunde højne sig
Faksimile
128.
til ranke, voksne menneskesjæle. Dette her var
det, som Aline havde anlæg for. – Og alt det, det
ligger nu der. Ubrugt og ubrugt – og ubruge-
ligt herefter. Og til ingen verdens nytte. – Ak-
kurat som grushaugene efter en brand.
Hilde
.Ja, men selv om nu så var –?
Solness
.Det er så! Det er så! Jeg véd det.
Hilde
.Nå, men De er da i alle fald ikke skyld i det.
Solness
(fæster øjnene på hende og nikker langsomt)
Ja,
sé
, det er det store, forfærdelige spørsmål, det.
Det er tvilen, som nager mig – både nat og dag.
Det er tvilen, som nager mig – både nat og dag.
Hilde
.Dette her!
Solness
.Ja, sæt nu som så. At jeg havde skylden. P{
e
}å en
måde da.
måde da.
Hilde
.De! For det branden!
Solness
.Faksimile
34.
129.
For det hele. For alt sammen. – Og så˹
,
˺ kanske –
så rent uskyldig alligevel.
så rent uskyldig alligevel.
Hilde
(ser bekymret på ham)
Å
bygmester, – når De kan si’ sligt noget, så er
De jo – syg alligevel da.
De jo – syg alligevel da.
Solness
.Hm, – blir nok aldrig i verden så’n rigtig frisk
i det stykke.
i det stykke.
(Ragnar Brovik åbner varsomt den lille dør
i hjørnet tilvenstre )
i hjørnet tilvenstre )
(Hilde går frem på gulvet)
Ragnar
(da han ser Hilde)
Å
–. Undskyld, herr Solness –
(
Han
vil trække sig tilbage)
Solness
.Nej, nej, bli’ De bare. Så er det gjort.
Ragnar
.Å ja, – kunde det såsandt det!
Solness
.Det går jo ikke bedre med Deres far, hører jeg.
Ragnar
.Faksimile
130.
Med far går det fort nedad nu. Og derfor be’r jeg
Dem så bønlig, – gi’ mig et par gode ord på et af
bladene! Noget, som far kan få læse før han –
Dem så bønlig, – gi’ mig et par gode ord på et af
bladene! Noget, som far kan få læse før han –
Solness
( hæftig )
De må ikke snakke mere til mig om de tegnin-
gerne Deres!
gerne Deres!
Ragnar
.Har De set på dem.
Solness
.Ja, – jeg har det.
Ragnar
.Og de duer ikke til noget? Og jeg duer vel heller
ikke?
ikke?
Solness
(undvigende)
Bli’ De her hos mig, De, Ragnar. De skal få alt,
som De selv vil ha’ det. Så kan De gifte Dem med
Kaja. Leve sorgløs. Lykkelig kanske også. Bare
ikke tænke på at bygge selv.
som De selv vil ha’ det. Så kan De gifte Dem med
Kaja. Leve sorgløs. Lykkelig kanske også. Bare
ikke tænke på at bygge selv.
Ragnar
.Ja, ja, så får jeg gå hjem og si’ far det da. For det
lovte jeg ham. – Skal jeg si’ far det – før han dør?
lovte jeg ham. – Skal jeg si’ far det – før han dør?
Faksimile
131.
Solness
(vånder sig)
Å, si˹’˺
g ham, – si˹’˺
g ham, hvad De vil for mig. Bedst,
ikke at si’ ham noget! (udbrydende) Jeg kan ikke
handle anderledes end jeg gør, Ragnar!
ikke at si’ ham noget! (udbrydende) Jeg kan ikke
handle anderledes end jeg gør, Ragnar!
Ragnar
.Må jeg da få ta’ tegningerne med mig?
Solness
.Ja, ta’ dem, – ta’ dem bare! De ligger der på bordet.
Ragnar
(går derhen)
Tak.
Hilde
(lægger hånden på mappen)
Nej, nej, la’ dem ligge.
Solness
.Hvorfor det?
Hilde
.Jo, for jeg vil også
sé
på dem.
Solness
.Men De har jo –
(N<...>
(til Ragnar) Nå, så la’ dem
bli’ liggende her da.
bli’ liggende her da.
Solness
.Og gå så straks hjem til Deres far.
Ragnar
.Ja, jeg får vel det.
Solness
,
(som fortvilet)
Ragnar, – De må ikke kræve noget af mig, som
jeg ikke kan! Hører De det, Ragnar! De må ik-
ke det!
jeg ikke kan! Hører De det, Ragnar! De må ik-
ke det!
Ragnar
.Nej, nej. Undskyld –
(
Han
bukker og går ud gennem hjørnedøren.)
(Hilde går hen og sætter sig på en stol ved spejlet)
Hilde
(ser vred på Solness)
Dette her var svært stygt af Dem.
Solness
.Synes De også det?
Hilde
.Ja rigtig fælt stygt, var det. Og hårdt og ondt og
grusomt også.
grusomt også.
Solness
.Å, De skønner ikke, hvorledes jeg har det.
Hilde
.Alligevel –. Nej, De skulde ikke være slig, De.
Solness
.De sa’ jo selv nu
nylig
at det bare var mig, som
skulde <...> ha’ lov til at bygge.
skulde <...> ha’ lov til at bygge.
Hilde
.Sligt kan jeg si’. Men De må ikke.
Solness
.Jeg sagtens mest. Så dyrt, som jeg har købt min
plads.
plads.
Hilde
.Nå ja, – med noget, som De kalder for huslig hyg-
ge – og sligt noget.
ge – og sligt noget.
Solness
.Og med min sjælefred på købet.
Hilde
(rejser sig)
Sjælefred! (inderlig) Ja, ja, det har De ret i! –
Stakkers bygmester, – De bilder Dem jo ind at –
Stakkers bygmester, – De bilder Dem jo ind at –
Sæt De Dem nu bare ned igen, Hilde. Så skal
De få høre løjer.
De få høre løjer.
Hilde
(spændt, sætter sig)
Nå da?
Solness
.Det høres ud som en så latterlig liden ting. For
hele stadsen drejer sig bare om en spræk i en skor-
stenspibe, ser De.
hele stadsen drejer sig bare om en spræk i en skor-
stenspibe, ser De.
Hilde
.Ikke om noget andet?
Solness
.Nej, ikke så’n til at begynde med.
(
Han
flytter en stol nærmere hen til Hildes og sæt-
ter sig)
ter sig)
Hilde
(utålmodig, banker sig på knæet)
Sprækken i skorstenspiben altså!
Solness
.Jeg havde lagt mærke til den revnen i piben læn-
ge, længe før det brændte. Hver gang jeg var oppe på
mørkloftet, så jeg efter om den var der endnu.
ge, længe før det brændte. Hver gang jeg var oppe på
mørkloftet, så jeg efter om den var der endnu.
Faksimile
135.
Hilde
.Og den var?
Solness
.Ja. For ingen andre vidste om den.
Hilde
.Og De sa’ ingenting?
Solness
.Nej, jeg gjorde ikke det.
Hilde
.Tænkte ikke på at gøre piben istand heller?
Solness
.Tænkte nok, – men kom aldrig videre. Hver gang
jeg vilde gå ivej med det, var det akkurat li’som en
hånd la’ sig imellem. Ikke idag, tænkte jeg. Imorgen.
Blev aldrig til noge{n}t.
jeg vilde gå ivej med det, var det akkurat li’som en
hånd la’ sig imellem. Ikke idag, tænkte jeg. Imorgen.
Blev aldrig til noge{n}t.
Hilde
.Ja, men hvorfor gik De nu slig og søled da{,}! bygmester?!
Solness
.Fordi jeg gik i funderinger. (langsomt og dæmpet)
Gennem den lille svarte sprækken i skorstenspiben
kunde jeg kanske vinde mig tilvejrs – som bygmester.
Gennem den lille svarte sprækken i skorstenspiben
kunde jeg kanske vinde mig tilvejrs – som bygmester.
Solness
.Uoverkommeligt næsten. Helt uoverkommeligt. For
dengang stod det for mig som noget så let og så lige-
til altsammen. Jeg vilde at det skulde være så’n ved
vintertid. Lidt før vintertid middag. Jeg skulde væ-
re ude og køre Aline i spidsslæden. Folkene hjemme,
de havde fyret svært i ovnene –
dengang stod det for mig som noget så let og så lige-
til altsammen. Jeg vilde at det skulde være så’n ved
vintertid. Lidt før vintertid middag. Jeg skulde væ-
re ude og køre Aline i spidsslæden. Folkene hjemme,
de havde fyret svært i ovnene –
Hilde
.Ja, for det skulde vel være fælt koldt den dagen?
Solness
.Temmelig skærende – så’n. Og de vilde, at Aline skul-
de ha’ det rigtig godt og varmt når hun kom ind.
de ha’ det rigtig godt og varmt når hun kom ind.
Hilde
.For hun er visst frysende af sig, hun.
Solness
.Hun er det. Og så skulde det være på
hjemvejen
at vi
så røgen.
så røgen.
Hilde
.Bare røgen?
Solness
.Først {
<...>
}røgen. Men da vi kom frem til haveporten, så
stod hele den gamle trækassen i væltende ildslue{ <...> }r. –
Så’n var det, jeg vilde ha’ det, ser De.
stod hele den gamle trækassen i væltende ildslue{ <...> }r. –
Faksimile
36.
137.
Så’n var det, jeg vilde ha’ det, ser De.
Hilde
.Men
herregud
, at det ikke kunde kommet slig da!
Solness
.Ja, det må De nok sige, Hilde.
Hilde
.Nå, men hør nu her, bygmester. Er De nu også så
ganske viss på at branden kom fra den lille sprækken
i skorstenspiben?
ganske viss på at branden kom fra den lille sprækken
i skorstenspiben?
Solness
.Nej, tvert imod. Jeg er ganske viss
på
at sprækken i skor-
stenspiben sletikke havde noget så’n med branden at
gøre.
stenspiben sletikke havde noget så’n med branden at
gøre.
Hilde
.Hvad for noget!
Solness
.Det er bragt fuldt på det rene, det, at branden brød ud
i et klædekammers, – på en ganske anden kant af huset.
i et klædekammers, – på en ganske anden kant af huset.
Hilde
.Men hvad er det så De sidder og våser om denne her
sprukne skorstenspiben da!
sprukne skorstenspiben da!
Solness
.Må jeg få snakke lidt mere med Dem, Hilde?
Faksimile
138.
Hilde
.Ja, hvis De bare vil snakke fornuftig, så –
Solness
.Skal prøve på det.
(
Han
flytter sin stol nærmere)
Hilde
.Ryk ud med det da, bygmester.
Solness
(fortrolig)
Tror ikke De også det, Hilde, at der findes enkelte ud-
kårne, udvalgte mennesker, som har fåt nåde og magt
og evne til at ønske noget, begære noget, ville noget – så
ihærdigt og så – så ubønhørligt – at de må få det til-
slut. Tror De ikke det?
kårne, udvalgte mennesker, som har fåt nåde og magt
og evne til at ønske noget, begære noget, ville noget – så
ihærdigt og så – så ubønhørligt – at de må få det til-
slut. Tror De ikke det?
Hilde
(med et ubestemmeligt udtryk i øjnene)
Hvis så er, vil vi sn engang få
sé
– om jeg hører til de
udkårne.
udkårne.
Solness
.Det er ikke en selv alene, som virker så store ting.
Å nej, – hjælperne og tjenerne, – de får nok være med, de
også, hvis det skal bli’ til noget. Men de kommer aldrig
af sig selv, de. En må rope rigtig ihærdig på dem. Så’n
indvendig da, skønner De.
Å nej, – hjælperne og tjenerne, – de får nok være med, de
også, hvis det skal bli’ til noget. Men de kommer aldrig
af sig selv, de. En må rope rigtig ihærdig på dem. Så’n
Faksimile
139.
indvendig da, skønner De.
Hilde
.Hvad er det for nogen hjælpere og tjenere, de? det?
Solness
.Å, det kan vi snakke om en anden gang. La’ os nu bli’
ved dette her med branden.
ved dette her med branden.
Hilde
.Tror De
ikke
at den b˹r˺anden var kommet ligefuldt –
om ikke De havde ønsket det?
om ikke De havde ønsket det?
Solness
.Havde gamle Knut Brovik ejet huset, så var det
aldrig i verden brændt så belejligt for ham. Det er jeg
så sikker på. For han forstår ikke at rope på hjæl-
perne, han. og ikke på de tjenende heller. (rejser sig
i uro) Ser De, Hilde, – det er altså alligevel mig, som
er skyld i at begge smågutterne måtte bøde med livet.
Og er jeg kanske ikke skyld i det også, at Aline ikke
er ble’t til det, som hun skulde og kunde. Og som hun
helst vilde.
aldrig i verden brændt så belejligt for ham. Det er jeg
så sikker på. For han forstår ikke at rope på hjæl-
perne, han. og ikke på de tjenende heller. (rejser sig
i uro) Ser De, Hilde, – det er altså alligevel mig, som
er skyld i at begge smågutterne måtte bøde med livet.
Og er jeg kanske ikke skyld i det også, at Aline ikke
er ble’t til det, som hun skulde og kunde. Og som hun
helst vilde.
Hilde
.Ja, men når det nu bare er disse hjælperne og tjenerne,
så –?
så –?
Solness
.Faksimile
140.
Hvem ropte på hjælperne og tjenerne? Det gjorde jeg!
Og så kom de og føjed sig under min vilje. (i stigende
oprør) Det er det, som godtfolk kalder at ha’ lykken
med sig. Men jeg skal sige Dem, jeg, hvorledes den lyk-
ken kendes! Den kendes som et stort, hudløst sted her
på brystet. Og så går hjælperne og tjenerne og flår hud-
stykker af andre mennesker for at lukke mit sår! –
Men såret heles ikke endda. Aldrig, – aldrig! Å, om
De vidste, hvor det kan sv suge og svie iblandt.
Og så kom de og føjed sig under min vilje. (i stigende
oprør) Det er det, som godtfolk kalder at ha’ lykken
med sig. Men jeg skal sige Dem, jeg, hvorledes den lyk-
ken kendes! Den kendes som et stort, hudløst sted her
på brystet. Og så går hjælperne og tjenerne og flår hud-
stykker af andre mennesker for at lukke mit sår! –
Men såret heles ikke endda. Aldrig, – aldrig! Å, om
De vidste, hvor det kan sv suge og svie iblandt.
Hilde
(ser opmærksomt på ham)
De er syg, bygmester. Svært syg, tror jeg næsten.
Solness
.Si’ gal. For det mener De jo.
Hilde
Nej, jeg tror ikke det skorter Dem videre på forstanden.
Solness
.På hvad da? Ud med det!
Hilde
.Jeg gad vide, jeg, om De ikke er født til verden med en
skranten samvittighed.
skranten samvittighed.
Solness
Hilde
.Jeg mener, at samvittigheden er svært skral hos Dem.
Så’n finbygget. Tåler ikke at ta’ tag. Ikke løfte og bæ-
re det, som tungt er.
Så’n finbygget. Tåler ikke at ta’ tag. Ikke løfte og bæ-
re det, som tungt er.
Solness
(brummer)
Hm! Hvorledes skulde så samvittigheden være da,
må jeg spørge?
må jeg spørge?
Hilde
.Hos Dem vilde jeg
helst
at samvittigheden skulde
være så’n – så’n rigtig robust.
være så’n – så’n rigtig robust.
Solness
.Så? Robust? Nå. Har De kanske en robust sam-
vittighed?
vittighed?
Hilde
.Ja, jeg tror nok det. Jeg har ikke mærket andet.
Solness
.Har vel ikke været sat synderlig på prøve heller,
tænker jeg.
tænker jeg.
Hilde
(med en dirrende dragning om munden)
Solness
.Å hv{
<...>
}ad! Så’n for en måneds tid eller to –
Hilde
.Jeg kommer visst aldrig hjem igen.
Solness
.Aldrig? Hvorfor rejste De fra ham da?
Hilde
(halvt alvorlig, halvt drillende)
Har De nu glemt det igen det, at de ti årene er omme?
Solness
.Å snak. Var der et eller andet ivejen hjemme? Nå?
Hilde
(helt alvorlig)
Det var dette her indeni mig, som jog og pisked
mig hid. Lokked og drog mig også.
mig hid. Lokked og drog mig også.
Solness
.
(ivrig)
Der har vi det! Der har vi det, Hilde! Der bor trold i
Dem også. Li’som i mig. For det er troldet i en, ser
De, – det er det, som roper på magterne udenfor. Og
så må en gi’ sig, – enten en så vil eller ikke.
Dem også. Li’som i mig. For det er troldet i en, ser
De, – det er det, som roper på magterne udenfor. Og
så må en gi’ sig, – enten en så vil eller ikke.
Solness
(går om på gulvet)
Å, der er så urimelig mange dævler til i verden, som
en ikke ser, Hilde!
en ikke ser, Hilde!
Hilde
.Dævler også?
Solness
(standser)
Snille dævler og onde dævler. Lyshårede dævler og
svarthåre{ <...> }de. Vidste en bare altid, om det er de lyse
eller de mørke, som har tag i en! (driver om) Håhå!
Det var ingen sag da!
svarthåre{ <...> }de. Vidste en bare altid, om det er de lyse
eller de mørke, som har tag i en! (driver om) Håhå!
Det var ingen sag da!
Hilde
(følger ham med øjnene)
Eller en havde en rigtig frodig, struttende sund
samvittighed. Så en turde det, en helst vilde.
samvittighed. Så en turde det, en helst vilde.
Solness
(standser ved konsolbordet)
Jeg tror nu, de fleste er lige så store skrælinger, som
jeg, i det stykke.
jeg, i det stykke.
Hilde
.Kan
såmænd
godt være, det.
Faksimile
144.
Solness
(læner sig til bordet)
I sagabøgerne –. Har De læst noget i disse her ˹gamle˺ sa-
gabøgerne?
gabøgerne?
Hilde
.Ja da! I den tiden jeg læste bøger, så –
Solness
.I sagabøgerne står der om vikinger, som sejled til
fremmede lande og plyndred og brændte og slog mænd
ihjæl –
fremmede lande og plyndred og brændte og slog mænd
ihjæl –
Hilde
Og fanged kvinder –
Solness
.– og beholdt dem hos sig –
Hilde
.– tog dem hjem med sig på skibene –
Solness
.– og bar sig ad med dem, som – som de værste trold.
Hilde
(ser hen for sig med et halvt tilsløret blik)
Jeg synes, det måtte være spændende.
Hilde
.At bli’ fanget.
Solness
(ser et øjeblik på hende)
Nå så.
Hilde
(ligesom afbrydende)
Men hvor vil De så hen med disse her by<...>
vikingerne,
bygmester?
bygmester?
Solness
.Jo, for de karene, de havde robust samvittighed,
de! Når de kom hjem igen så kunde de både æde og
drikke. Og glade som barneunger var de også[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.]. Og
kvinderne da! De vilde mangengang sletikke ifra
dem igen. Kan De skønne sligt, Hilde?
de! Når de kom hjem igen så kunde de både æde og
drikke. Og glade som barneunger var de også[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.]. Og
kvinderne da! De vilde mangengang sletikke ifra
dem igen. Kan De skønne sligt, Hilde?
Hilde
.De kvinderne kan jeg så forfærdelig godt skønne.
Solness
.Åhå! Kanske De selv kunde gøre ligedan?
Hilde
.Hvorfor ikke det?
Hilde
.Hvis det var en voldsmand, som jeg var kommet til at
holde rigtig af, så –
holde rigtig af, så –
Solness
.
Kunde De da komme til at holde af en slig en?
Hilde
.Herregud, en kan da ikke selv hjælpe for, hvem en kom-
mer til at holde af, véd jeg.
mer til at holde af, véd jeg.
Solness
(ser eftertænksom på hende)
Å nej, – det er vel troldet indeni en, som rå’r for det.
Hilde
(med en halv latter)
Og så alle disse velsignede dævlerne, som De kender så
godt. Både de lyshårede og de mørkhårede.
godt. Både de lyshårede og de mørkhårede.
Solness
(varmt og stille)
Så vil jeg
ønske
at dævlerne vælger nænsomt for Dem
da, Hilde.
da, Hilde.
Hilde
.For mig har de alt valgt. En gang for alle.
Hilde, – De er ligesom en vild skogfugl, De.
Hilde
.Langt ifra det. Jeg gemmer mig ikke bort under
buskerne.
buskerne.
Solness
.Nej, nej. Der er nok snarere noget af rovfuglen i
Dem.
Dem.
Hilde
.Snarere det – kanske. (
<...>
i stor
hæftighed
) Og hvorfor
ikke rovfugl! Hvorfor skulde jeg ikke gå på rov,
jeg også? Ta’ det bytte, jeg har lyst til? Hvis jeg så-
sandt kan få kløerne i det da. Vinde bugt med det.
ikke rovfugl! Hvorfor skulde jeg ikke gå på rov,
jeg også? Ta’ det bytte, jeg har lyst til? Hvis jeg så-
sandt kan få kløerne i det da. Vinde bugt med det.
Solness
.Hilde, – véd De, hvad De er for noget?
Hilde
.Ja, jeg er jo så’n en slags underlig fugl.
Solness
.Nej. De er ligesom en gryende dag. Når jeg ser på
Dem, – da er det som om jeg så imod solopgangen.
Dem, – da er det som om jeg så imod solopgangen.
Hilde
.Sig mig, bygmester, – er De viss på, at De aldrig
har ropt på mig? Så’n indvendig?
har ropt på mig? Så’n indvendig?
Faksimile
148.
Solness
(sagte og langsomt)
Jeg tror
næsten
at jeg må ha’ gjort det.
Hilde
.Hvad vilde De med mig?
Solness
.De er ungdommen, De, Hilde.
Hilde
(smiler)
Ungdommen, som De er så ræd for?
Solness
(nikker langsomt)
Og som jeg igrunden stunder så sårt imod.
(Hilde rejser sig, går hen til det lille bord og henter
Ragnar Broviks mappe.)
Ragnar Broviks mappe.)
Hilde
(med glade tindrende øjne (rækker mappen mod ham)
Det var altså disse her tegningerne –
Solness
(kort, afvisende)
Læg de grejerne væk! Jeg har set nok på dem.
Hilde
.Ja, men De skal jo skrive på dem for ham.
Faksimile
39.
149.
Solness
.Skrive på dem! Aldrig i verden.
Hilde
.Men når nu den stakkers gamle manden ligger
for døden da! Kan De så ikke gøre ham og sønnen
en glæde før de skilles? Og kanske han så kunde
få bygge efter dem også.
for døden da! Kan De så ikke gøre ham og sønnen
en glæde før de skilles? Og kanske han så kunde
få bygge efter dem også.
Solness
.Ja, det er jo netop det, han kan. Det har han nok
sikkret sig, han, – den mosjøen.
sikkret sig, han, – den mosjøen.
Hilde
.Men
herregud
, – når så er, – kan De så ikke lyve en
bitte liden smule da?
bitte liden smule da?
Solness
.Lyve? (rasende) Hilde, – gå fra mig med de fan-
dens tegningerne!
dens tegningerne!
Hilde
(trækker mappen lidt til sig)
Nå, nå, nå, – bid mig da ikke. – De snakker om trold,
De. Jeg synes, De selv bær’ Dem ad som et trold. (ser
sig om) Hvor har De pen og blæk?
De. Jeg synes, De selv bær’ Dem ad som et trold. (ser
sig om) Hvor har De pen og blæk?
Solness
.Har ikke sligt noget herinde.
Faksimile
150.
Hilde
(går mod døren)
Men ude hos den frøkenen har De da –
Solness
.Bli’ hvor De er, Hilde! – Jeg skulde lyve, sa’ De. Å ja,
for hans gamle fars skyld kunde jeg nok det. For ham
har jeg engang knækket. Kastet overende.
for hans gamle fars skyld kunde jeg nok det. For ham
har jeg engang knækket. Kastet overende.
Hilde
.Ham også?
Solness
.Jeg trængte plads for mig selv. Men denne her Ragnar, –
han må ikke for nogen pris få lov til at komme frem.
han må ikke for nogen pris få lov til at komme frem.
Hilde
.Stakker, det gør han vel heller ikke. Når han ikke
duer til noget, så –
duer til noget, så –
Solness
(nærmere, ser på hende og hvisker)
Kommer Ragnar Brovik frem, så slår han mig til
jorden. Knækker mig, – ligesom jeg gjorde med hans
far.
jorden. Knækker mig, – ligesom jeg gjorde med hans
far.
Hilde
.Knækker
Dem!
Duer han da?
Solness
.Faksimile
151.
Ja, det kan De lide på, at han duer! Han er den
ungdom, som står færdig til at banke på hos mig. Og
gøre det af med hele bygmester Solness.
ungdom, som står færdig til at banke på hos mig. Og
gøre det af med hele bygmester Solness.
Hilde
,
(ser stille bebrejdende på ham)
Og endda så vilde De stænge ham ude. Fy, bygmester!
Solness
.Den har kostet hjerteblod nok, den kamp, jeg har kæm-
pet. – Og så er jeg ræd at hjælperne og tjenerne, de lyst-
rer mig ikke længer.
pet. – Og så er jeg ræd at hjælperne og tjenerne, de lyst-
rer mig ikke længer.
Hilde
.Så får De lægge ivej på egen hånd da. Der er ikke an-
det for.
det for.
Solness
.Håbløst, Hilde. Omslaget kommer. Lidt før eller lidt
senere. For gengældelsen, den er ubønhørlig, den.
senere. For gengældelsen, den er ubønhørlig, den.
Hilde
(i angst, holder sig for ørerne)
Snak da ikke sligt noget! Vil De ta’ livet a’ mig! Ta’
fra mig det, som er mig mere end livet!
fra mig det, som er mig mere end livet!
Solness
.Og hvad er det?
Hilde
.Faksimile
152.
At
sé
Dem stor.
Sé
Dem med en krans i hånden. Højt,
højt oppe på et kirketårn. (atter rolig) Nå, frem med
blyanten da. For en blyant har De vel på Dem?
højt oppe på et kirketårn. (atter rolig) Nå, frem med
blyanten da. For en blyant har De vel på Dem?
Solness
(tar sin tegnebog frem)
Her har jeg en.
Hilde
(lægger mappen på sofabordet)
Godt. Og så sætter vi os her, vi to, bygmester.
(Solness sætter sig ved bordet)
Hilde
(bag ham, læner sig over stolryggen)
Og så skriver vi på tegningerne. Rigtig, rigtig pænt og
varmt skriver vi. For denne her stygge Roar – eller
hvad han heder.
varmt skriver vi. For denne her stygge Roar – eller
hvad han heder.
Solness
(skriver nogle linjer, drejer hodet og ser op på hende)
{s}Si’ mig en ting, Hilde.
Hilde
.Ja?
Solness
.Når De nu altså har
gå’t
og ventet på mig i ti år –
Solness
.Hvorfor skrev De ikke til mig? Så kunde jeg ha’
svaret Dem.
svaret Dem.
Hilde
,
(hurtig)
Nej, nej, nej da! Det var just det, jeg ikke vilde ha’.
Solness
.Hvorfor ikke?
Hilde
.Jeg var ræd
for
at det kunde gå istykker for mig da.
– Men vi skulde jo skrive på tegningerne, bygmester.
– Men vi skulde jo skrive på tegningerne, bygmester.
Solness
.Vi skulde jo det.
Hilde
(bøjer sig fremover og ser til mens han skriver)
Så godt og hjertevarmt. Å, hvor jeg
hader,
– hvor
jeg hader denne Roald –
jeg hader denne Roald –
Solness
(skrivende)
Har De aldrig holdt så’n rigtig af nogen, De,
Hilde?
Hilde?
Hvad siger De?
Solness
.Om De aldrig har holdt af nogen.
Hilde
.Af nogen anden, mener De vel?
Solness
(ser op på hende)
Af nogen anden, ja. Har De aldrig det? I disse ti åre-
ne? Aldrig?
ne? Aldrig?
Hilde
.Å jo, så en gang imellem. Når jeg var rigtig gal
på Dem fordi De ikke kom.
på Dem fordi De ikke kom.
Solness
.Da brød De Dem om andre også?
Hilde
.En liden smule. For en uges tid eller så. Herregud, byg-
mester, De véd da vel, hvorledes sligt noget har sig.
mester, De véd da vel, hvorledes sligt noget har sig.
Solness
.Hilde, – hvad er det, De er kommen for?
Hilde
.Spild ikke tiden med snak. Den stakkers gamle
manden kunde gerne ligge der og dø for os imens.
manden kunde gerne ligge der og dø for os imens.
Faksimile
155.
Solness
.Svar mig, Hilde. Hvad er det, De vil mig?
Hilde
.Jeg vil ha’ mit kongerige.
Solness
.Hm –
(
Han
ser flygtigt mod døren
tilvenstre
og vedbli-
ver så at skrive på tegningerne)
ver så at skrive på tegningerne)
(Fru Solness kommer ind i det samme. Hun har
nogle pakker med sig)
nogle pakker med sig)
Fru Solness
.Her har jeg ta’t med mi{t}g lidt til Dem, frøken Wangel.
De store pakkerne blir sendt ud siden.
De store pakkerne blir sendt ud siden.
Hilde
.Å, hvor det er inderlig snilt af Dem alligevel!
Fru Solness
.Bare simpel pligt. Sletikke andet.
Solness
(læser det skrevne igennem)
Aline!
Fru Solness
.Ja?
Fru Solness
.
Ja
naturligvis var hun der.
Solness
,
(lægger tegningerne i mappen)
Hm –
Fru Solness
.Hun stod ved pulten, som hun altid plejer – når
jeg går igennem værelset.
jeg går igennem værelset.
Solness
.
S
(rejser sig.)
Så vil jeg gi’ det til hende da. Og si’ hende, at –
Hilde
,
(tar mappen fra ham)
Å nej, la’ da mig få ha’ den glæden! (går mod
døren
men
vender sig) Hvad heder hun?
vender sig) Hvad heder hun?
Solness
.Hun heder frøken Fosli.
Hilde
.Isch, det høres jo så koldt! Til fornavn, mener jeg?
Solness
.Kaja, – tror jeg.
Kaja! Kom her ind! Skynd Dem! Bygmesteren vil
snakke med Dem.
snakke med Dem.
(Kaja Fosli kommer indenfor døren)
Kaja
(ser forskræmt på ham)
Her er jeg –?
Hilde
(rækker hende mappen)
Se her, Kaja! De kan ta’ dette her til Dem. For nu har
bygmesteren skrevet på.
bygmesteren skrevet på.
Kaja
.Å, endelig da!
Solness
.Gi’ det til den gamle så fort De kan.
Kaja
.Jeg vil gå straks hjem med det.
Solness
.Ja, gør det. Og så kan jo Ragnar komme til at bygge.
Kaja
.Å, må han få komme her hen og takke Dem for alt –?
Kaja
.Ja, jeg skal –
Solness
.Og si’ ham så med det
samme
at herefter har jeg ikke
nogen brug for ham. Og ikke for Dem heller.
nogen brug for ham. Og ikke for Dem heller.
Kaja
(sagte og bævende)
Ikke for mig heller!
Solness
.Nu får De jo andre ting at tænke på. Og ta’ vare. Og det
er jo bare bra’, det. Ja, gå så hjem med tegningerne,
frøken Fosli. Fort! Hører De det!
er jo bare bra’, det. Ja, gå så hjem med tegningerne,
frøken Fosli. Fort! Hører De det!
Kaja
(som før)
Ja, herr Solness.
(
Hun
går ud)
Fru Solness
.Gud, for nogen lumske øjne hun har.
Solness
.Hun! Det stakkers lille fæet.
Fru Solness
.Solness
.Ja.
Fru Solness
.Hende også?
Solness
.Var det ikke så, du helst vilde ha’ det?
Fru Solness
.Men at du kan u{d}ndvære hende –? Å ja, du har vel
sagtens en i baghånden, du, Halvard.
sagtens en i baghånden, du, Halvard.
Hilde
(lystig)
Ja
jeg duer ialfald ikke til at stå ved skrivepulten.
Solness
.Nå, nå, nå, – det gir sig nok, Aline. Nu skal du bare
tænke på at flytte ind i det nye hjemmet – så fort du
kan. Ikveld hejser vi kransen oppe – (vender sig til
Hilde) helt øverst oppe på tårnspiret. Hvad siger De til
det, frøken Hilde?
tænke på at flytte ind i det nye hjemmet – så fort du
kan. Ikveld hejser vi kransen oppe – (vender sig til
Hilde) helt øverst oppe på tårnspiret. Hvad siger De til
det, frøken Hilde?
Hilde
(stirrer på ham med tindrende øjne)
Det blir forfærdelig dejligt at få
sé
Dem så højt op-
pe igen.
pe igen.
Faksimile
160.
Solness
.Mig!
Fru Solness
.Å
gud
, frøken Wangel, forestil Dem da ikke sligt noget!
Min mand –! Så svimmel, som han er!
Min mand –! Så svimmel, som han er!
Hilde
.Svimmel! Nej, det er han da rigtignok ikke!
Fru Solness
.Å jo
såmænd
er han så.
Hilde
Men jeg har jo selv set ham øverst oppe på et højt kirke-
tårn!
tårn!
Fru Solness
.Ja, jeg hører jo folk snakker om det. Men det er så
rent umuligt –
rent umuligt –
Solness
( hæftigt )
Umuligt, – umuligt, ja! Men jeg stod nu deroppe, alli-
gevel, jeg!
gevel, jeg!
Fru Solness
.Nej, hvor kan du nu sige det, Halvard? Du tåler jo ik-
ke engang at gå ud på altanen heroppe i anden etage.
Slig har du jo altid været.
ke engang at gå ud på altanen heroppe i anden etage.
Slig har du jo altid været.
Faksimile
42.
161.
Solness
.Du kunde kanske få
sé
noget andet ikvæld.
Fru Solness
(angst)
Nej, nej, nej! Det skal jeg da med
guds
hjælp al-
drig få sé ! For jeg vil straks skrive til doktoren. Og
han skal nok få dig fra det.
drig få sé ! For jeg vil straks skrive til doktoren. Og
han skal nok få dig fra det.
Solness
.Men Aline da –!
Fru Solness
.Jo, for du er jo syg, Halvard! Dette her kan ikke være
noget andet! Å gud , – å gud !
noget andet! Å gud , – å gud !
(
Hun
går skyndsomt ud
til højre
)
Hilde
,
(ser spændt på ham)
Er det så eller er det ikke?
Solness
.At jeg er svimmel?
Hilde
.At min bygmester ikke tør, – ikke kan stige så højt,
som han selv bygger?
som han selv bygger?
Solness
.Er det slig, De ser på den
sagen.
Faksimile
162.
Hilde
.Ja.
Solness
.Jeg tror snart ikke en krog i mig kan være sikker for Dem.
Hilde
.
(ser mod karnapvinduet)
Der oppe altså. Helt der oppe –
Solness
(går nærmere)
I det øverste tårnkammerset kunde De få bo, Hilde. –
Kunde få det der som en prinsesse.
Kunde få det der som en prinsesse.
Hilde
(ubestemmeligt, mellem alvor og spøg)
Ja, det har De jo lovet mig.
Solness
.
Har jeg egentlig det?
Hilde
.Fy, bygmester! De
sa’
at jeg skulde bli’ prinsesse. Og at
jeg skulde få et kongerige af Dem. Og så tog De og – Nå!
jeg skulde få et kongerige af Dem. Og så tog De og – Nå!
Solness
(varsomt)
Er De ganske viss
på
at det ikke er så’n en drøm, – en ind-
bildning, som har fæstnet sig hos Dem?
bildning, som har fæstnet sig hos Dem?
Faksimile
163.
Hilde
(hvast)
For De gjorde det kanske ikke?
Solness
.Véd knapt selv –. (sagtere) Men det véd jeg rigtig-
nok nu, at jeg –
nok nu, at jeg –
Hilde
.At De –? Si’ det straks!
Solness
.– at jeg burde ha’ gjort det.
Hilde
,
(i kækt udbrud)
Aldrig i verden er De svimmel!
Solness
.Ikvæld hejser vi altså kransen, – prinsesse
Hilde.
Hilde.
Hilde
(med et bittert drag)
Over Deres nye hjem, ja.
Solness
.Over det nye huset. Som aldrig blir hjem for mig.
(
Han
går ud gennem havedøren.)
Hilde
Faksimile
164.
(ser ud for sig med et tilsløret blik og hvisker med sig
selv. Der høres kun ordene:)
– – – forfærdelig spændende – –
Faksimile
43.
165
Tredje akt.
(En stor, bred veranda, hørende til bygmester
Solness’s våningshus. En del af huset med ud-
gangsdør til verandaen sés tilvenstre . Rækværk
foran denne tilhøjre . Længst tilbage, på veran-
daens smalside, fører en trappe ned til den lave-
re liggende have. Store, gamle træer i haven stræk-
ker sine grene over verandaen og henimod huset.
Længst til højre, inde mellem træerne, skimtes det
nederste af den nye villa med stillads om tårn-
partiet. I baggrunden begrænses haven af et gam-
melt pindegærde. Udenfor gærdet en gade med lave,
forfaldne småhuse.)
Solness’s våningshus. En del af huset med ud-
gangsdør til verandaen sés tilvenstre . Rækværk
foran denne tilhøjre . Længst tilbage, på veran-
daens smalside, fører en trappe ned til den lave-
re liggende have. Store, gamle træer i haven stræk-
ker sine grene over verandaen og henimod huset.
Længst til højre, inde mellem træerne, skimtes det
nederste af den nye villa med stillads om tårn-
partiet. I baggrunden begrænses haven af et gam-
melt pindegærde. Udenfor gærdet en gade med lave,
forfaldne småhuse.)
(Aftenhimmel med solbelyste skyer)
(På verandaen står en havebænk langs hus-
væggen og foran bænken et langagtigt bord. Ved den
anden side af bordet en lænestol og nogle taburetter.
Alle møblerne er af kurvflætning )
væggen og foran bænken et langagtigt bord. Ved den
anden side af bordet en lænestol og nogle taburetter.
Alle møblerne er af kurvflætning )
(Fru Solness, indhyllet i et stort hvidt krepsjal,
sidder hvilende i lænestolen og stirrer henover mod
højre.)
sidder hvilende i lænestolen og stirrer henover mod
Faksimile
166.
højre.)
(Lidt efter kommer Hilde Wangel op ad trap-
pen fra haven. Hun er klædt som sidst og har sin
hat på hodet. På brystet bærer hun en liden buket
af almindelige småblomster)
pen fra haven. Hun er klædt som sidst og har sin
hat på hodet. På brystet bærer hun en liden buket
af almindelige småblomster)
Fru Solness
(vender hodet lidt)
Har De været omkring i haven, De, frøken Wan-
gel?
gel?
Hilde
.Ja, jeg har set mig om dernede.
Fru Solness
.Og fundet blomster også, ser jeg.
Hilde
.Ja da! For dem er der mere end nok af. Så’n inde
mellem buskerne.
mellem buskerne.
Fru Solness
.Nej, er der det? Endnu? Ja, for jeg kommer der jo
omtrent aldrig.
omtrent aldrig.
Hilde
. ˹
(nærmere)
˺
Hvad for noget! Flyer De ikke ned i haven hver
dag da?
dag da?
Jeg «flyer» nok ikke nogensteds, jeg. Ikke nu længer.
Hilde
.Nå, men går De da ikke ned en gang imellem og
hilser på alt det dejlige, som der er?
hilser på alt det dejlige, som der er?
Fru Sol{l}ness
.Det er ble’t så fremmed for mig, altsammen. Jeg
er næsten ræd for at sé det igen.
er næsten ræd for at sé det igen.
Hilde
.Deres egen have!
Fru Solness
.Jeg synes ikke den er min længer nu.
Hilde
.Å, hvad er det for
noget –!
Fru Solness
.Nej, nej, den er ikke det. Det er ikke som i mors og
fars tid. De har ta’t så sørgelig meget væk af haven,
frøken Wangel. Tænk, – de har stykket ud, – og bygget
huse for fremmede mennesker. Folk, som jeg ikke
kender. Og de kan sidde og sé på mig inde fra vin-
duerne.
fars tid. De har ta’t så sørgelig meget væk af haven,
frøken Wangel. Tænk, – de har stykket ud, – og bygget
huse for fremmede mennesker. Folk, som jeg ikke
kender. Og de kan sidde og sé på mig inde fra vin-
duerne.
Fru Solness
.Ja?
Hilde
.Må jeg få lov at være her hos Dem lidt?
Fru Solness
.Ja gerne det, hvis De kan ha’ lyst.
(Hilde flytter en taburet hen til lænestolen og sæt-
ter sig)
ter sig)
Hilde
.Ah, – her kan en rigtig sidde og sole sig som en kat.
Fru Solness
(lægger hånden let på hendes nakke)
Det er
snilt
at De vil sidde hos mig. Jeg trode, De skul-
de ind til min mand.
de ind til min mand.
Hilde
.Hvad skulde jeg hos ham?
Fru Solness
.Hjælpe ham, tænkte jeg.
Hilde
.Nej tak. Forresten er han ikke inde. Han går der
borte hos arbejdsfolkene. Men han så’ så glubsk
ud at jeg turde ikke snakke til ham.
borte hos arbejdsfolkene. Men han så’ så glubsk
ud at jeg turde ikke snakke til ham.
Faksimile
44.
169.
Fru Solness
.
Å
igrunden er han så mild og blød i sindet.
Hilde
.
Han!
Fru Solness
.De kender ham ikke rigtig endnu, De, frøken Wan-
gel.
gel.
Hilde
(ser varmt på hende)
Er De gla’ nu, De skal flytte over i det nye?
Fru Solness
.Jeg skulde jo være glad. For Halvard vil jo så ha’
det –
det –
Hilde
.Å, ikke just derfor, synes jeg.
Fru Solness
.Jo, jo, frøken Wangel. For det er da bare min pligt,
det, at bøje mig under ham. Men det falder mangen
gang så svært at tvinge sit sind til lydighed.
det, at bøje mig under ham. Men det falder mangen
gang så svært at tvinge sit sind til lydighed.
Hilde
.Ja, det må visst falde svært.
Fru Solness
.Hilde
.Når en har
gå’t
igennem så meget tungt, som De –
Fru Solness
.Hvoraf véd De det?
Hilde
.Deres mand sa’ det.
Fru Solness
.Til mig rører han så lidet ved de ting. – Ja, De kan
tro, jeg har gå’t mere end nok igennem i mit liv, jeg,
frøken Wangel.
tro, jeg har gå’t mere end nok igennem i mit liv, jeg,
frøken Wangel.
Hilde
(ser deltagende på hende og nikker langsomt)
Stakkers fru Solness. Første så
brændte det jo
for
Dem –
Dem –
Fru Solness
(med et suk)
Ja. Alt mit brændte.
Hilde
.Og så kom jo det, som værre var.
Fru Solness
(ser spørgende på hende)
Værre?
Faksimile
171.
Hilde
.Det, som værst var.
Fru Solness
.Hvilket, mener De?
Hilde
(sagte)
De misted jo begge smågutterne.
Fru Solness
.Å, de, ja. Ja, se, det var nu en sag for sig, det. Det var
˹jo˺ en højere tilskikkelse. Og sådant noget får en bøje
sig under. Og takke til.
˹jo˺ en højere tilskikkelse. Og sådant noget får en bøje
sig under. Og takke til.
Hilde
.Gør De da det?
Fru Solness
.Ikke altid, desværre. Jeg véd jo så
godt
at det var
min pligt. Men jeg kan det ikke alligevel.
min pligt. Men jeg kan det ikke alligevel.
Hilde
.Nej, nej, det er så rimeligt, det, synes jeg.
Fru Solness
Og tidt og ofte så må jeg jo sige til mig
selv
at det var
en retfærdig straf over mig –
en retfærdig straf over mig –
Hilde
.Hvorfor det?
Faksimile
172.
Fru Solness
.Fordi jeg ikke var standhaftig nok i ulykken.
Hilde
.Men jeg skønner da
ikke
at –
Fru Solness
.Å nej, nej, frøken Wangel, – snak ikke mere til mig
om de to smågutterne. Dem skal vi bare være glade
for. For de har det så godt, – så godt nu. Nej, det er
de små tab i livet, som skærer en så ind i hjertet.
At miste alt det, som andre folk regner for næsten
ingenting.
om de to smågutterne. Dem skal vi bare være glade
for. For de har det så godt, – så godt nu. Nej, det er
de små tab i livet, som skærer en så ind i hjertet.
At miste alt det, som andre folk regner for næsten
ingenting.
Hilde
(lægger armene på hendes knæ og ser varmt op til
hende.)
Søde fru Solness, – fortæl mig, hvad
{e}det er for no-
get!
get!
Fru Solness
.Som jeg siger. Bare småting. Der brændte nu
alle de gamle portrætterne på væggene. Og alle de
gamle silkedragterne brændte. De, som havde hørt
familjen til i så langsommelige tider. Og alle mors
og bedstemors kniplinger – de brændte også. Og tænk,
– smykkerne da! (tungt) Og så alle dukkerne.
alle de gamle portrætterne på væggene. Og alle de
gamle silkedragterne brændte. De, som havde hørt
familjen til i så langsommelige tider. Og alle mors
og bedstemors kniplinger – de brændte også. Og tænk,
– smykkerne da! (tungt) Og så alle dukkerne.
Faksimile
45.
173.
Hilde
.Dukkerne?
Fru Solness
(grådkvalt)
Jeg havde ni dejlige dukker.
Hilde
Og de brændte også?
Fru Solness
.Allesammen. Å, det var så sårt, – så sårt for
mig.
mig.
Hilde
.Havde De
gå’t
{
<...>
}og gemt på alle de dukkerne da?
Lige siden De var liden?
Lige siden De var liden?
Fru Solness
.Ikke gemt på dem. Jeg og dukkerne blev ved at le-
ve sammen siden også.
ve sammen siden også.
Hilde
.Efter at De var ble’t voksen?
Fru Solness
.Ja, længe efter den tid.
Hilde
.Efter at De var gift også?
Fru Solness
.Faksimile
174.
Å ja da. Når bare ikke han så’ det, så –. Men så
blev de de jo indebrændt, stakker. Der var ingen,
som tænkte på at redde dem. Å, det er så sørgeligt
at forestille sig. Ja, De må ikke lé af mig, frøken
Wangel.
blev de de jo indebrændt, stakker. Der var ingen,
som tænkte på at redde dem. Å, det er så sørgeligt
at forestille sig. Ja, De må ikke lé af mig, frøken
Wangel.
Hilde
.Jeg ler sletikke.
Fru Solness
.For
det
var jo på en måde liv i dem også. Jeg bar dem
under mit hjerte. Ligesom små ufødte barn.
under mit hjerte. Ligesom små ufødte barn.
(Doktor Herdal, med hatten i hånden, kommer ud
gennem døren og får øje på[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] fru Solness og Hilde)
gennem døren og får øje på[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] fru Solness og Hilde)
Doktor Herdal
.Nå, De sidder altså ude og lar Dem forkøle, De, frue?
Fru Solness
.Jeg synes, her er så godt og varmt idag.
Doktor Herdal
.Ja, ja. Men er her noget på færde i huset? Jeg fik en
billet fra Dem.
billet fra Dem.
Fru Solness
(rejser sig)
Ja, der er noget, jeg må tale med Dem om.
Dotor
Herdal
.Faksimile
175.
Godt. Så går vi kanske ind da. (til Hilde) I fjeld-
uniform idag også, frøken?
uniform idag også, frøken?
Hilde
(lystig, rejser sig)
Ja da! I fuld puds! Men idag skal jeg ikke tilvejrs
og brække halsen. Vi to vil pænt bli’ nedenunder og
sé på, vi, doktor.
og brække halsen. Vi to vil pænt bli’ nedenunder og
sé på, vi, doktor.
Doktor Herdal
.
Hvad skal vi
sé
på?
Fru Solness
(sagte, forskrækket til Hilde)
Hys, hys, – for
guds
skyld! Nu kommer han! Se ba-
re at få ham fra det indfaldet. Og la’ os så være ven-
ner, frøken Wangel. Kan vi ikke det?
re at få ham fra det indfaldet. Og la’ os så være ven-
ner, frøken Wangel. Kan vi ikke det?
Hilde
(kaster sig voldsomt om hendes hals)
Å, om vi {
<...>
}bare kunde.
Fru Solness
(gør sig læmpeligt løs)
Så-så-så! Der kommer han, doktor{,}! Lad mig få
snakke med Dem.
snakke med Dem.
Doktor Herdal
.Er det ham, det gælder?
Faksimile
176.
Fru Solness
.Ja visst er det ham. Kom bare ind.
(
Hun
og doktoren går ind i huset)
(I næste øjeblik kommer bygmester Solness fra ha-
ven op ad trappen. Et alvorligt drag lægger sig over
Hildes ansigt)
ven op ad trappen. Et alvorligt drag lægger sig over
Hildes ansigt)
Solness
S (skotter mod husdøren, som lukkes varsomt inden-
fra.)
Har De lagt mærke til det, Hilde, at så fort jeg kom-
mer, så går hun?
mer, så går hun?
Hilde
.Jeg har lagt mærke
til
at så fort De kommer, så får
De hende til at gå.
De hende til at gå.
Solness
.Kanske det. Men jeg kan ikke gøre ved det. (ser
opmærksomt på hende) Fryser De, Hilde? Jeg synes,
De ser så’n ud.
opmærksomt på hende) Fryser De, Hilde? Jeg synes,
De ser så’n ud.
Hilde
.Jeg kom nu netop op fra en gravkælder.
Solness
.Hvad skal det
eg sige?
Solness
(langsomt)
Jeg tror, jeg forstår –
Hilde
.Hvad vil De her oppe nu?
Solness
.Jeg fik øje på Dem der borte fra.
Hilde
.Men da så’ De vel hende også, da?
Solness
.Jeg
vidste
at hun straks vilde gå, hvis jeg kom.
Hilde
.Er det svært ondt for Dem, det, at hun så’n går af
vejen for Dem?
vejen for Dem?
Solness
.På en måde kendes det som en lettelse også.
Hilde
.At De ikke har hende lige for øjnene?
Solness
.Ja.
Hilde
.Solness
.Ja. Mest derfor.
(Hilde driver henover verandaen med hænderne
på ryggen, stiller sig ved rækværket og ser udover
haven)
på ryggen, stiller sig ved rækværket og ser udover
haven)
Solness
(efter et lidet ophold)
Snakked De længe med hende?
Hilde
(står ubevægelig og svarer ikke)
Solness
.
Længe, spør’
jeg?
Hilde
(tier, som før)
Solness
.Hvad snakked hun om da, Hilde?
Hilde
(tier fremdeles)
Solness
.Stakkers Aline! Det var vel om smågutterne, det.
Solness
.Forvinder det aldri{
<...>
}g. Aldrig i verden forvinder hun
det. (går nærmere) Nu står De der som en stenstøtte
igen. Slig stod De igårkvæld også.
det. (går nærmere) Nu står De der som en stenstøtte
igen. Slig stod De igårkvæld også.
Hilde
(vender sig og ser på ham med store, alvorlige
øjne)
Jeg vil rejse.
Solness
.
(skarpt)
Rejse!
Hilde
.Ja.
Solness
.Nej men det får De ikke lov til!
H{va}ilde
.Hvad skal jeg gøre her nu?
Solness
.Bare være her, Hilde!
Hilde
(ser nedad ham)
Jo, tak skal De ha’. Det blev nok ikke ved det.
Faksimile
180.
Solness
(uoverlagt)
Så meget desto bedre!
Hilde
( hæftig )
Jeg kan ikke gøre noget ondt imod en, som jeg kender!
Ikke ta’ noget væk, som hører hende til.
Ikke ta’ noget væk, som hører hende til.
Solness
.Hvem siger
da
at De skal det!
Hilde
(vedblivende)
En fremmed en, ja! For det er noget ganske andet,
det! En, som jeg aldrig havde set for mine øjne. Men
én , som jeg er kommet nær ind til –! Nej da! Nej da!
Isch!
det! En, som jeg aldrig havde set for mine øjne. Men
én , som jeg er kommet nær ind til –! Nej da! Nej da!
Isch!
Solness
.Ja men noget andet har jeg jo heller ikke sagt!
Hilde
.Å, bygmester, De véd visst godt, hvorledes det vilde
gå. Og derfor så rejser jeg.
gå. Og derfor så rejser jeg.
Solness
.Og hvad skal der bli’ af mig, når De er rejst? Hvad
skal jeg ha’ at leve for da? Bagefter?
skal jeg ha’ at leve for da? Bagefter?
Faksimile
47.
181.
Hilde
(med det ubestemmelige udtryk i øjnene)
Med Dem har det vel ingen nød. De har jo Deres plig-
ter imod hende. Lev for de pligterne.
ter imod hende. Lev for de pligterne.
Solness
.For sent. Disse her magterne, – disse – disse –
Hilde
.– dævlerne –
Solness
.Ja, dævlerne! Og troldet indeni mig også. De har
tappet alt livsblodet af hende. ( lér fortvilet) For
min lykkes skyld gjorde de det! Jo-jo! (tungt) Og nu
er hun død – for min skyld. Og jeg er levende lænket
til den døde. (i vild angst) Jeg – jeg, som ikke kan
leve livet glædeløst!
tappet alt livsblodet af hende. ( lér fortvilet) For
min lykkes skyld gjorde de det! Jo-jo! (tungt) Og nu
er hun død – for min skyld. Og jeg er levende lænket
til den døde. (i vild angst) Jeg – jeg, som ikke kan
leve livet glædeløst!
(Hilde går omkring bordet og sætter sig på bæn-
ken med albuerne på bordpladen og hodet støttet i
hænderne)
ken med albuerne på bordpladen og hodet støttet i
hænderne)
Hilde
(sidder og ser en stund på ham)
Hvad vil De så bygge næstegang?
Hilde
.Ikke så’ne lune, lykkelige hjem for mor og far? Og for
barneflokken?
barneflokken?
Solness
.Gad vide, jeg, om der blir brug for sligt noget heref-
terdags.
terdags.
Hilde
.Stakkers bygmester! Og De, som har
gå’t
her i alle de
ti årene – og sat livet ind – bare på det.
ti årene – og sat livet ind – bare på det.
Solness
.Ja, De må så sige, Hilde.
Hilde
.
(i udbrud)
Å, jeg synes, det er rigtig så tosset, så tosset, – altsam-
men!
men!
Solness
.Hvilket altsammen?
Hilde
.At en ikke tør gribe efter sin egen lykke. Efter sit eget
liv! Bare fordi der står nogen ivejen, som en kender!
liv! Bare fordi der står nogen ivejen, som en kender!
Solness
.En, som en ikke har ret til at gå forbi.
Faksimile
183.
Hilde
.Gad
vide
om en ikke havde ret til det igrunden?
Men så alligevel –. Å, den, som kunde sove ifra he-
le grejen!
Men så alligevel –. Å, den, som kunde sove ifra he-
le grejen!
(
Hun
lægger armene fladt ned på bordet, hviler
venstre side af hodet på hænderne og lukker øjnene)
venstre side af hodet på hænderne og lukker øjnene)
Solness
(drejer lænestolen og sætter sig ved bordet)
Havde De et lunt, lykkeligt hjem – oppe hos Deres
far, Hilde?
far, Hilde?
Hilde
(ubevægelig, svarer ligesom halvt i søvne)
Bare et bur havde jeg.
Solness
.Og De vil slet ikke did ind igen?
Hilde
(som før)
Skogfuglen
vil aldrig ind i buret.
Solness
.Heller jage i den frie luften –
Hilde
(fremdeles som før)
Rovfuglen jager helst –
Faksimile
184.
Solness
(lar blikket hvile på hende)
Den, som havde vikingtrods i livet –
Hilde
(med vanlig stemme, åbner øjnene, men rører sig
ikke)
Og det andet? Si’, hvad det var!
Solness
.Robust samvittighed.
(Hilde retter sig livfuld på bænken. Hendes øjne
har igen det glade, tindrende udtryk)
har igen det glade, tindrende udtryk)
Hilde
(nikker til ham)
Jeg véd, hvad De kommer til at bygge næst˹e˺gang, jeg!
Solness
.Da véd De mere end jeg, Hilde.
Hilde
.Ja, bygmestrene, de er jo så dumme, de.
Solness
.Og hvad blir det for noget da?
Hilde
(nikker igen)
Slottet.
Faksimile
48.
185.
Solness
.Hvad for et slot?
Hilde
.
Mit slot, kan De vel skønne.
Solness
.Vil De ha’ et slot nu?
Hilde
.Skylder De mig ikke et kongerige, må jeg spørge?
Solness
.Jo, jeg hører, De siger det.
Hilde
.Nå. De skylder mig altså dette her kongeriget. Og
til et kongerige hører da vel et slot, skulde jeg tro!
til et kongerige hører da vel et slot, skulde jeg tro!
Solness
.
(mere og mere oplivet)
Ja, det plejer jo gerne være så.
Hilde
.Godt; så byg det for mig da! Straks!
Solness
( lér )
Og det så’n straks på timen også?
Hilde
.Ja da! For nu er de omme, – de ti årene. Og jeg vil ikke
gå og vente længer. Altså, – ryk ud med slottet, byg-
mester!
Faksimile
186.
gå og vente længer. Altså, – ryk ud med slottet, byg-
mester!
Solness
.Det er ikke grejt at skylde Dem noget, Hilde.
Hilde
.Det skulde De ha’ betænkt før. Nu er det forsent. Alt-
så – (banker i bordpladen) ˹–˺ slottet på bordet! Det er
mit slot! Jeg vil ha’ det straks!
så – (banker i bordpladen) ˹–˺ slottet på bordet! Det er
mit slot! Jeg vil ha’ det straks!
Solness
(alvorligere, læner sig nærmere, med { <...> }armene på
bordet)
Hvorledes har De tænkt
Dem
at det slo{
<...>
}ttet skulde
være, Hilde?
være, Hilde?
(Hendes blik tilsløres lidt efter lidt. Hun stirrer
ligesom indover i sig selv)
ligesom indover i sig selv)
Hilde
(langsomt)
Mit slot skal ligge højt oppe. Svært højt skal det
ligge. Og frit til alle sider. Så jeg kan sé vidt, – vidt
udover.
ligge. Og frit til alle sider. Så jeg kan sé vidt, – vidt
udover.
Solness
.Og et højt tårn skal der vel være?
Hilde
.Faksimile
187.
Et forfærdelig højt tårn. Og øverst oppe på tår-
net skal der være en altán. Og ude på den vil jeg
stå –
net skal der være en altán. Og ude på den vil jeg
stå –
Solness
(griber sig uvilkårlig om panden)
At De kan like at stå så svimlende højt –
Hilde
.Ja da! Just der oppe vil jeg stå og
sé
på de an-
dre, – de, som bygger kirker. Og hjem for mor og
far og barneflokken. Og det skal De også få kom-
me op og sé på.
dre, – de, som bygger kirker. Og hjem for mor og
far og barneflokken. Og det skal De også få kom-
me op og sé på.
Solness
(dæmpet)
Får bygmesteren lov til at komme op til prinsessen?
Hilde
.Hvis bygmesteren vil.
Solness
(sagtere)
Så tror jeg bygmesteren kommer.
Hilde
(nikker)
Bygmesteren, – han kommer.
Hilde
(livfuldt)
Jo da! Vi to skal være sammen om det. Og så
<...>
skal
vi bygge det dejligste, – det allerdejligste, som til
er i hele verden.
vi bygge det dejligste, – det allerdejligste, som til
er i hele verden.
Solness
(spændt)
Hilde, – si’ mig, hvad det er for noget!
Hilde
(ser smilende på ham, ryster lidt på hodet, spidser
munden og taler som til et barn)
Bygmesterne
– de er nogen svært – svært dumme men-
nesker.
nesker.
Solness
.Ja visst er de dumme, ja. Men sig ma mig så, hvad
det er for noget! Det, som er det dejligste i verden. Og
som vi to skal bygge sammen?
det er for noget! Det, som er det dejligste i verden. Og
som vi to skal bygge sammen?
Hilde
(tier lidt og siger med et ubestemmeligt udtryk i øjnene)
Luftslotte.
Solness
.Luftslotte?
Faksimile
49.
189.
Hilde
(nikker)
Luftslotte, ja! Véd De, hvad så’nt et luftslot er
for noget?
for noget?
Solness
.Det er jo det dejligste i verden, siger De.
Hilde
(rejser sig i hæftighed og slår ligesom afvisende ud
med hånden)
Solness
(rejser sig)
Efter denne dag bygger vi to sammen, Hilde.
Hilde
(med et halvt tvilende smil)
Så’n et rigtigt luftslot?
Solness
.Ja. Et med grundmur under.
(Ragnar Brovik kommer ud fra huset. Han bærer
en stor grøn krans med blomster og silkebånd)
en stor grøn krans med blomster og silkebånd)
Faksimile
190.
Hilde
(i glædesudbrud)
Kransen! Å, det blir forfærdelig dejligt!
Solness
.
(forundret)
Kommer De med kransen, Ragnar?
Ragnar
.Jeg havde lovet formanden det.
Solness
(lettet)
Nå, så går det vel bedre med Deres far da?
Ragnar
.Nej.
Solness
.Kvikked det ham ikke, det, jeg havde
skrevet.
Ragnar
.Det kom for sent.
Solness
.For sent!
Ragnar
.Da hun kom med det, var han ikke ved samling
længer. Han havde fåt et slaganfald.
længer. Han havde fåt et slaganfald.
Ragnar
.Han behøver mig ikke mere.
Solness
.Men De behøver da vel at være hos ham.
Ragnar
.
Hun sidder ved sengen.
Solness
,
(noget usikker)
Kaja?
Ragnar
(ser mørkt på ham)
Ja, – Kaja, ja.
Solness
.Gå hjem, Ragnar. Både til ham og til hende. La’
mig få kransen.
mig få kransen.
Ragnar
(undertrykker et spottende smil)
De vil da vel aldrig selv –?
Solness
.Jeg vil selv gå ned med den, vil jeg. (tager kransen
fra ham) Og gå så De hjem. Vi har ikke brug for Dem
idag.
fra ham) Og gå så De hjem. Vi har ikke brug for Dem
idag.
Faksimile
192.
Ragnar
.Jeg véd, at De ikke har brug for mig herefter. Men i-
dag blir jeg.
dag blir jeg.
Solness
.Nå, så bli’, siden De endelig vil da.
Hilde
(ved rækværket)
Bygmester, – her vil jeg stå og
sé
på Dem.
Solness
.På mig!
Hilde
.Det blir forfærdelig spændende.
Solness
,
(dæmpet)
Det snakker vi to om siden, Hilde.
(
Han
går med kransen ned ad trappen og bort igen-
nem haven)
nem haven)
Hilde
(ser efter ham; derpå vender hun sig til Ragnar)
De kunde da gerne så meget som takket ham, synes
jeg.
jeg.
Ragnar
.Takket ham? Skulde jeg takket ham?
Faksimile
50.
193.
Hilde
.Ja, det skulde De da rigtignok!
Ragnar
.Det måtte vel snarere være
Dem
, jeg skulde takke.
Hilde
.Hvor kan De si’ sligt noget?
Ragnar
(uden at svare hende)
Men vogt Dem bare, De, frøken! For De kender nok ik-
ke ham rigtig endnu.
ke ham rigtig endnu.
Hilde
(ildfuld)
Å, jeg kender ham bedst, jeg!
Ragnar
( lér i forbittrelse)
Takke ham, som har holdt mig nede år efter år! Han,
som har fåt far til at tvile på mig. Fåt mig selv til at
tvile –. Og det altsammen bare for at –!
som har fåt far til at tvile på mig. Fåt mig selv til at
tvile –. Og det altsammen bare for at –!
Hilde
,
(ligesom anende noget)
For at –? Si˹’˺
g mig det straks!
Ragnar
.For at han kunde få beholde hende hos sig.
Faksimile
194.
Hilde
(med et sæt imod ham)
Frøkenen ved pulten!
Ragnar
.Ja.
Hilde
(truende, med knyttede hænder)
Det er ikke sandt! De lyver på ham!
Ragnar
.
Jeg vilde heller ikke tro det før idag, – da hun selv
sa’ det.
sa’ det.
Hilde
(som ude af sig)
Hvad sa’ hun! Jeg vil vide det! Straks! Straks!
Ragnar
.Hilde
(med gnistrende øjne)
Det får hun ikke lov til!
For hvem får hun ikke lov?
Hilde
(hurtig)
Ikke for ham heller!
Ragnar
.Å nej, – jeg forstår jo det hele så godt nu. Herefter
vilde hun vel bare bli’ – til besvær.
vilde hun vel bare bli’ – til besvær.
Hilde
.Ingenting forstår De – når De kan si’ sligt! Nej,
jeg skal fortælle Dem, hvorfor han holdt på hende.
jeg skal fortælle Dem, hvorfor han holdt på hende.
Ragnar
.Og hvorfor da?
Hilde
.For at få beholde Dem.
Ragnar
.Har han sagt Dem det?
Hilde
.Nej, men det er så! Det må være så! (vildt) Jeg vil,
– jeg vil at det skal være så!
– jeg vil at det skal være så!
Ragnar
.Og just da De var kommen, – så slap han hende.
Hilde
.Faksimile
196.
Dem, – Dem var det, han slap! Hva{
<...>
}d tror
De
han
bry’r sig om så’ne fremmede frøkener, han?
bry’r sig om så’ne fremmede frøkener, han?
Ragnar
(tænker efter)
Skulde han da ha’ gåt her og været ræd for mig?
Hilde
Han ræd! Så kry skulde De ikke være, synes jeg.
Ragnar
.Å, han må da vel for længe siden ha’
skønnet
at jeg
duer til noget, jeg også. – Forresten, – ræd, – det er nu
netop det han er, ser De.
duer til noget, jeg også. – Forresten, – ræd, – det er nu
netop det han er, ser De.
Hilde
.Han! Jo, bild mig det ind!
Ragnar
.På sæt og vis er han ræd. Han, den store bygmesteren.
Ta’ livslykken ifra andre mennesker, – slig, som han
har gjort både med far og med mig, – det er han ikke
ræd for. Men bare det, at klyve op på et stakkers
stillads, – det vilde han nok be’ gud bevare sig for!
Ta’ livslykken ifra andre mennesker, – slig, som han
har gjort både med far og med mig, – det er han ikke
ræd for. Men bare det, at klyve op på et stakkers
stillads, – det vilde han nok be’ gud bevare sig for!
Hilde
.Å, De skulde bare set ham så højt oppe, – så svim-
lende højt, som jeg engang så ham!
lende højt, som jeg engang så ham!
Hilde
.Ja, det har jeg rigtignok. Så fri og stolt, som han
stod og fæsted kransen til kirkefløjen!
stod og fæsted kransen til kirkefløjen!
Ragnar
.Jeg
véd
at han har vovet det
en
gang i sit liv. En
eneste gang. Vi unge har snakket så tidt om det.
Men ingen magt i verden får ham til at gøre det
om igen.
eneste gang. Vi unge har snakket så tidt om det.
Men ingen magt i verden får ham til at gøre det
om igen.
Hilde
.Idag gør han det om igen!
Ragnar
(hånligt)
Jo, det kan De tro!
Hilde
.Vi skal få
sé
det!
Ragnar
.Det får hverken De eller jeg s
sé
.
Hilde
,
(voldsom, ustyrlig)
Jeg vil
sé
det! Jeg vil og jeg må
sé
det!
Ragnar
.Men han gør det ikke. Tør simpelthen ikke gøre
det. For han har nu engang den skavank, – han, den
store bygmesteren.
Faksimile
198.
det. For han har nu engang den skavank, – han, den
store bygmesteren.
(Fru Solness kommer fra huset ud på verandaen)
Fru Solness
(ser sig om)
Er han ikke her? Hvor er han gåt hen?
Ragnar
.Bygmesteren er der borte hos arbejderne.
Hilde
.Han gik med kransen.
Fru Solness
(i skræk)
Gik han med kransen! Å
gud
, – å
gud
! Brovik, –
De må gå ned til ham! Sé, at få ham herop!
De må gå ned til ham! Sé, at få ham herop!
Ragnar
.Skal jeg si’, at fruen vil snakke med ham?
Fru Solness
.Å ja, kære, gør det. – Nej, nej, – si’
ikke
at jeg vil ham
noget! De kan si’ at her er nogen. Og at han må kom-
me straks.
noget! De kan si’ at her er nogen. Og at han må kom-
me straks.
Ragnar
.Godt. Jeg skal så gøre, frue.
(
Han
går ned af trappen og bort igennem haven)
Faksimile
199.
Fru Solness
.Å, frøken Wangel, De kan ikke forestille Dem, hvil-
ken angst jeg udstår for hans skyld.
ken angst jeg udstår for hans skyld.
Hilde
.Men er da dette her noget at være så svært ræd for?
Fru Solness
.Å ja, det kan De da vel skønne. Tænk, om han gør
alvor af det! Om han nu finder på at <...> stige op på
stilladset!
alvor af det! Om han nu finder på at <...> stige op på
stilladset!
Hilde
.
Tror De
(spændt)
Tror De han gør det?
Fru Solness
.Å, en kan aldrig vide, hvad han kunde falde på.
Han kunde jo gerne være i stand til hvad det så
skal være.
Han kunde jo gerne være i stand til hvad det så
skal være.
Hilde
.Aha, De tror kanske
også
at han er – så’n –?
Fru Solness
.Ja, jeg véd ikke længer, hvad jeg skal tro om ham.
For doktoren har nu fortalt mig så mangt og meget.
Og når jeg lægger det sammen med et og andet, som
jeg har hørt ham si’ –
For doktoren har nu fortalt mig så mangt og meget.
Og når jeg lægger det sammen med et og andet, som
jeg har hørt ham si’ –
Faksimile
200.
(Doktor Herdal ser ud gennem døren.)
Doktor Herdal
.Kommer han ikke snart?
Fru Solness
.Jo, jeg tænker da det. Der er ialfald gåt bud efter
ham.
ham.
Doktor Herdal
(nærmere)
Men De må nok gå ind, De, frue –
Fru Solness
.Nej da, nej da. Jeg vil bli’ her ude og vente på Hal-
vard.
vard.
Doktor Herdal
.Ja men der er kommet nogen damer til Dem –
Fru Solness
.Å
gud
, det også! Og netop nu!
D{
<...>
}oktor Herdal
.Det er nogen, som
si’r
at de endelig må få
sé
på stasen.
Fru Solness
.Ja-ja, så får jeg nok gå ind til dem alligevel. For
det er jo min pligt.
det er jo min pligt.
Hilde
.Kan De ikke be’ de damerne gå sin vej da?
Faksimile
52.
201.
Fru Solness
.Nej, det går umulig an. Siden de er kommet
herhen, så er det jo min pligt at ta’ imod dem. Men
bli’ De herude sålænge, – og ta’ imod ham, når han
kommer.
herhen, så er det jo min pligt at ta’ imod dem. Men
bli’ De herude sålænge, – og ta’ imod ham, når han
kommer.
Doktor Herdal
.Og
sé
til at holde ham oppe med snak så længe som
mulig –
mulig –
Fru Solness
.Ja, gør det, kære frøken Wangel. Hold ham så fast,
som De bare kan.
som De bare kan.
Hilde
.Var det ikke
rettest
at De selv gjorde det?
Fru Solness
.Jo,
herregud
, – det var jo min pligt. Men når en har
pligter på så mange kanter, så –
pligter på så mange kanter, så –
Doktor Herdal
(ser mod haven)
Nu kommer han!
Fru Solness
.Og tænk, – jeg, som må gå ind!
Hilde
.Nej da! Jeg skal nok finde på noget andet at prate
med bygmesteren o{ <...> }m.
med bygmesteren o{ <...> }m.
Fru Solness
.Og hold ham endelig fast. Jeg tror, at De kan bedst
det.
det.
(Fru Solness og doktor Herdal går ind i huset.
Hilde blir stående igen på verandaen)
Hilde blir stående igen på verandaen)
(Bygmester Solness kommer fra haven op ad
trappen.)
trappen.)
Solness
.Her skal være nogen, som vil ha’ fat på mig, hø-
rer jeg.
rer jeg.
Hilde
.Jaha, det er mig, det, bygmester.
Solness
.Å, er det Dem, Hilde. Jeg var
ræd
det skulde være
Aline og doktoren.
Aline og doktoren.
Hilde
.De er nok svært ræd af Dem, De!
Solness
.Så De tror det?
Faksimile
203.
Hilde
.Ja, folk si’r, at De er ræd for at krabbe omkring
– så’n oppe på stilladserne.
– så’n oppe på stilladserne.
Solness
.Nå, det er nu en sag for sig, det.
Hilde
.Men ræd for det, – det er De altså?
Solness
.Ja, jeg er det.
Hilde
.Ræd
for
at De skal falde ned og slå Dem ihjæl?
Solness
.Nej, ikke for det.
Hilde
.Men for hvad da?
Solness
.Jeg er ræd for gengældelsen, Hilde.
Hilde
.
kaster sin hat på borde
For gengældelsen? (ryster på hodet) Det skønner
jeg ikke.
jeg ikke.
Solness
.Sæt Dem ned. Så skal jeg fortælle Dem noget.
Faksimile
204.
Hilde
.Ja, gør det! Straks!
(
Hun
sætter sig på en taburet ved rækværket og
ser forventningsfuld på ham)
ser forventningsfuld på ham)
Solness
(kaster sin hat på bordet)
De véd
jo
at det første, jeg begyndte med, det var
med kirkebygninger.
med kirkebygninger.
Hilde
(nikker)
Det véd jeg godt.
Solness
.For jeg,
sér
De, jeg var som gut gåt ud fra et fromt
hjem på landsbygden. Og derfor så syntes jeg jo at
dette kirkebyggeriet, det var det værdigste, jeg kun-
de vælge.
hjem på landsbygden. Og derfor så syntes jeg jo at
dette kirkebyggeriet, det var det værdigste, jeg kun-
de vælge.
Hilde
.Ja-ja.
Solness
.Og det tør jeg nok
si’
at jeg bygged disse her små,
fattige kirkerne med et så ærligt og varmt og inder-
ligt sind, at – at –
fattige kirkerne med et så ærligt og varmt og inder-
ligt sind, at – at –
Solness
.Ja, at jeg synes, han burde været fornøjet med
mig.
mig.
Hilde
.
Han? Hvilken han?
Solness
.Han, som skulde ha’
kirkene
, vel!
Han
som de
skulde tjene til ære og pris for.
skulde tjene til ære og pris for.
Hilde
.Nå så! Men er De da viss
på
at – at han ikke var – så’n
– fornøjet med Dem?
– fornøjet med Dem?
Solness
(hånlig)
Han fornøjet med mig! Hvor kan De snakke så, Hil-
de? Han, som gav troldet i mig lov til at rumstére
slig, som det selv vilde. Han, som bød dem være på
pletten både nat og dag for at tjene mig, – alle disse –
disse –
de? Han, som gav troldet i mig lov til at rumstére
slig, som det selv vilde. Han, som bød dem være på
pletten både nat og dag for at tjene mig, – alle disse –
disse –
Hilde
.Dævlerne –
Solness
.Ja, både den ene og den anden slags. Å nej, jeg fik
nok føle at han ikke var fornøjet med mig. (hemme-
lighedsfuldt) Se, derfor var det egentlig at han lod
det gamle huset brænde.
Faksimile
206.
nok føle at han ikke var fornøjet med mig. (hemme-
lighedsfuldt) Se, derfor var det egentlig at han lod
det gamle huset brænde.
Hilde
.Var det derfor?
Solness
.Hilde
.Hvad tid var det?
Solness
.Det
var
da jeg bygged kirketårnet oppe i Lysanger.
Hilde
.Det tænkte jeg mig.
Solness
.For, ser De, Hilde, deroppe på det fremmede sted, der gik
jeg så jævnlig og grubled og funderte med mig selv. Da
så’ jeg så grejt, hvorfor han havde ta’t mine små
barn fra mig. Det var for at jeg ingenting andet skul-
de ha’ at hæfte mig ved. Ikke sligt noget, som kærlig-
hed og lykke, forstår De. Jeg skulde bare være byg-
mester. Ingenting andet. Og så skulde jeg hele mit
liv igennem gå her og bygge for ham. ( lér ) Men det
blev der rigtignok ikke noget af!
jeg så jævnlig og grubled og funderte med mig selv. Da
så’ jeg så grejt, hvorfor han havde ta’t mine små
barn fra mig. Det var for at jeg ingenting andet skul-
de ha’ at hæfte mig ved. Ikke sligt noget, som kærlig-
Faksimile
207.
hed og lykke, forstår De. Jeg skulde bare være byg-
mester. Ingenting andet. Og så skulde jeg hele mit
liv igennem gå her og bygge for ham. ( lér ) Men det
blev der rigtignok ikke noget af!
Hilde
.Hvad gjorde De da så?
Solness
.Først gransked og prøved jeg mig selv –
Hilde
.Og så?
Solness
.Så gjorde jeg det umulige. Jeg ligesom han.
Hilde
.Det
umulige!
Solness
.Jeg havde aldrig før
kunet
tåle at stige højt og
frit tilvejrs. Men den dag kunde jeg det.
frit tilvejrs. Men den dag kunde jeg det.
Hilde
(springer op)
Ja, ja, det kunde De!
Solness
.Og da jeg stod helt der øverst oppe og hang kransen
over tårnfløjen, så sa’ jeg til ham: Hør nu her, du
mægtige! Herefterdags vil jeg være fri bygmester, jeg
også. På mit område. Ligesom du på dit. Jeg vil al-
drig mere bygge kirker for dig. Bare hjem for men-
nesker.
over tårnfløjen, så sa’ jeg til ham: Hør nu her, du
Faksimile
208.
mægtige! Herefterdags vil jeg være fri bygmester, jeg
også. På mit område. Ligesom du på dit. Jeg vil al-
drig mere bygge kirker for dig. Bare hjem for men-
nesker.
Hilde
(med store, tindrende øjne)
Det var sangen, som jeg hørte gennem luften!
Solness
.Men han fik vand på sin mølle bagefter.
Hilde
.Hvad mener De med det?
Solness
(ser mistrøstig på hende)
Det, at bygge hjem for mennesker, – det er ikke fem
øre værd, Hilde.
øre værd, Hilde.
Hilde
.Siger De det nu?
Solness
.Ja, for nu ser jeg det. Menneskene har ikke brug for
disse her hjemmene sine. Ikke for at være lykkelige, ik-
ke. Og jeg vilde heller ikke havt brug for så’nt et hjem.
Ifald jeg havde ejet noget. (med en stille, forbittret lat-
ter) Se, det er hele opgøret, så langt, så langt jeg ser
tilbage. Ingenting bygget igrunden. Og ingen-
ting ofret for at få bygge noget heller. Ingenting,
ingenting – altsammen.
disse her hjemmene sine. Ikke for at være lykkelige, ik-
ke. Og jeg vilde heller ikke havt brug for så’nt et hjem.
Ifald jeg havde ejet noget. (med en stille, forbittret lat-
ter) Se, det er hele opgøret, så langt, så langt jeg ser
Faksimile
54.
209.
tilbage. Ingenting bygget igrunden. Og ingen-
ting ofret for at få bygge noget heller. Ingenting,
ingenting – altsammen.
Hilde
.Og aldrig så vil De bygge noget nyt
herefter.
Solness
,
(med liv)
Jo, netop nu vil jeg begynde!
Hilde
.Hvad da? Hvad da? Si’ mig det straks!
Solness
.Det eneste, som jeg tror der kan rummes menne-
skelykke i, – det vil jeg bygge nu.
skelykke i, – det vil jeg bygge nu.
Hilde
(ser fast på hende ham)
Bygmester, – nu mener De luftslottene vore.
Solness
.Luftslottene, ja.
Hilde
.Jeg er ræd, De vilde svimle før vi kom halvvejs.
Solness
.Ikke når jeg får gå hånd i hånd med Dem, Hilde.
Bare med mig? Skal vi ikke være flere i følge da?
Solness
.Hvem ellers, mener De?
Hilde
.Å, – hun, denne Kaja ved pulten. Stakker, – skal De
ikke ha’ hende med Dem også?
ikke ha’ hende med Dem også?
Solness
.Åhå. Var det hende, Aline sad her og snakked for
Dem om.
Dem om.
Hilde
.
Er det så, eller er det ikke?
Solness
( hæftig )
Jeg svarer Dem ikke på sligt noget! Helt og holdent
skal De tro på mig!
skal De tro på mig!
Hilde
.I ti år har jeg trod så fuldt, så fuldt på Dem.
Solness
.De skal bli’ ved at tro på mig!
Hilde
.
Så
la’ mig få
sé
Dem fri og højt oppe da!
Å, Hilde, – slig står ikke jeg til hverdagsbrug.
Hilde
(lidenskabelig)
Jeg vil det! Jeg vil det! (bedende) Bare en eneste
gang til, bygmester! Gør det umulige om igen!
gang til, bygmester! Gør det umulige om igen!
Solness
(står og ser dybt på hende)
Hvis jeg prøver det, Hilde, så vil jeg stå deroppe
og snakke til ham li’som sidst.
og snakke til ham li’som sidst.
Hilde
(i stigende spænding)
Hvad vil De si’ til ham!
Solness
.Jeg vil si’ til ham: hør mig, stormægtige herre, – du
får nu dømme om mig som du selv synes. Men heref-
ter vil jeg bare bygge det dejligste i verden –
får nu dømme om mig som du selv synes. Men heref-
ter vil jeg bare bygge det dejligste i verden –
Hilde
(henreven)
Ja – ja – ja!
Solness
.– bygge det for en prin sammen med en prinsesse,
som jeg holder af –
som jeg holder af –
Faksimile
212.
Hilde
.Ja, si’ ham det! Si’ ham det!
Solness
.Ja. Og så vil jeg si’ til ham: nu går jeg ned og slår
armene om hende og kysser hende –
armene om hende og kysser hende –
Hilde
.– mange gange! Si’ det!
Solness
.– mang{g}ee, mange gange, vil jeg si’.
Hilde
.Og så –?
Solness
.Så vil jeg svinge min hat – og gå ned på jorden –
og gøre som jeg sa’ ham.
og gøre som jeg sa’ ham.
Hilde
(med udstrakte arme)
Nu ser jeg Dem
igen
som da der var sang i luften!
Solness
(ser på hende med sænket hode)
Hvorledes er De ble’t slig, som De er, Hilde?
Hilde
.Hvorledes har De fåt mig til at bli’ slig, som jeg er?
Prinsessen skal ha’ sit slot.
Hilde
(jublende, klapper i hænderne)
Å, bygmester –! Mit dejlige, dejlige slot. Vort luftslot!
Solness
.Med grundmur under.
(I gaden har samlet sig en mængde mennesker,
der kun skimtes utydeligt mellem træerne. Musik
af blæseinstrumenter høres fjernt bag det nye hus)
der kun skimtes utydeligt mellem træerne. Musik
af blæseinstrumenter høres fjernt bag det nye hus)
(Fru Solness, med skindkrave om halsen, doktor
Herdal, med hendes hvide sjal på armen, og nogle
damer kommer ud på verandaen. Ragnar Brovik
kommer samtidig op fra haven)
Herdal, med hendes hvide sjal på armen, og nogle
damer kommer ud på verandaen. Ragnar Brovik
kommer samtidig op fra haven)
Fru Solness
(til Ragnar)
Skal her være musik også?
Ragnar
.Ja. Det er byggearbejdernes forening. (til Solness)
Jeg skulde si’ fra formanden at nu står han færdig
til at gå op med kransen.
Jeg skulde si’ fra formanden at nu står han færdig
til at gå op med kransen.
Fru Solness
(angst)
Hvad vil du dernede, Halvard?
Solness
(kort)
Jeg må være nedenunder hos folkene.
Fru Solness
.Ja, nedenunder, ja. Bare nedenunder.
Solness
.Jeg plejer jo det. Så’n til hverdags.
(
Han
går ned ad trappen og bort igennem haven.)
Fru Solness
(råber efter ham over rækværket)
Men bed endelig
manden
at han er
forsigtig
når
han skal op! Lov mig en det, Halvard!
han skal op! Lov mig en det, Halvard!
Doktor Herdal
.
(til fru Solness.)
Ser De
så
at jeg fik
ret?
Han tænker ikke mere på
de galskaberne.
de galskaberne.
Fru Solness
.Å, hvor det letted! To gange er der nu faldet folk ned
for os. Og begge to så slog de sig ihjæl på stedet.
(vender sig til Hilde) Tak skal De ha’, frøken
Wangel, at De holdt ham så godt fast. Jeg havde
visst aldrig fåt bugt med ham.
for os. Og begge to så slog de sig ihjæl på stedet.
Faksimile
215.
(vender sig til Hilde) Tak skal De ha’, frøken
Wangel, at De holdt ham så godt fast. Jeg havde
visst aldrig fåt bugt med ham.
Doktor Herdal
(lystig)
Ja, ja, frøken Wangel, De forstår nok at holde en
fast når De rigtig vil, De!
fast når De rigtig vil, De!
(Fru Solness og doktor Herdal går hen til da-
merne, som står nærmere ved trappen og ser ud-
over haven. Hilde blir stående ved rækværket i for-
grunden. Ragnar går hen til hende)
merne, som står nærmere ved trappen og ser ud-
over haven. Hilde blir stående ved rækværket i for-
grunden. Ragnar går hen til hende)
Ragnar
(med undertrykt latter, halv sagte)
Frøken, – ser De alle de unge folkene nede på
gaden?
gaden?
Hilde
.Ja.
Ragnar
.Det er kammeraterne, som vil
sé
på mesteren.
Hilde
.Hvad vil de
sé
på ham for da?
Ragnar
.Hilde
.Nej, vil de det, de gutterne!
Ragnar
(harmfuld og hånlig)
Han har holdt os op<...>
nede så længe, han. Nu vil
vi sé på at han også værs’go’ får holde sig nedenfor.
vi sé på at han også værs’go’ får holde sig nedenfor.
Hilde
.Det får De ikke
sé
. Dennegang ikke.
Ragnar
(smiler)
Så? Hvor får vi
sé
ham henne da?
Hilde
.Højt, – højt oppe ved fløjen får De
sé
ham!
Ragnar
( lér )
Han! Jo, det kan De tro!
Hilde
.Han vil til toppen. Og altså får De
sé
ham der også.
Ragnar
.Ja, han vil, ja! Det tror jeg så gerne. Men han kan
simpelthen. D ikke. Det vilde gå rundt for ham længe,
længe før han kom halvvejs. Han måtte krybe ned
igen på hænder og knæer!
simpelthen. D ikke. Det vilde gå rundt for ham længe,
længe før han kom halvvejs. Han måtte krybe ned
Faksimile
56.
217.
igen på hænder og knæer!
Doktor Herdal
(peger henover)
Se
! Der går formanden opover stigerne.
Fru Solness
.Og så har han vel kransen at bære på også. Å, ba-
re han nu tar sig i agt !
re han nu tar sig i agt !
Ragnar
(stirrer vantro og råber)
Men det er jo –!
Hilde
(i udbrydende jubel)
Det er bygmesteren selv!
Fru Solness
(skriger i forfærdelse)
Ja, det er Halvard! Å, du store
gud
–! Halvard!
Halvard!
Halvard!
Doktor Herdal
.Hys! Skrig ikke til ham!
Fru Sol{l}ness
(halvt fra sig selv)
Jeg vil til ham! Få ham ned igen!
Stå urørlige allesammen! Ikke en lyd!
Hilde
(ubevægelig, følger Solness med øjnene)
Han stiger og stiger. Altid højere. Altid højere!
Sé
!
Sé
bare!
bare!
Ragnar
(åndeløs)
Nu må han vende om igen. Der er ikke råd for andet.
Hilde
.Han stiger og stiger. Nu er han snart oppe.
Fru Solness
Å, jeg forgår af skræk. Jeg holder ikke det synet
<...> ud!
<...> ud!
Doktor Herdal
.Så
sé
ikke op på ham da.
Hilde
.Der står han på de øverste plankerne! Helt oppe!
Doktor Herdal
.Ingen må røre sig! Hører De det!
Hilde
(jubler i stille inderlighed)
Endelig! Endelig! Nu ser jeg ham stor og fri igen!
Faksimile
219.
Ragnar
(næsten målløs)
Men dette her er jo –
Hilde
.Slig har jeg set ham i alle de ti årene. Hvor tryg
han står! Forfærdelig spændende alligevel. Se på
ham! Nu hænger han kransen om spiret!
han står! Forfærdelig spændende alligevel. Se på
ham! Nu hænger han kransen om spiret!
Ragnar
.Dette her er som at stå og
sé
på noget rent umuligt.
Hilde
.Ja, det er jo det umulige, det, som han nu gør! (med
det ubestemmelige udtryk i øjne{ <...> }ne) Kan De sé no-
gen anden deroppe hos ham?
det ubestemmelige udtryk i øjne{ <...> }ne) Kan De sé no-
gen anden deroppe hos ham?
Ragnar
.Der er ingen andre.
Hilde
.Jo, der er en, som han trætter med.
Ragnar
.De tar fejl.
Hilde
.Hører De ikke sang i luften heller da?
Ragnar
.Det må være vinden i trætoppene.
Faksimile
220.
Hilde
.
Jeg hører sang. En vældig sang! (råber i vild
jubel og glæde) Se , se ! Nu svinger han hatten! Han
hilser herned! Å, så hils da op til ham igen. For nu,
nu er det fuldbragt! (river det hvide sjal fra dokto-
ren, vifter med det og skriger opad) Hurra for byg-
mester Solness!
jubel og glæde) Se , se ! Nu svinger han hatten! Han
hilser herned! Å, så hils da op til ham igen. For nu,
nu er det fuldbragt! (river det hvide sjal fra dokto-
ren, vifter med det og skriger opad) Hurra for byg-
mester Solness!
Doktor Herdal
La’ være! La’ være! For
guds
skyld –!
(Damerne på verandaen vifter med lommetørklæ-
derne og hurraråbet istemmes nede på gaden.
Da forstummer det pludselig og folkemængden
slår over i et forfærdelsens skrig. Et menneskele-
geme sammen med planker og træstumper skimtes
utydeligt at styrte ned inde mellem træerne)
derne og hurraråbet istemmes nede på gaden.
Da forstummer det pludselig og folkemængden
slår over i et forfærdelsens skrig. Et menneskele-
geme sammen med planker og træstumper skimtes
utydeligt at styrte ned inde mellem træerne)
Fru Solness
og damerne
(samtidigt)
Han falder! Han falder!
(Fru Solness, vakler, segner afmægtig bagover
og opfanges af damerne under råb og forvirring)
og opfanges af damerne under råb og forvirring)
(Menneskemæn{d}gden på gaden bryder gærdet ned
og stormer ind i haven. Doktor Herdal iler lige-
ledes derned. Kort ophold)
og stormer ind i haven. Doktor Herdal iler lige-
ledes derned. Kort ophold)
Faksimile
57.
221.
Hilde
(stirrer ufravendt opad og siger som forstenet)
Min bygmester.
Ragnar
(støtter sig skælvende til rækværket)
Han må være knust. Dræbt på stedet.
En af damerne
,
\ (medens fru Solnes bæres ind i huset.) /
Løb ned til doktoren –
Ragnar
.Kan ikke flytte en fod –
En anden dame
.Så råb ned til nogen da!
Ragnar
(forsøger at råbe)
Hvorledes er det? Er han ilive?
En stemme
(nede i haven)
Bygmester Solness er død!
Andre stemmer
(nærmere)
Hele hodet er knust˹.˺ – Han faldt lige i stenbruddet.
Ragnar
.Forfærdeligt dette her. Han magted det altså dog
ikke.
ikke.
Hilde
(ligesom i stille, forvildet triumf)
Men helt til toppen kom han. Og jeg hørte harper
i luften. (svinger sjalet opad og sk˹r˺iger※ i vild inder-
lighed) Min, – min bygmester!
i luften. (svinger sjalet opad og sk˹r˺iger※ i vild inder-
lighed) Min, – min bygmester!
˹
※ skriger
˺
Faksimile
Faksimile
